Steffensen, Niels Torp
Trankjærhus, Nøvling
Født: 1870 — Død: 1945
Drengen i Trankjærhus. Om hundred år er alting glemt, synger vi i en gammel revyvise. Men ikke her. Vi skal møde en mand, der helt fra drengeårene skrev sine oplevelser op.
Mange år senere fik et barnebarn fat i bedstefaderens optegnelser, da han var ved at forske i slægtens fortid. Han fik samlet disse skrifter og fik dem publiceret.
Her er begyndelsen.
Drengen er født i Timring i 1870, men familien flyttede senere til Nøvling, til et af cancelliråd Krarups mange fæstehuse på gårdens dengang store hedearealer. Drengen var da 4 år. Stedet var beliggende helt ude mod syd i sognet, vest for Kratgården og nabo til Brixhus i Timring, men er nedlagt for en del år siden. Faderen måtte fra starten ud som daglejer hos bønderne, tit som tærskemand, men virkede også som skorstensfejer og altmuligmand, et slidsomt arbejde, men der skulle jo tjenes penge til den hurtigt voksende børneflok. Senere tog han fat på at opdyrke heden, fik råd til at købe et par trækstude og en plov, og der blev hentet mergel i naboens mergelgrav.
Nu var drengen blevet 8 år og skulle begynde i skolen. Der var langt til Nøvling skole, som dengang lå nabo til Nøvling gl. kirke, og da Grimstrup skole lå nærmere, fik han lov at begynde sin skolegang der. Det var dog kun om vinteren, der var tid til skole, om sommeren måtte han ud at tjene, og han fik sin første plads som 8-årig i Nøvling gl. præstegård, én af sognets største gårde. Han skulle passe gæssene. Folkene i gården var venlige mod den lile knægt, og han fik en god tid der. Senere fik han plads som hyrdedreng på andre gårde, hvor han klarede sig godt. Med én undtagelse. Det var en sommer på Trøstrup i Timring, hvor der daglig vankede øretæver og det, der var værre, og det endte med en brækket arm, og bonden undgik med nød og næppe en retsag. Drengen fortæller, at da han blev ældre, kom han til at gå i Nøvling skole, som nu var flyttet til en mere central plads i sognet, hvor den kendte Kristen Jacobsen var lærer, og drengen var efterhånden blevet så glad for at gå i skole, at han en tid tænkte på at blive lærer. Vor dreng her skulle skiftes med et par af sine brødre til at være derhjemme, dels for at hjælpe til ved landbruget, dels ved at passe sine mindre søskende. De havde den store sorg at miste en lillebror, der omkom under en væltet tørvestak. Han fortæller videre, at han i sine sidste skoleår 1884-85 skulle gå til præst. Det skete i Vildbjerg præstegård hver tirsdag i et helt år hos den navnkundige Pastor Nyborg. Konfirmandholdet var på 70 børn. På det store efterårsmarked i Herning d. 1. septmber skulle faderen have solgt sine trækstude og købt et par yngre og mindre kostbare. Derved kunne han så “tage penge fra”, som han bl.a. skulle bruge til konfirmationstøj til drengen. Handelen gik planmæssigt for faderen, men desværre faldt han i “forkert selskab”, så pengene, han havde fået i bytte ved studehandelen, blev brugt til “små sorte” i stedet for til konfirmationstøj til drengen,som havde trukket studene den lange vej til Herning og nu måtte returnere med de nye stude. Faderen var heldig og fik kørelejlighed hjem med en Timring-mand.
Til alt held havde familien en nabokone, som forbarmede sig og fiksede noget konfirmationstøj til drengen af en gammel dragt.
Historien er fortalt af Jens Poulsgård Jensen. Arkivet har meget mere til denne historie.
Andre historier
-
Ørre-brødre med uldpakken på nakken
Erindringer af Hans Ansbjerg, Ørre, skrevet i 1952 Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser har bedt mig om at skrive lidt om handelsforholdene på Herning-egnen i gamle dage, og jeg skal da forsøge at give et lille bidrag. Jeg havde et par ældre brødre, som om efteråret tog uldpakken på nakken og vandrede nord på. Det var særlig på […]
-
Bjødstrup (ved Hammerum)
En personlig beskrivelse af proprietærgården Øster Bjødstrup, Gjellerup sogn og nogle af dens ejere.Jeg er selv født på Bjødstrup mark i 1943. Jeg er døbt i Hammerum kirke, Jens Ove Stensberg. Jeg heder Jens efter min farfar Jens Stensberg. Hans gravsten står på Hammerum kirkegård. Jens købte i 1922 et stykke jord fra Ø.Bjødstrup og […]
-
Laurids Jensens historie
En af Gjellerup sogns kendte beboer har fortalt sine historier til lokalhistorisk samling for Gjellerup sogn. Vi boede i Bording, herfra tog jeg på arbejde ude i Nørlund plantage. I 1941 kunne jeg skove 3 rummeter træ om dagen. Prisen var 1,36 kr. pr meter, (en dagløn på 4,08 kr.). En dag kom jeg til […]