Sygeplejerskeuddannelsen i Danmark – og ved sygeplejeskolen i Herning

Første gang man talte om begrebet/forløberen for navnet sygeplejerske var på Diakonissestiftelsen i 1863, det drejede sig om en uddannelse i praktisk arbejde. I 1876 kom den første egentlige sygeplejerskeuddannelse på Københavns Kommunehospital, man ville her gerne have fat på piger fra den dannede klasse (modsat vågekonerne). Pigerne blev kaldt frøkener og vågekonerne madammer.

I 1899 blev Dansk Sygeplejeråd (DSR) stifter af danske sygeplejersker uddannet i udlandet. De arbejdede for at få en 3-årig uddannelse af sygeplejersker i Danmark. Samme år blev firkløver emblemet skabt, men det var kun sygeplejersker, der kunne dokumenter en 3 årig uddannelse, der kunne få lov at bære det. Emblemet er gennem årene blevet kaldt sygeplejerskenålen, men det har altid været en fagforeningsnål. Emblemet med nr. er en personlig ejendom og må ikke gives til andre og ved død eller udmeldelse af DSR skal det returneres til DSR.

Sygeplejerske var på dette tidspunkt et ret diffust begreb. Omkring år 1900 blev følgende ord tilfældigt anvendt – sygeplejerske, landssygeplejerske, Røde Kors Sygeplejerske, Diakonisse, lysalfer, stuekoner og vågekoner.

Rigshospitalet var et af de første steder, hvor man fik en 2 ugers forskole før man startede i en afdeling. Herefter fik man lidt undervisning som altid var placeret i fritiden, og det var det frem til sygeplejeskolerne blev indført i 1957. Det der blev undervist i var bl.a. anatomi/fysiologi, hygiejne, ernæring, sygeplejens historie og etik. En stor del af de såkaldte sygeplejerskers arbejde var rengøring.

Alle sygehuse i Danmark kunne uddanne det de kaldte sygeplejersker, nogle steder fik de lidt undervisning og andre steder ingen undervisningen. Indtil 1/1 1934 var det DSR der skulle godkende uddannelsesstederne. Sygehuse med over 50 sengepladser kunne give en 3 årig uddannelse – her blev i alt 92  sygehuse godkendt. Sygehuse som havde mellem 15-50 sengepladser kunne give en 2 årig uddannelse – her blev 18 sygehuse godkendt, og ønskede man herefter at blive medlem af Dansk Sygeplejeråd, skulle man have/supplere med 1 års uddannelse på et større sygehus. Sygehuse med under 15 sengepladser kunne ikke godkendes til uddannelse af sygeplejersker.

Det at være sygeplejerske var og blev et levebrød for mange ufaglærte kvinder op gennem årene. Frem til Statsautorisationen i 1933 var det at være sygeplejerske at betragte som et liberalt erhverv, hvor de konkurrerede med andre om arbejdet. Sygeplejeelever var også billig arbejdskraft for sygehusene. I 1933 vedtog Folketinget/Landstinget en lov om, at sygeplejersker skulle have en autorisation. Denne trådte i kraft d. 1/1-1934. Samtidig overtog Sundhedsstyrelsen godkendelse/tilsynet med sygehusenes uddannelsespladser.

For at få autorisation skulle sygeplejerskerne dokumentere en 3 årig uddannelse.

Sygeplejehøjskoler i Danmark

DSR oprettede Thestrup højskole i 1927, det var den første i landet og fungerede frem til 1974. I alt har der været 10 sygeplejehøjskoler i landet. Den sidste der lukkede var Rødkilde højskole i 1981. På daværende tidspunkt havde alle sygeplejeskoler i Danmark fået egne forskoler.

Videreuddannelse ved Danmarks sygeplejehøjskole v/Århus Universitet

I 1937/38 havde man drøftelser i Folketinget vedrørende forebyggelse, og det var specielt børne-sundhed der skulle satses på. Sygeplejerskehøjskolen blev oprettet specielt med fokus på uddannelse af sundhedsplejersker. Der blev også en linje for ledende sygeplejersker/instruktionssygeplejersker. Frem til 1968 kunne denne uddannelse kun tages i Aarhus. I 1969 blev der oprettet en filial i København. Alle der i ovenstående tidsrum tog uddannelse kunne blive medlem af en forening, hvor de fik et emblem der forestillede Florence Nightgale lampe – derfor blev de populært kaldt lampedamerne.

