Ørnhøj Husmoderforening og Husholdningsforening
Det første initiativ til en forening for husmødre her i Ørnhøj blev taget sidst i tyverne af frøken Gudrun Akselbo, der var lærerinde ved Askov Skole. Man kaldte foreningen for Ørnhøj Husmoderforening, og den første formand var Johanne Pedersen, som passede huset for sin far, træskærer K.S. Pedersen. De første møder blev afholdt i Askov Skole.
Senere blev Elly Halkjær formand. Hun var gift med bager Laurids Halkjær. En del møder blev afholdt i Ringkøbing Banks lokaler, som var i samme bygning som bageriet. Ved et af disse møder var fru læge Nees Schmidt fra Ringkøbing til stede, og ved den lejlighed blev der oprettet en Røde Kors afdeling i Ørnhøj.
Ved et møde i Askov Skole havde man besøg af fru læge Tryde fra Grønbjerg, der ved hjælp af en stor dukkeviste hvordan et spædbarn skulle behandles. Ved et møde, der blev afholdt på Ørnhøj Hotel, blev der givet undervisning i kunstigt åndedræt. I sommeren 1936 arrangerede foreningen en udflugt til Vejleegnen, hvor man bl.a. besøgte Træballehus, som ejedes af den kendte spillemand Frederik Jensen, der spillede for damerne, som benyttede lejligheden til at få en svingom.
Som det fremgår af foreningens navn, tog den sig kun af de problemer, der vedrørte husmødre, der blev ikke afholdt arrangementer for unge piger. I 1938 nedsatte man et udvalg, der skulle sørge for at få oprettet en husholdningsforening, og dermed ophørte husmoderforeningen, som havde været meget aktiv i det halve snes år, den havde eksisteret.
I 1938 blev der på foranledning af Husmoderforeningen nedsat et udvalg, der skulle søge at få oprettet en husholdningsforening. Udvalget fik følgende medlemmer: Marie Nielsen, Damstrup, Elly Nielsen, Pederslyst, Marie Jensen, Dalgaard, Rigmor Andersen, Stationen og Agnes Nielsen Kølgaard. Der blev afholdt stiftende generalforsamling den 21. september 1938. Udvalget blev valgt til bestyrelse med Agnes Nielsen, Kølgaard som formand.
Allerede den første vinter afholdt man kursus i husgerning for unge piger, desuden blev der også arrangeret sy kursus. Tilslutningen var god. Ved en festlig afslutning på pigernes kursus var der over hundrede deltagere.
I 1939 gik sommerudflugten til Klejsgaard Husholdningsskole og Juelsminde. Der blev også lejlighed til at besøge firlingerne fra Bjert, som dengang var en sensation. Man sluttede med et besøg på Træballehus.
I september 1939 brød krigen ud, og det kom til at præge foreningens arbejde i de følgende år. I januar 1940 afholdt man en Finlandsaften i anledning af ”Vinterkrigen” mellem Finland og Rusland. Der blev indsamlet penge og strikket vinterudstyr, som gennem Røde Kors blev sendt til soldaterne i Finland.
Den tyske besættelse af Danmark i 1940 fik stor betydning for foreningens arbejde. Sommerudflugterne blev til mindre ture i det vestjyske, enten med tog eller på cykel. Møder måtte aflyses, fordi foredragsholderen ikke kunne komme frem på grund af sabotage på jernbanen. Møderne kom til at dreje sig om, hvordan man klarede sig under rationeringerne, eller det drejede sig om mangel på husholdningsvarer, eller hvordan man kunne genbruge gammelt tøj. Blandt andet indsamlede man brugt babyudstyr, som blev skænket til Røde Kors, som kunne lade det gå videre til de, der manglede hårdest.
I vinteren 1944 startede man motionsgymnastik for damer, som i mange år blev ledet af frøken Gudrun Akselbo. Det blev en aktivitet, som foreningen stadig afholder hver vinter.
Siden 1960erne er der sket en ændring i familiens hverdag. Der er ikke mange, der får plads som ung pige i huset. Men derfor er Husholdningsforeningen ikke blevet overflødig. I Husholdningsforeningen kan de unge lære at holde hus og sørge for ernæringsrigtig mad.
Andre historier
-
Fra Nordslesvig til Sønderjylland
Den 10. februar 1920 havde en 42-årig gårdejer i Møsvrå, Peter Pors, travlt med at komme i sit pæne tøj. Overfrakken og bowleren kom på, ørevarmerne ligeså, for der var udsigt til snestorm. Endelig var han klar. Han skulle med toget til Kolding. På banegården mødtes han med sine brødre Niels, der havde en gård […]
-
Landbokvindernes vilkår 1850 – 1950
Fra 1850 til 1950 skete der rigtig mange ting på landet. Fra NATURALØKONOMI, hvor det, man producerede først og fremmest blev brugt i husholdningen, og hvor kost, logi og klæder udgjorde det allermeste af tjenestefolkenes løn, til en tid, hvor man producerede for at sælge. Man fik lært at mergle jorden, og det gav større […]
-
Ejerlav i Vildbjerg sogn
Sognene er igen delt i ejerlav, en opdeling, der er af yngre dato end sogneinddelingen. Ejerlavene er først og fremmest omtalt i forbindelse med den fællesdrift af jorden, der især fandt sted før år. 1800 Merrild De gamle fællesskaber, hvoraf der i Vildbjerg sogn er 9, fungerer endnu, når der er tale om en opdeling […]
