Agerskov voldsted i Gjellerup

I Gjellerup sogn ligger den på gårdvejen Lars Christian Andersens jord i Agerskov et ikke fredlyst Voldsted, på hvilket der tidlige er blevet op pløjet pæle. Da Nationalmuseet modtog meddelelse om, at man på ny skulle være stødt på sådanne pæle, anmodedes i skrivelse af 14. august 1919, om at undersøge forholdene på stedet på min forestående Jyllands rejse.
Den 17. oktober 1919 tog jeg fra Herning ud til Agerskov til den nævnte gård, hvis bygninger ligger ca. 450 meter sydsydvest for Hammerum station tæt op til bundlinjens sydøstre side med kun haven mellem jernbanen og gårdens stuehuse.
Gammel by vej løber gennem gården og skiller stuehuset fra gårdlængerne i syd og den største del af gårdspladsen. I ældre tid lå gården dog sydligere, således at alle bygningerne – også stuehuset – fandtes på sydsiden af vejen.
Agerskov by bestod dengang af 4 gårde. De to østligste lå tæt sammenbyggede, og af dem var den der nu tilhører Lars Christian Andersen, igen den østligste. Med undtagelse af den er alle gårdene nu flyttet ud.


Stuehuset er en lang, smal, lav murstensbygning, som efter ejerens udsagn skal stamme fra omkring 1840, altså slutningen af den klassicistiske tid. Hermed stemmer også karakteren tf det i al beskedenhed stilfulde hus.


