Herning Historie

Busk skole

Billedet af Busk skole er fra 1910

Billedet af Busk skole er fra 1910

Ordret efter Busk skoles forhandlingsprotokol hvor Tønning skriver om sin tid som lærer i Busk skole i Gjellerup sogn.
Den første september 1876 blev Busk skole, der forhen havde været biskole til kirkesangerembedet i Lund, et selvstændig enhed med bolig for en ugift lærer og 550 kr. i fast pengeløn foruden skolepenge (1 kr. pr. barn) og offer af skoledistriktet.

Undertegnede, der i 2½ år havde bestyret folketingsmand Thomas Nielsens lærerembede i Birk (nu Hammerum skole) blev den første fastansatte lærer i embedet.

Lærerboligen havde da kun dagligstue, sovekammer, gæsteværelse og køkken. Der var ingen have ved skolen, men da den ligger 237 fod over havet, er der en vid udsigt til alle sider. Derfra kunne man i 1876 tydelig se Hjortsballehøje og Rind ”højde sande”. Nu er plantagerne vokset, så man ikke længere kan se højene.

Vest for skolen lå et gammelt hus med et eneste træ – en poppel – med grønne grene i den østlige del af kronen. Dette træ gav mod til at plante flere, da der to år efter blev lagt have til skolen. Nu er skolen omgiven af have og træer på alle sider. Øst og vest for skolen var der den gang hede. Øst for skolen står der nu en dejlig plantage (Lynderups) og langs landevejen fra Ikast skole i øst til forbi Henrik Vejens gård i vest, står der nu en høj granrække. Før lå der 5 faldefærdige (” Vasehuse”) langs landevejen vest for skolen på Frølund hede. Mændene var faste arbejdere på Lindbjerggård og enkelte af konerne vaskede tøj for karlene på gården.

Efter at træerne var vokset op langs landevejen, ( Horsens gamle landevej) sagde sognepræsten, pastor Kastrup: ”Nu er landevejen forbi Busk skole den kønneste i sognet; ” Jeg benægtede det, men han spurgte: ”Hvor findes der sådan plantning langs en kommunevej i sognet?” Jeg måtte give ham ret.

1877 blev embedets regulerings sum sat til 774 kr. 1879 blev jeg gift, og da jeg nødig for indtægtens skyld ville søge andet embede, blev en hedelod fra Gjellerup Degnebolig på 19 tdr. land lagt under Busk skole mod at svare 3 tdr. byg årlig efter kapitelskat til degneembedet i Lund. De 19 tdr. land blev året efter mageskiftet med 12½ tdr. land af Lindbjerggårds jord, dels Hede og dels agermark.

Lærer Tønning var en af forgangsmændene i Gjellerup sogn. Efter han tog sin afsked som lærer flyttede han til Hammerum by

Lærer Tønning var en af forgangsmændene i Gjellerup sogn.
Efter han tog sin afsked som lærer flyttede han til Hammerum by

Det meste af de 12½ tdr. land lå under to fæstehuse ved Lindbjerggårds østre skel. Busk skoles embedsjord har altså ikke været til nogen udgift for kommunen, ligeså lidt som det vestre fløj hus, der blev opført i 1880 på embedets regning at afdrage i 15 år. I 1879 var kreaturholdet på jordlodden 1 ko, og da jeg fratrådte embedet i 1913: var der 5-6 køer og to små heste.

I 1896 byggede jeg laden med 700 kr. i tilskud fra kommunen. 1900 byggedes møddingshus og ajlekule på embedets regning, at afdrage i 10 år. I 1893 blev 7000 kv. alen af den sydlige ende af skolelodden eksproprieret af jernbanen til sneskærme og plantning langs jernbanen for i alt 610 kr. For den kapital købte kommunen 12,840 kv. alen nord og øst for skolens have og legeplads af Kr. Bjerregård og lagde det til embedsjorden i erstatning for det banen havde fået.

1896 var reguleringssummen 1075 kr. 1901 var regulerings summen 1180 kr. og ved højtidsofferets afløsning 1903 var regulerings summen 1190 kr.

Da jeg kom til Busk skole i 1876 var børnetallet 40, og da forskolen blev bygget i 1895 var børnetallet 90,og skolen blev da delt i 4 klasser, 2 i hovedskolen og 2 i forskolen. Da børnetallet voksede, blev skolestuen i 1889 udvidet fra 3 til 5 fag. Børnene fik da adgang til skolestuen fra gården. Før var der fællesindgang fra forstuen i syd. Lærerboligen blev da udvidet og 4 fag bygget til stuehuset.

