Ebba Johanne Agnete Schack, født Gøtzsche.
Da Ebba så dagens lys den 12. oktober 1899 i Michaelis præstegård i Fredericia, blev hendes far, Johannes Gøtzsche, udnævnt til sognepræst i Herning. Ebba kostede sin mor, Ebba Emilie Godtfredine, livet. Moderen blev begravet samme dag, som Ebba blev døbt.
Ebba var nr. 5 i rækken, og hendes ældste broder var 7 år.
Ebba Gøtzsche og hendes søskende.
Hendes søskende var:
Carl Viggo Gøtzsche, 1892-1967
Margrethe Kathrine Gøtzsche, 1895 –
Asger Christian Emil Gøtzsche, 1894-1984
Gerda Emmy Clara Gøtzsche, 1897
Ebba fortæller: ”Min fader var faktisk for mig en fjern person, udover søndage og ved måltiderne så jeg ham ikke. Han levede med sine bøger i sit studereværelse, hvor man dårligt kunne se ham for røg af de lange piber. Derind gik vi om aftenen og aflagde ritualets kys, men intet derudover.
Ved bordet ledte han samtalen. Vi turde intet sige, medmindre vi blev spurgt”.
21. april 1921 blev Ebba Johanne Agnete gift med sognepræst Egede Schack. Vielsen fandt sted i Rødding sognekirke. Egede Schack blev iflg. kirkebøgerne sognepræst ved Hvidovre kirke mellem 1938 og 1943. Senere blev han sognepræst ved vor Frelser kirke og provst over København Søndre provsti.
Ægteskabet skænkede dem fire børn:
Augusta, 1922
Eva, 1924
Benedikte, 1925
Erik, 1930
Familiens bopæl var bl.a. Dronningsvej 24, Frederiksberg. Det bekræftes af folketællingerne fra 1925 og 1930.
Ebba Johanne Agnete blev enke i 1957. Hendes ægtefælle døde 22. marts, han blev 61 år. Ebba blev 71 år, hun døde 29. jan. 1974.
Andre historier
-
Herning Banegård
Herning Banegård 1877-1906 Hernings første jernbanestation blev taget i brug den 28 august 1877 som endestation for strækningen Skanderborg – Herning. Statsbanernes ledende arkitekt N.P. Holsøe tegnede bygningerne med to lave sidefløje samlet om et højere indgangs- og midterparti. En plan der også ses på strækningens forskellige andre stationer. I den ene fløj indrettedes posthuset, […]
-
Nielsen, Rasmus
Hammerum Født: 1840 — Død: 1929 Rasmus Nielsen kom til Hammerum som lærer ved Birk og Hauge skole i 1869 som afløse for Thomas Nielsen der var blevet valgt til folketinget. Men allerede i 1871 blev han forstander for det nyoprettede Højskole, en stilling som han varetog indtil han også blev valgt ind i folketinget […]
-
Storaaens Ofre
Det gamle Ord om, at Storaaen hvert år kræver sit Offer, har atter faaet sin sørgelige Bekræftelse. Der er da sikkert heller ikke noget Vandløb her i Landet, der gennem Tidernes Løb har krævet saa mange Menneskeliv som Storaaen. Og kunde man faa de nøjagtige Oplysninger om, hvor mange Mennesker, der er druknet i Aaen […]