På det medfølgende foto ser man husets sydside (mod gården) med de to døre og den lange vinhus rækker. Dørene indrammes af simple Pilastre, og oven over hver dør er der en lille halvrund overbygning med halvrundt vindue. (Man finder her den Nord og Vestjylland så almindelige gamle stil, at døren mangler underkarmstykke af træ, og i stedet har en dørtærskel af
sten, hvortil sidekarmstykkerne så er er forbundne med en “Dør sko” af jern. (se tegning)
Stuehuset her muligvis oprindeligt været kortere. – Alle gårdens andre længer er af nyre dato. Ejendommen er matr. no. ll!…af Agerskov by; dens areal ses på medfølgende kopi af matrikelkortet. I ældre tid var ejendommen dog meget større end nu; en eller vistnok endda to gårde i Øster Agerskov (sydøst for et) er opstået ved udstykning af jord fra matr. No. 1; men det udskilte areal var dengang væsentlig hede og eng, ejeren mener, at det er hans morfar, som har skilt dette fra. Han hed Lars Laustsen og havde fået gården ved skøde af 24. maj 1829 (tinglæst 6.juni s. år) og tilskødet den til sin svigersøn, Christen Knudsen Andersen fra Lind (tinglæst 21. januar 1871). Denne tilskødede den atter til sin søn, nuværende ejer, Lars Christian Andersen, ifølge skøde tinglæst 18. dec. 1909.
På hovedlandevejen gennem Hannerum – 500 å 600 meter nord for Agerskov – har vi en højde på 194 fod (Ca. 61 m.) over havet, og herfra skråner terrænet svagt ned mod Agerskov, der ligger omtrent 20 fod (c. 6 m.) Lavere. – Umiddelbart syd for gården falder terrænet i en jævn, ikke synderlig stejl skrænt ned mod de store enge, der vest på vest på går over i den ret udstrakte Knudmose og Hammerum Ådal.
Voldstedet
Højden af engene er ca. 160 fod (c. 50 m.). Her ligger ikke langt fra Agerskov skrænten, omtrent 125 meter syd for gården, det gamle voldsted. Det har rektangulær form og ligger solret. Længden fra nord til syd er 63½ meter, bredden fra øst til vest ca. 50 meter.
Voldstedet består af en Borgholm, mellem 1/4 og 3/4 meter hævet over den omgivende terrain med grav langs alle 4 sider. Nu er imidlertid nordre grav fyldt og ligesom Borgholmen og arealet nord for op til skrænten indtaget til agerland og pløjet, men den gamle grav spores dog meget tydelig som en sænkning, den strækker sig fra vest til øst. Ved begge dens ender står hjørnet bevaret og nogle få meter af gravens yderkant. (På det foto, som taget nordfra viser Voldstedet og engene, ses den fyldte grav som en lang, lige skyggestribe). Bedst bevaret er vestre grav, som i hele sin længde har bevaret karaktern af grav og vistnok omtrentlig sin gamle bredde. Den er nu 7 meter bred ved nordlige ende, 6,85 ved den søndre. Naturligvis har den kun ringe dybde, idet den efterhånden er delvis fyldt og vokset til. Den ligger hen som en lavstrakt sump med enggræs og i søndre ende endnu lidt vand.
Borgholmen ligger 1 å l l/4 meter højere end bunden i den tilvoksede vest grav og denne ½ meter lavere end terrænet vest for. Langs Borgholmens vest og sydside går den nuværende ejendoms grænse mod nabogrund.
Også østre grav er bevaret i sin fulde længde, snorlige som vestre, med en bredde af 6 meter ved nordre ende, 6,30 ved søndre. Den er dog mere tilvokset end vestre grav, men tegner sig alligevel meget tydelig, helt bevokset som den er med højt enggræs og noget sumpet, dog ikke så sumpet som vest graven, ej heller så dyb som denne.
Søndre graven mest uregelmæssig; mens dens nordside står uforstyrret, løber umiddelbart syd for graven en markvej langs denne, og for vejens skyld er der styrtet fyld ud i den, navnlig i dens østre del, som derfor er ret smal, kun 2,85 meter bred, mens den ved vestre ende har en bredde af 5,50 meter. Til gengæld er søndre grav betydelig dybere end de andre og en del af den er vandfyldt.
Da gravene stod så forholdsvis vel bevarede, var det naturligt at søge de i anmeldelsen til museet nævnte pæle. Men hverken i eller ved graven, ikke heller inde på Borgholmen sås en eneste pæl. Ejeren benægtede at være stødt på pæle i den tid han havde haft ejendommen, hvorimod hans fader for godt en halv snes år siden havde optaget nogle inde på selve Borgholmens midte, formentlig egepæle. Da jeg om aftenen spurgte mig for på museet i Herning, hvortil ejerens fader havde sendt 2 af pælene, erfarede jeg, at der ganske rigtigt opbevaredes 2 pæle fra Agerskov i museets kælder, men da her ikke var lys, kunne de ikke let findes frem. Museumsbestyrer Hansen, som meddelte, at der intet som helst stod i museumsprotokollerne om pælenes form, størrelse eller fundforhold, sendte mig senere følgende beskrivelse:” Herning museum ejer 2 egepæle fra Agerskov i Gjellerup. Den største.er 95 cm. og 20 cm. i gennemsnit: (og ca. 65 cm). i omfang): den anden, egentlig kun spidsen af en pæl, 63 cm. Lang. Begge uden tilhugning end tilspidsningen og uden mærker udover, hvad tidens tand har afsat i deres øverste ende, (der nærmest ser ud, som pælene er afbrækkede). Jeg finder ingen anledning til at tegne skitsen af stumperne, da der intet ejendommeligt findes hos disse!
Kort tid før mit besøg i Agerskov var Borgholmen blevet tilsået med Rug; man havde da god lejlighed til at se arten af jorden, der var sandblandet muld. En del små marksten var strøede om hist og her over hele arealet, desuden små brudstykker af røde mursten; det største stykke af disse kan muligt være et stykke af en Munkesten, men i så fald et eksemplar af små dimensioner. Kun bredde og tykkelse kan måles: 10½ å 11 cm X 7 å 7½ cm. Det var vel imidlertid ikke utænkelig, at den fundne mursten kunne stamme fra tomten af den forsvundne bonde by. Jeg anser det dog for temmelig sikkert, at der har været benyttet brændte sten i de bygninger, som har stået på Borgholmen.
Umiddelbart ved Borgholmens østre kant, 30 meter fra søndre, ses en firkant, 3½ meter fra nord til syd, 6½ meter fra øst til vest. Der er en plet i jordoverfladen, som er lysere og mere gullig en den end den mørkere muld, vi ellers finder på Borgholmen. Den er lerholdig, indeholder en del lerklumper, den kunne se ud til at stamme fra et gammelt lergulv, lerklining eller måske snarere fra rå lersten. Desuden findes der, spredt på denne plet jord, mange små marksten, murbrokker og måske også aske.
Stedet er som hele Broholmen pløjet og tilsået og har været i kultur i adskillige år, det var da vanskeligt for mig at danne mig et skøn over, hvorfra den stammer. Efter ejerens sigende skal denne plet imidlertid være fremstået ret tydeligt som tomten af en gammel skorstensplads eller et arnested. – At bestemme, fra hvilken tid den stammer, er ugørligt.
Gammel tradition i Agerskov siger, at der på den firkantede Borgholm en gang har stået en borg, og at der i nærheden har ligget en Ladegård, men man ved ikke hvor. Ejeren fortæller imidlertid, at der fra voldstedets nordøstre hjørne tidligere har gået en gammel vej, der var dannet af et lag marksten på den ret bløde grund. Han mente at vejen havde været rigtig brolagt, men der er nu intet at se heraf. Om man ved gravning ville kunne finde rester af brolægningen er jeg ikke i stand til at dømme om. Ejeren siger at han har set vejen meget tydeligt; det er ham og hans fader, der tid efter anden har optaget stenene.
Fra Voldstedets nordøstre hjørne gik vejen i nordøstlig retning, hen til skrænten af det høje land og traf denne ud for sydøstre hjørne af Borgholmen.

Vejen må sikkert have forbundet Borgholmen med ladegården. Jeg mener da, at denne har ligget på den gamle landsbys plads. Agerskov må antages at være opstået på den til Borg og Ladegård hørende jord, og byen selv er sikkert blevet opført på ladegårdens plads og delvis af materialer fra denne og fra borgen. Man finder jo flere eksempler på at en gammel storgårds eller et nedlagt klosters jord er bleven lagt ud til bondeby og dennes bygninger opført på samme sted og af de gamle materialer.
I de allersidste år har jeg konstateret, at to af vore jyske klostre (efter reformationenstiden at være blevet nedlagte) hver har afgivetjord til en bonde by, bestående af 4 gårde, altså ganske svarende til forholdene i Agerskov, også i den henseende, at byen bygges på den gamle tomt (ved et mærkeligt tilfælde var alle 3 steder 2 af de 4 gårde sammenbyggede som en tvillingegård).

I dec. 1919 C. M. Smidt

Opdateret