Brøstfældige kirker i Vestjylland 1731

Som materialet til den nye kirke blev anvendt, hvad der kunne flyttes over fra den gamle. Det gjalt først og fremmes de sten, der dannede ydermuren. Billedet er lidt speciel, for ud over, det viser tårnkonstruktionen, kan man ved forstørrelse af billedet eller med lup se de folk der byggede tårnet.
Vildbjerg kirke 1731
Der var mange grunde til, at kirkerne i forskellige perioder var i dårlig stand. Nævnte grunde er bl. a. tidens fattigdom og kirketiendeejernes ligegyldighed, samt at forskellige krige har ødelagt en del kirker. Af gamle papirer indgået til biskoppen findes også et vedrørende Vildbjerg kirke: I den hellige Trefoldigheds Navn vare vi underskrefne Anno 1731 d. 27. sept. forsamlede ved Vildberg Kircke og toge samme under Siun og besigtelse: Begyndte vi da først inden i Kircken og besaa Alteret, som var gammel og brøstfældig og behøvede reparation som og behøvedes der en ny Alterdug. Karle Stolene saavelsom Qvinde Stolene var hid og did meget brøstfældige og under alle Stolene vare ingen Sten lagde, men Menigheden maatte falde på Knæ i den sorte Muld og Sand. Der fandtes og ingen ret Loft lagt over Kircken, men alleneste nogle gamle løse Fiel, så der stod Kuld ned paa Menigheden, og det mange Steder regnede ned imellem Tagstenene. Prædikestolen behøvede og megen Reparation. Dernæst ginge vi udentil og besaa Tornet, som var ganske brøstfældig og særdeles paa den Nordste side Sprucken og revnet, saavel som og paa alle Sider behøvede stor reparation, hvilket om den icke i tide og med første fick, var det at frygte, at den maatte nedfalde, saa den sucker om hjelp. Dernæst besaa vi Vaabenhuset, hvor over behøvedes en stor deel Tagstene saa og allevegne at skielnes, saasom det der nedregnede. Dette saaledes i all Sandhed at befindes testerer Peder Christensen. Niels Pedersen. Jens Larsen. Niels Berth, Sognepræst N. Brøndum, Provst.

Den gamle kirke blev efterhånden for lille til den stigende befolkning. Med et antal siddepladser på omkring 4oo i den nye, var der tale om en fordobling. Omtalte syn fra 1731 tyder på stor forsømmelse, men efterhånden blev det befolkningen, der selv måtte holde kirkene, hvilket har givet betydelig fremgang
Andre historier
-
Erindringer fra brunkulslejerne i Gejlbjerg
Af Jens Arne Jensen – redigeret af Susanne Vestergaard, StakrogeI 1957 blev de sidste brunkul gravet i Gejlbjerg. De sidste år var der ikke mange folk tilbage, ca. 4 (2 gravemestre og 2 smøremænd) – (en slags altmulig mænd, de passede også pumpene, der skulle holde vandet væk fra kulgraven).Pumperne passede vi børn om aftenen, […]
-
Knudsen, Peder – Hedebonde
Staulundgård, Haderup sogn Født: 1798 — Død: 1857 Skrevet af Rie Kibsgaard Kort beskrivelse af indholdet i Peder Knudsen, Staulundgaards dagbog. Skrevet gennem ca. 25 år fra 1829 til 1857 Peder Knudsen (1798-1857) blev født og døde i Haderup sogn, Ringkøbing amt og overtog gården Staulundgaard efter faderens død 1827. Han fik gården overdraget efter […]
-
Hammerum Herred, omkring 1650.
HAMMERUM HERRED. I løbet af det 16—århundrede faldt vest egnens skove, alene her omkring Herning finder 3o Stednavne, der hentyder til Oltidens Skovrigdom, endnu står enkelte Egepur og bringer bud om den tid, da Egens mægtige kroner gav skygge, og i Hede og Moser findes stubbe fra den tid. Der flød velstand fra disse skove, […]