Øjenvidne til Hernings købstadsfest 1913
Oluf Nielsen fortæller som øjenvidne til festen 1913.
Tirsdag 1. April 1913 ophøjedes Herning til Købstad. I den Anledning blev der afbrændt et mægtigt stort Fyrværkeri paa Torvet. Der var Festmiddag paa Hotel ”Eyde” for afgaaende Sogneraads- og tiltrædende Byraadsmedlemmer samt mange flere.
Kl. 12 Midnat proklamerede Direktør Yde, at Herning nu var traadt ind i Køb-stædernes Tal, og han haabede på, at ”Stjernen på Heden” fremdeles maatte bevare sit Ry som den foretagsomme, driftige By, den hidtil havde været. Et Leve for Fremtidsbyen Herning!
Nu rungede Hurraraabene gennem Luften efterfulgt af Kanonsalutterne og Raketterne og hele det prægtige Fyrværkeri, og Torvet tømtes langsomt for den store Folkemængde, der var mødt.
En morsom Episode forefaldt ved denne Lejlighed. Da Direktør Yde paa Slaget 12 stod på Talerstolen med Uret i Haanden og ventede paa, at Kirkeuret skul-de slaa sine 12 Slag, var Slaghammeren til Kirkeklokken af en eller anden Grund slaaet fra, og der kom intet Slag. Direktør Yde blev dog et Øjeblik efter klar over dette og begyndte, saa der var ikke mange, der opdagede det, men vi, der stod med Tændrørene i Haanden til Fyrværkeriet var straks klar over Miseren.
Postkort udgivet 1913
Andre historier
-
Jernbanen mellem Herning og Viborg
Denne jernbane har en lang historie forinden den blev realiseret ved indvielsen den 25. juni 1906. Banens oprettelse I året 1881 rettede en del mænd fra hele Midtjylland en henvendelse til indenrigsministeren. Heri udtryktes et stærkt ønske om at få jernbanenettet i Jylland til at udgøre en sammenhængende struktur. Dette ville være af stor betydning […]
-
Telegrafen.
Telegrafen blev åbnet i Herning d. 1. Decbr. 1871, i det gamle Posthus og flyttede senere til banegården, da den blev færdigbygget i 1877, og forblev der til den i 1914 flyttede op i de nuværende lokaler. Indtil 1914 besørgede postmesteren ekspeditionen, men blev fra off. ansat en telegraf bestyrer og der blev da samtalestation […]
-
En landsbydegns erindringer
Af Bernhard Simonsen – søn af Andreas Simonsen, lærer i Aulum, fra 1892-1924 Forord Flere af mine venner, har opfordret mig til at nedfælde min livsbane på tryk, hvilket har givet mig en vis ængstelse, da jeg ikke er helt på det rene med, om mine evner og kræfter, nu også slår til, til at […]

