Vi frydes ofte over erindringer fra gamle dage.

Bårn i æ Hjømues
Ja, det skal oversættes til “barn i Hømose” men de er der vel ikke nogen lokale som er i tvivl om. Det er der jeg er født og vokset op, og vil her komme med nogle nedslagspunkter om egnen og min
barndom.
Hømose er et område sydvest for Timring, der hvor Smækbjergvej begynder. Det er afgrænset af
nogle markante bakker som Timring, – samt Mosegård – og Stengren bakke. Mosen fortsætter
ud ad som navnet også hentyder til.
Gårdnavne i området siger også noget om det lave område. St. Mosegård, Ll. Mosegård og Vester Mosegård. Moseholm (Smækbjergvej 4) og Moselund (Smækbjergvej 6).
Min far, Olaf Vium (Olesen slettet i 1962) købte gården Moselund i 1942 af Ottomine Jensen.
Hun boede der sammen med et barn, en bestyrer og en husassistent. Tidligere havde hun boet der
med mand og svigerfar. Men begge døde i 1936.
Der var ca. 11 ha og efter køb af ca. 2 ha syd for ca. 5 ha ude på var der i min barndom 18 ha. Nabo ejendommen Moseholm kom senere til. Det blev så til 34 ha.
Far havde gået på landbrugs skole i Haslev og var her blevet kæreste med en af køkkenpigerne Elna
(Søndergård), ja det kan jo ske! 28 september 1942 giftede de sig i Hanning kirke. Så hun har helt
sikkert været med til at vælge deres fremtidige
hjem.
Imellem landbrugsskole og Timring arbejdede han på nogle gårde på Sjælland og Falster, bl.a. som fodermester på Gl. Skensved og ved Gedser.

Her et billede fra ca. 1948, før dele af gården brændte.
Det gik ud over laden og så lidt af stalden. På billedet ses en bil i gården, Hest foran såmaskine, spande der hænger på muren og sikkert mor der står i døren og skygger for øjnene for at se den flyver som billedet er taget fra.


Og her efter genopførelse. skorsten på stalden. På det ældste billede står den i midt så stald er forlænget og laden flyttet.


Min første erindring er en gåtur, sammen med mine brødre, op over marken fra Jacob og
Marie Nicolaisen i Moseholm. Det var en fin dag midt i oktober 1953. Da vi kom lå der en lille ” bejs” i en lille seng. Det undrede mig meget hvor han pludselig kom fra.
Lidt senere husker jeg ret meget kørsel øst for gården. Her blev der åbnet op for kul gravning.
Lastbiler skulle køre langs haven på en vej af jernbane sveller. Det gik fint i starten da de kunne vende nede på pladsen. Senere blev der ikke plads til det og de måtte bakke de ca. 300 m ned. Så en gang imellem var der et hjulpar som kom ved siden af. Så måtte Falck ud for at trække den fri. Her havde
vi i haven, (se billede) som de kunne bruge som anker punkt. Jeg mener at barken blev så beskadiget at den gik ud.
I min barndom havde vi, om sommeren, 2 piger fra en af de danske skoler i Sydslesvig.
Det var 2 søstre Lydia og Ingrid Fischer. De kom fra Harreslev ved Flensbord. Jeg kender også til andre
på egnen, nemlig Elka som jeg har været på besøg hos. Hun fortæller om i alt 6 søskende som kom hos
den samme familie, nemlig Ruth og Villy Najbjerg, Jane og Holger Jensen i Hjortsballe og 2 hos noget af
Ruth og Janes familie i Feldborg. De kom fra den vestlige del af kender derfor ikke til
dem fra Harreslev.
Det var flere tusinde børn der blev sendt med tog op i Danmark, hver med en adresseseddel
bundet om halsen. Så skulle vi naturligvis være på Vildbjerg Station for at tage imod dem.
Jeg har efterlyst Ingrid og Lydia delvis hos de organisationer som havde med fordelingen at gøre,
og delvis med en artikel i Flensborg avis. Det har ikke givet pote med dem men jeg fortsætter naturligvis.
Jeg vil gerne høre om der skulle være andre som har kendskab til feriebørn i Timring. Så skriv / kom
endelig til arkivet.


Vores erindringer store som små bliver også gamle engang. Så jeg vil opfordre andre til at skrive noget
lignende.
Fortalt af Erik Vium, frivillig på Timring arkiv

Opdateret