Petersen, Nis

Herning
Født: 1897 — Død: 1943

Digter

I Hernings østlige bydel findes et digterkvarter, hvor også Nis Petersen har fået en gade opkaldt. Som ganske lille blev han og to søskende anbragt hos mormoderen Marie Nissen i Herning, idet deres mor døde pludseligt og faderen var ude af stand til at tage sig af de tre børn.

Nis Petersen voksede op i Østergade hos denne mormoder, der prægede hans opvækst i et stærkt religiøst miljø, der på samme tid var meget frit for den lille dreng. Når først dagens pligter var forbi, var resten af byen hans og kammeraternes. Fra 1911 var hjemmet på KFUK´s pensionat i Herning i Nygade, hvor fru Nissen blev stedets værtinde. Her var plads til møder og diskussioner og stille eftertanke. Efter sin realeksamen fra Herning Realskole, uden økonomiske muligheder for en studentereksamen ønskede Nis Petersen at forlade den lille nyudnævnte købstads kendte rammer. Han kom i lære som apoteker i Nakskov, afbrød uddannelsen og fik arbejde på en avis. I tyverne begyndte han at vandre rundt som vagabond for at søge indtryk til sit forfatterskab. Den første digtsamling ”Nattens Pibere” udkom i 1926. I perioden derefter arbejdede Nis Petersen på den store roman ”Sandalmagernes gade”. Den omflakkende tilværelse han førte, gjorde det svært at få romanen afsluttet, men heldigvis fandt han et fristed i Herning hos overlægefruen Ellen Biilmann i Nygade no. 3. Hun tog sig af ham, og i sidste fase var det hende der opsøgte ikke mindre end fjorten forlag, inden hun fandt et, der ville udgive romanen. Det skete i året 1931.

I 1977 ønskede Herning Kommune at ære Nis Petersen ved at lade en mindeplade indmure i huset i Nygade, På denne plade er citeret ”Rigere barndom har ingen haft ” taget fra en af Nis Petersens noveller med titlen ”De længst forsvundne dage”.

Opdateret