Mandlige sygeplejersker

Sidst i 1940erne var der stor mangel på sygeplejersker, derfor talte man om at uddanne mandlige sygeplejersker. Men kunne mænd klare et sygeplejerske arbejde/hvad ville patienterne sige? Men Eli Magnussen forstander på Rigshospitalet i København rettede en henvendelse til Diakonhøjskolen i Aarhus om der var nogle mænd, der ville gå med til et forsøg. Aftalen blev, at 7 mænd kunne blive optaget på skolen og få uddannelsen, men det var ikke sikkert de kunne blive autoriseret, når de var færdiguddannet. Det skyldes bl.a. at der i Lov om Sygeplejersker stod ”hun” og det blev tolket, at det kun var kvinder der kunne blive autoriseret. 7 mænd afsluttede uddannelsen i 1954 og blev efter 6 måneders tovtrækkeri autoriseret. Aftalen blev, at man på autorisationspapiret stregede ”hun” over og skrev ”han”. Herefter er der uddannet mange mandlige sygeplejersker i Danmark, og i dag udgør de ca. 3,5% af sygeplejerskerne i Danmark.

I 1971 startede den første mandlige sygeplejeelev uddannelse ved sygeplejeskolen i Herning. Ved den traditionelle kappefest på sygeplejeskolen fik han i stedet en kasket. Da sygeplejekappen blev afskaffet, blev den traditionelle fest omdøbt til nålefest. Her fik de yngste elever der havde bestået sygeplejeforskolen overrakt sygeplejeskolens elevnål af de ældste elever.

Sygeplejerskeuddannelsen ved Herning Sygehus og Ringkøbing Amt

Hvert sygehus havde sine egne optagelsesbetingelser og ved Herning Sygehus kunne det være

  • 7. klasse
  • 1 år i huset med anbefalinger
  • Sygeplejeforskole (højskole) ikke altid
  • Anbefaling fra f.eks. praktiserende læge eller læge ansat på sygehuset kunne gøre det ud for det samme
  • Barnesygeplejerske uddannelse 1 år

I første halvdel af 50 erne startede alle uanset forudsætninger direkte i medicinsk/kirurgisk afdeling. Teorien blev planlagt i elevernes fritid i vinterhalvåret, man havde mødepligt selv om man var i vagt. Der blev undervist i anatomi/fysiologi, medicinsk og kirurgisk sygepleje og sygdomslære. Der var prøver hvert år og til sidst en afsluttende eksamen. Uddannelsen tog 3 år, og så kunne man søge om autorisation. Psykiatri og barselspleje kunne man supplere senere. Der var kost og logi, fri uniform med vask og løn 60-80 kr. pr. mdr. Værelserne sygeplejeeleverne boede på lå rundt omkring på sygehuset, og der kunne godt bo både 2 og 3 elever på samme værelse.

I 1957 kom der en ny Lov om Sygeplejersker, den blev efterfulgt af en uddannelsesreform for sygeplejerskeuddannelsen i Danmark. For at sygeplejerskeuddannelse i Danmark skulle blive mere ens overalt i landet udsendte Sundhedsstyrelsen:

Anordning om Sygeplejerskeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens cirkulære til sygeplejeskoler

Vejledning til sygeplejeskolerne

Reformen indebar, at der i alle amter (25) skulle oprettes sygeplejeskoler pr. 1. april 1958. Der blev oprettet 34 sygeplejeskoler i alt – i Ringkøbing Amt blev sygeplejeskolerne placeret i relation til sygehusene i Herning og Holstebro

En sygeplejeskole skulle have selvstændige bygninger/lokaler og budget, samt ledes af en skoleforstanderinde og have sygeplejelærer og andet personale ansat. En sygeplejeskole skulle sammen med den uddannelsesplan der blev lagt for den pågældende skole godkendes af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen førte ligeledes tilsyn med alle sygeplejeskoler. For at en nyuddannet sygeplejerske kunne blive autoriseret skulle Sundhedsstyrelsen godkende deres uddannelse.

