Ingvard H. Pedersen
Ingvard H. Pedersen, født den 4. juli 1893 i Vejle.
Da Ingvard Pedersen i 1918 kom til Herning fra Sjælland, virkede han først som kolportør (bogsælger), men fik snart stillingen som desinfektør. Han blev ansat hos fotograf Fløe først i 1920’erne, og for ca. 40 år siden startede han sin egen amatørfotograf forretning i Søndergade 24.
Omkring 1930 købte han huset Søndergade 5 og indrettede og drev her atelier inden han pga. sygdom trak sig tilbage i begyndelsen af 50’erne. Atelieret blev her nedlagt, og sønnen, Niels H. Pedersen, overtog fotoforretningen.
Siden 1920’erne havde Ingvard M. Pedersen optaget en række billeder, og i 1962 overdrog han Herning sin samling, som rummede over 1.000 fotografier, lysbilleder og negativer. Det skete ved stiftelsen af Det lokalhistoriske Arkiv i Herning. Han kan påtage sig æren for, at Herning fik et lokalhistorisk arkiv, inden den endnu var fyldt 50 år.
Lysbilledsamlingen blev større med tiden, og Ingvard Pedersen tog rundt i adskillige foreninger og fortalte om Herning i gamle dage.
Ingvard M. Pedersen døde d. 25. januar 1966, 72 år gammel.
Andre historier
-
Starten på Bakken
Man kan godt sige at nu begynder der en spændende tid.Da værkstedet var godt etableret, med maskiner værktøj og lager, begyndte vi at se på de udendørsomgivelser. Der var 17 tdl jord og jeg har altid interesseret mig meget for natur, så fra 1965 ogfremad plantede jeg en masse forskellige træer og buske bla. 9 […]
-
Fru Lise Munk og fredningsnævnet
Holstebro Dagblad bragte den 9. september 1966 under overskriften ”Fru Lise Munk og fredningsnævnet” følgende leder:”Digterpræsten Kaj Munks hustru, fru Lise Munk, har på ny taget ophold i den gamle præstegård i Vedersø. I en række år har fru Munk boet i en Hellerup-villa. Den er nu solgt, og det egentlige hjem er atter i […]
-
En håndværker svends eventyr
Frederikshavn, den 7. januar 1920 Ved hoslagt at fremsende afhøring over snedkersvend Hans Rasmussen Svendsen, som her er tilstået en pengehjælp på 14 kroner, forespørges om hans forsørgelsesret i Gjellerup kommune anerkendes, så at der for hjælpen ydes lovmæssig refusion David Holm PUV Dags dato mødte en person som navngav sig Hans Rasmussen Svendsen, og […]

