Askov, Valborg – Missionshusværtinde, væver, kirketjener m.m.
Nøvling
Født: 1865 — Død: 1931
Et af de billeder vi har på væggen i Lokalhistorisk Arkiv for Nøvling Sogn betog mig fra første gang, jeg så det! Den fine sølvkrans af egeløv omkring det lidt mørke, alvorlige kvindeansigt. Hvem var hun mon, denne kvinde?
En af hverdagens helte, ville man vel sige i vore dage! En nøjsom, arbejdsom og gudsfrygtig kvinde, der levede sit liv for at tjene andre.
Valborg Askov hed hun. Hun blev født i Nr. Omme i 1865 og døde i Nøvling i 1931. I mange år var hun værtinde i Missionshuset (nedrevet 1991), hvor hun boede ovenpå i et lille kammer. Hun har sikkert boet der gratis mod at passe huset med rengøring, fyring og det praktiske omkring møder i huset.
Hun havde en væv oppe på sit lille kammer, på den vævede hun mange meter vadmelsstof for folk, for vævere var der ikke mange af. Hun gik også ud og passede syge, især barselskvinder. Der blev født mange børn dengang, så der har været arbejde nok. På forskellig vis har hun altså haft mulighed for at tjene til livets ophold.
Da Nøvling Kirke blev bygget/ genopført på sin nuværende plads i 1919, blev Valborg Askov ansat som kirketjener, dvs. rengøringskone, fyrpasser, ringer og bælgetræder til den fyrstelige sum af 350 kr. årligt! Dengang blev der fyret med tørv, så Valborg har skullet op til kirken mange gange, både sen aften og tidlig morgen, for at kirken kunne være nogenlunde varm til gudstjenesten på en kold vinterdag. Om sommeren var det også hende, der skuffede og rev de lange gange på kirkegården. Dette arbejde beholdt hun frem til sin død i 1931.
Var hun mon ensom, ugift og barnløs som hun var? Det ved vi ikke noget om, men vi ved, at hun var den lille bys moralske vogter. Elicius Hansen fortæller, at hun irettesatte de store knægte, hvis de larmede eller fløjtede en døgnvise. “Du skulle hellere synge en pæn sang”, sagde hun til dem. Børnene havde respekt for hende, men kunne godt lide hende. Hun sagde også, at “man kan ligeså godt trevle det op om mandagen, som man har strikket om søndagen, for det er der alligevel ingen velsignelse ved!”
At hun havde mange venner, vidner billedet med sølvkransen om. Udover hendes data er der nemlig indgraveret”Fra venner i Nøvling m.fl.” Dette mindebillede blev hængt op i Missionshuset efter hendes død. Hun blev begravet på Nøvling Kirkegård. Hendes gravsten står i dag ved hækken få meter fra kirkens indgangsdør.
Kilder:
Elicius Hansens erindringer
Forhandlingsprotokol for Nøvling Menighedsråd
Konrad Understrup: Nøvling Sogn
Andre historier
-
Tørvegravning i Døvling
Da gården ”Mølager” i Døvling, blev udstykket i 1920erne, fra gården ”Vestergaard”, fik man et lille areal med, der gik ind til den store Døvling mose og så var der mose i ”øster engen”. Ca. en uge om året brugte famlien på ”Mølager”, på at grave de ca. 30.000 tørv, man brugte om året. Bestyreren […]
-
Telefoncentralen i Ørnhøj
Den første telefon, der kom til Nr. Omme, blev installeret i købmands forretningen i Nedergaard. (Den by-bebyggelse der lå ved Hovedvej 11/Skjernvej, før Ørnhøj blev en stationsby). Denne forretning var oprettet, omkring århundredeskiftet af møller Martin P. Nielsen, som solgte den til en købmand i Holstebro. Telefonforbindelsen kom direkte fra Holstebro og var abonnent under […]
-
Skarrild Nørrelands Fællesmose
Af Erik Degn, SkarrildSkarrild Mose er ligesom alle andre moser (undtagen højmoserne) i Danmark startet som en ferskvandssø lige efter Istiden. Efterhånden er mosen begyndt at gro til med vandplanter. I denne fase må vi forestille os, at vores forgængere i Stenalderen (mellemneolitisk periode, 3.400 – 2.800 før vor tidsregning) har fundet et godt sted […]