Krav for at blive optaget på Sygeplejeskolen i Herning:

  • Mellem 18 og 25 år
  • Dokumentere gode skolekundskaber
  • Dokumenterer 1 års husarbejde herunder attest for god vandel (fra 1971 erstattet af realeksamen)
  • Tilfredsstillende helbredsattest, tandlægeattest, og attest for tuberkuloseundersøgelse
  • 5 mdr. ophold på en sygeplejehøjskole

Før optagelse på sygeplejeskolen skulle den kommende elev bestå en optagelsesprøve i dansk, regning og naturlære på mellemskoleeksamens niveau.

Herefter var eleven 2 mdr. på forkursus, og når den var bestået startede den 3 årige sygeplejerskeuddannelse.

Sygeplejerskeuddannelsen var blevet meget systematiseret med teorikurser af en bestemt varighed og ud fra pædagogiske principper, og al undervisning foregik i arbejdstiden, hvor det tidligere var i fritiden.

Praktikken skulle også foregå på følgende steder: medicinsk afd., kirurgisk afd., operations afd., børneafd., psyk afd., tuberkulose eller epidemi afd., samt 2 af følgende afd. – modtagelseafd., øre-næse-hals afd., øjen afd., gynækologisk afd., ortopædkirurgisk afd., afd. for kronisk syge eller allerdom.

Under uddannelsesforløbet havde man gratis kost og logi samt fri uniform og vask af denne.

Når man efter de 2 mdr. på forkursus startede i praktik, fik man desuden et lille vederlag som i starten var omkring 98 kr. pr. mdr. i det første år og det steg i løbet af 2. og 3. elevår.

Der blev afholdt mange prøver i løbet af uddannelsen, bl.a. i de fleste af de teoretiske fag samt

vidnesbyrd ved afslutningen af hver praktikperiode. Hvert hold skulle til Sundhedsstyrelsens prøve på sygeplejeskolerne, her testede man hvor godt den enkelte skoles sygeplejeelever klarede sig i forhold til Sundhedsstyrelsens krav og i forhold til andre sygeplejeskoler.

Sygeplejeskolen i Herning havde praktikpladser på sygehusene i Herning, Tarm og Ringkøbing. Psykiatripladserne var i Viborg.

Sygeplejeskolen i Herning startede med lokaler og værelser til sygeplejeeleverne på sygehuset.

Første hold efter uddannelsesreformen startede i Herning på 2 måneders forkursus d. 1. juli 1958 og i afdelingerne 1. sept. samme år.

I slutningen af 1958 blev Agnes Fog Olsen ansat som forstanderinde ved sygeplejeskolen i Herning, og her var hun ansat til 1986.

Sygeplejeskolen på Gullestrupvej blev bygget i 1959 og 1960 og indviet i efteråret 1960. Herefter blev al undervisningen givet på skolen, ligesom alle sygeplejeeleverne flyttede ind på skolen. Sygeplejeskolen blev senere ad 3 omgange udvidet med flere elevværelser og undervisningslokaler.

Alle sygeplejeelever skulle bo på sygeplejeskolen eller på praktikpladserne i Tarm, Ringkøbing og Viborg. Man kunne efter ansøgning få lov til at flytte ud.

Sygeplejeeleverne skulle under uddannelse helst ikke gifte sig eller få børn, men sygeplejeskolen i Herning har hørt til de skoler, hvor man kunne finde en løsning.

Der har aldrig været vagter på sygeplejeskolen i Herning, så sygeplejeeleverne kunne komme og gå næsten som det passede dem. Dog var der på sygeplejeskolen indrettet lejlighed til skoleforstanderinden og 2 sygeplejelærer. Agnes Fogh Olsen boede på sygeplejeskolen i ca. 10 år. Nogle sygeplejelærer boede på sygeplejeskolen til ca. 1976.

Fra 1979 blev uddannelsen forlænget til 3 1/2  år, men var fortsat en elevuddannelse – 55 % praktik og 45 % teori.

I 1990 blev uddannelsesreformen flyttet fra indenrigsministeriet til undervisningsministeriet, og i 2001 blev det en professions bachelor uddannelse på 3 1/2 år med 58% praktik og 42 % teori.

G.Damm

I.N., B.H 2026

Opdateret