Sygehusmuseet – Fødsler i Danmark
I Danmark blev der i 2024 født 57079 børn, ca. 1,5 barn pr. kvinde eller 165 børn om dagen. På verdensplan fødes der omkring 370.000 børn dagligt eller 1 barn hvert 2. sekund.
I dagens Danmark fødes næsten alle børn på hospitaler, men sådan har det ikke altid været. Før 1900-tallet blev børnene født hjemme med hjælp fra en jordemoder og kvindelige slægtninge eller bekendte. Faderen havde som oftest en passiv rolle og var ikke altid til stede under fødslen. Læger var sjældent med til fødsler. I 1787 blev jordemoderuddannelsen indført- den var dog allerede delvis indført i 1672, hvor lægerne havde pligt til at undervise jordemødre i praksis.
I takt med at man i 1600-tallet fik ny viden og indsigt i kroppens anatomi og dermed fik forbedret viden og muligheder for at lave indgreb i farlige fødsler, skete der teknologiske udviklinger, f.eks fik man fødselstænger, så man havde mulighed for at få børn ud, der sad fast i fødselsvejen, hvilket forbedrede overlevelsesmulighederne for både børnene og kvinderne. ( se q kode nr. .. og skab nr…)
Da man i midten af 1800-tallet fik øjnene op for vigtigheden af god hygiejne, der mindskede barselfeber og børnedødelighed og man fik effektive smertebehandlinger, blev det også muligt at foretage kejsersnit. Gradvis blev kejsersnit rutine.( se næste QR-kode)
Det var dog først i tiden efter 2, verdenskrig, at hospitaliseringen af fødslerne begyndte at stige. Der kom en øget standardisering af medicinsk behandling, teknologiske fremskridt og en stigende tillid til at det var sikrest at føde på hospitalet. Op igennem 1970érne begyndte flertallet af kvinderne at føde på hospital. I dag fødes mere end 95% af alle børn på hospitaler.
I Danmark har kvinder ret til selv at vælge om de vil føde hjemme eller på et hospital.
Før 1980 var det ikke almindeligt, at fædrene var med til fødsler, men efter ungdomsoprøret i 1960érne, start 1970érne protesterede fædrene og i 1980érne blev det almindeligt at fædrene deltog. I dag er 95% af mændene med til fødslen.
Som et kuriosum kan nævnes, at i 1750 åbnede fødselsstiftelsen i København, hvor ugifte kvinder kunne føde uden at opgive hverken deres eget eller faderens navn. Dette er ikke muligt i dag.
IHJ 2026
Andre historier
-
Tordenvejret
Det var en af disse Somre, som alle vi ældre taler om, når vi skal skildre for de yngre Generationer, hvordan det var i gamle Dage, d. v. s. da vi var Børn. Det var en Sommer med dejlig Varme, virkelig Varme, ja, så varmt, at vi altid forventede at finde en Kande med Læskedrik […]
-
De små skræddere i Hammerum
Hvad kilderne fortæller En dag kom en enke til Hammerum fra Engesvang. Hun havde seks børn med, som alle var invalider i temmelig svær grad. Man sagde, at de havde haft engelsk syge. De var alle meget gangbesværede. Der var fire drenge og to piger. Den ældste søn Anders var udlært skrædder (vist i Silkeborg). […]
-
Brøstfældige kirker i Vestjylland 1731
Vildbjerg kirke 1731 Der var mange grunde til, at kirkerne i forskellige perioder var i dårlig stand. Nævnte grunde er bl. a. tidens fattigdom og kirketiendeejernes ligegyldighed, samt at forskellige krige har ødelagt en del kirker. Af gamle papirer indgået til biskoppen findes også et vedrørende Vildbjerg kirke: I den hellige Trefoldigheds Navn vare vi […]