For mit helbreds skyld – en stærk nervesvækkelse, i form af søvnløshed, har jeg to gange måttet holde hjælpelærer, i 1895 i 2½ år og 1 1/4 år før jeg tog afsked fra embedet i 1913, da jeg var enelærer i den 2 klassede skole med 40 – 50 børn i hver klasse og alle mødte med træsko – også i skolestuen – skulle der stærke nerve til at døje den uro, de mange træsko gav.

Er min lærergerning i nogen måde lykkedes, da må jeg særlig takke min gode hustru, Ingeborg, for de 12½ år, vi delte livet med hinanden. Dernæst den interesserede og velvillige befolkning, der omfattede skolen med stor kærlighed. Sognerådet, der aldrig nægtede mig noget, der kunne fremmeundervisningen. Busk skole var den første i sognet der fik bibelske vægbilleder. Skolens tilsyn har altid været meget velvillig og forstående.

Som lærer har jeg altid givet børnene det størst mulige tøjrslag, men udenfor dette ingen overtrædelser. Børnene skal opdrages til lydighed og sandhed, så kommer de i godt forhold til Gud og deres medmennesker. Jeg har ikke gået i skolestuen som politi for at se børnene fingrene, men som deres hjælper – også når de kom i forhold til det onde, og det som ikke er ret og sandt.

Af de mænd, som særlig har haft indflydelse på min udvikling og uddannelse i lærergerningen må jeg nævne forstanderen på Staby vinterlærer seminarium, Sørensen, (senere provst i Vendsyssel ), lærerne ved Blågårds seminarium. Skat Rørdam – senere Sjællands biskop – og kandidat, senere pastor, N. Lindberg. I de tre år, jeg var på Blågård, var det særlige højtidsdage, når vi om søndagen samledes i Vartorv kirke og hørte den gamle hvidhårede Grundtvigs vidnesbyrd om livet sammen med Gud og hørte den dejlige, frejdige salmesang, som man dengang ikke hørte mage til i de københavnske kirker. Det skulle da være i Johannes-kirken, når Frimod prædikede. Af religiøse forfattere har jeg især haft udbytte af at læse Otto Møllers skrifter.

Jeg har deltaget i anliggender udenfor mit skolearbejde. I 1888 var jeg med til at oprette Hammerum Andelsmejeri og var dens formand indtil min sygdom i 1895. I 27 år har jeg været bestyrelsesmedlem og sekretær i Ringkøbing amts mejeriforening; har været i bestyrelsen for det nedlagte Andelsslagteri i Herning, har været formand i Hammerum Foredragsforening ( oprettet 1879 ) og Hammerum Læseforening, Kasserer og bestyrelsesmedlem i Herning Museum, været medlem af Menighedsråd og Værgeråd m. m. I mange år kredsformand i Hammerum Herreds Plantningsforening. Dog mener jeg, at det bedste, jeg har givet mig af med udenfor børneskolen, er aftenskolen, der kan man komme de unge i tale.

I de 40 år, jeg har været lærer i Gjellerup, har der været både indre missionsk og grundtvigsk forkyndelse i sognet. Enten en lærer står i den ene eller anden retning, bliver han respekteret både af skolens tilsyn og af hjemmene – vel at mærke, når han passer sin skole.

Jeg har ikke søgt andet embede, siden jeg kom til Busk skole. Gentagne gange har jeg været opfordret til af bestyrelses formand for børnehjemmet Godthåb i København – grosserer Møller Andersen – at overtage pladsen som lærer ved børnehjemmet, men da hverken jeg eller min kone havde lyst til at ombytte København med Gjellerup, blev vi hvor vi var, og har ikke fortrudt det.

Elevbillede fra 1890 hvor lære Mikkelsen Tønning og hustru står bagerst midt i billedet

Elevbillede fra 1890 hvor lære Mikkelsen Tønning og hustru står bagerst midt i billedet

 


Herning Historie

Herninghistorie.dk er stedet hvor hele Herning Kommunes historie bliver fortalt. Her er der mulighed for at læse de gode beretninger og se skønne gamle billeder.

Indholdet er leveret af alle lokalarkiverne i Herning Kommune, og har man som læser kommentarer, kan de indsendes til det arkiv, som har lagt historien/billedet på.

Har du selv en god lokal historie at fortælle så send den til dit lokale arkiv, så vil arkivet sørge for at den bliver lagt her på herninghistorie.dk.

Følg os på Facebook