Faldskærmskjolernes historie
fortalt af Stine Bitsch-Larsen (1918-2019)
datter af sognepræst i Vinding-Vind i årene 1927-1953, Kristian Larsen og hustru Anne, f. Bitsch.


I 1944 blev der mange steder i landet kastet våben ned med faldskærm, fløjet hertil fra England. Der var mange spekulationer om afslutningen af krigen – ville der mon blive krigshandlinger på dansk jord?
Modstanden mod tyskernes besættelse af landet var vokset, og der dannedes små modstandsgrupper, som i nattens mørke med primitive midler tog mod våbensendingerne, bedst på steder, der lå langt fra byer og beboelser.
Ved Holstebro var der netop særligt egnede områder med store hedestrækninger, og her dannedes derfor en modtagergruppe, Vinding-gruppen, som min bror og min mand begge var en del af.
Det var et farligt arbejde, og en nat gik det galt: Tyskerne dukkede op, og fire af de unge mænd blev fanget og sat i fængsel, senere sendt til Frøslevlejren. De undgik at blive henrettet takket være særlige omstændigheder, bl.a. krigens nære afslutning og Frøslev-kommandantens indgriben.
Rundt omkring på hederne lå der i 1945 en del nedgravede faldskærme, som nu blev fordelt mellem modstandsgruppens mellemmer – en halv skærm til hver.
Ingen havde før kendt til stoffet nylon. Det var gennemsigtigt, og faldskærmene var syet sammen af større og mindre stykker, så selv om der var mangel på næsten alt, så krævede anvendelsen fantasi.
Min svigerinde og jeg blev snart enige om, at stoffet skulle bruges til en kjole – en rosa og en lyseblå – i forbindelse med min brors og svigerindes bryllup i 1946.
Stoffet blev farvet hos Sadolin og syet hos de bedste kjoleskræddere, der kunne opdrives.
Begge kjoler blev en stor succes ved familiebegivenheder og andre fester, og deres oprindelige formål blev aldrig glemt.


Stine Bitsch-Larsens rosafarvede faldskærmskjole blev i foråret 2026 skænket til Vind Lokalarkiv og overdraget til Trehøje Museum i Ørnhøj, i hvis samling den nu indgår.
Medlemmer af Vinding-gruppen, fotograferet i Holstebro kort efter Befrielsen i 1945.

Andre historier
-
Om Kirkely, Hovedgaden 40, Skarrild i perioden 1974 – 1981
Vores far, Anders Studsgård, søgte og fik embede som sognepræst i Skarrild-Karstoft sogne og i april 1973 flyttede hele familien, dvs. vores forældre og vi 6 søskende i alderen 1-19 år fra Kongens Lyngby ved København til Skarrild Præstegård. Ældste søn, Ejvind på 19 år, valgte at flytte med, da han som HF-studerende endnu ikke […]
-
Gejlbjerg Brunkulslejer
Brunkulslejer i Skarrild sogn Skarrild-Karstoft Museum og lokalarkiv benyttede arkivets dag i november 2016 til at lave en udstilling over brunkulslejer i sognet. Vi indsamler stadig fotos og historie m.m. fra brunkulstiden – så har i noget liggende, så ring eller send os en mail, så kom-mer vi forbi – eller besøg museet – søndage […]
-
Under fattigforsørgelse i Skarrild sogn
Vi følger pigen Stine, som var årsag til branden, på Nr. Karstoft i 1860. I 1870 bor Stines forældre Christen og Ane sammen med datteren Johanne, i et hus i Skarrild Grene og er stadig under fattigforsørgelse. Der findes først data om Stine igen, da hun d. 21/4 1872, gifter sig med enkemanden Andreas Nielsen. […]
