Kvaksalveri

I dag er det en selvfølge at søge læge, hvis man er syg, men sådan har det selvfølgelig ikke altid været. Sygeforsikring kom først frem omkring 1870. Før den tid kunne man ikke få en læge uden at betale. Selv om man havde råd til at betale for lægebehandling så var der så langt mellem lægerne, at der ville blive store rejseomkostninger. Man havde de såkaldte Feltskærer, som var tilknyttet militæret, men som også virkede som almindelig læge, men de var dyre af få fat på.

Havde man ikke råd til at sende bud efter en rigtig læge, så havde man til gengæld ”kloge mænd og kvinder”, som havde evner til at kunne hjælpe i sygdomstilfælde. De havde ingen uddannelse eller autorisation. Det var ikke ulovligt at disse folk tog syge folk i kur, og det er det stadig ikke, når bare de ikke laver ulykker. Kloge folk er ikke altid så kloge som de skulle være. Det måtte Laurids Mogensen i Nr. Omme sande. En uges tid før Mortensdag 1845 var han så uheldig at vælte med sin vogn og derved brække både arm og skulderblad, og samtidig slå skulderen af led. Der blev straks sendt bud og vogn til gårdejer Christen Christensen, Hanning Hedegaard om hjælp, Man havde hørt, at han havde hjulpet mange i lignende tilfælde. Han kom også selv om det var om natten og undersøgte patienten og han mente, at han ved Guds hjælp kunne hjælpe. Laurids Mogensen rejste til Bølling, hvor han boede hos sin søster. I den tid kom Chr. Christensen jævnligt og forbandt armen og smurte den i olie og vaskede den i brændevin, men skulderen var stadig meget ophovnet og Laurids Mogensen led store smerter.

Da der var gået en måneds tid uden det blev bedre, rejste Laurids Mogensen hjem til Nr. Omme, og der blev sendt bud efter Peder Pilgaard i Sdr. Nissum, som kom og så på skulderen og sagde, at den ikke var i led. Det bragte han i orden under ulidelige smerter for patienten, men så begyndte armen også at blive bedre. Der gik dog flere måneder inden armen kunne bruges.

Når denne episode ikke er glemt skyldes det, at Laurids Mogensen blev så fortørnet på Chr. Christensen, at han førte en retssag imod ham for kvaksalveri. Det fik han dog ikke meget ud af, for han havde jo selv opsøgt Chr. Christensen, og denne havde ikke taget betaling hverken for ulejlighed eller for det han havde brugt til at smøre armen med. Enden på historien blev, at Chr. Christensen blev frikendt for kvaksalveri.

Lokalarkivet i Ørnhøj januar 2010

Opdateret