Herning Historie

Aulum håndværker og borgerforening

Aulum fyldigt repræsenteret på Rigsdagen;

Folketingsmand, Mads Mølgaard Nielsen, blev i 1890 valgt til folketingsmand i Holstebrokredsen. Mølgaard Nielsen var ejer af Yllebjerggård i Hodsager, i Aulum-Hodsager kommune. Omkring århundredskiftet afhændede han gården til sin søn, Niels Mølgaard (nu landbrugskonsulent på Lemvig-egnen) hvorefter han købte Aulum gl. kro, efter at bevillingen var flyttet ned til Aulum by. Denne ejendom drev han i en årrække, hvorefter han afhændede den, og købte hus i Aulum by. Mølgaard Nielsen repræsenterede Holstebro-kredsen i Folketinget i 30 år, fra 1890-1920, da han trak sig tilbage pga. alder. Han levede som en meget interesseret mand, indtil hans død, d. 2. juni, 1945, næsten 99 år gammel.

I de sidste 2 år, fra 1918 til 1920 da Mølgaard Nielsen repræsenterede Holstebro-kredsen, havde vi to folketingsmænd bosiddende i Aulum by, idet Morten Grønbæk i Vrå, Aulum, i 1918 blev valgt til folketingsmand for Vinderup-kredsen. Samme år solgte han gården, og byggede ejendommen, Tømmergade 3 i Aulum, hvor han boede til sin død i 1942

Vinderup-kredsen repræsenterede han i 8 år, indtil 1926, da han trak sig tilbage fra politik, på grund af alder.

I de 2 år, 1918-1920, var Aulum godt repræsenteret med to folketingsmænd, men da de var af samme politiske farve, og begge i en moden alder, omkring de 60-70 år, så man ikke mange politiske gnister ryge, af den grund.

Aulum håndværker og borgerforening (H&B)

D. 10. oktober, 1912, blev borgerne i Aulum kirke- og stationsby, indbudt til møde i forsamlingshuset.

(Forsamlingshuset lå på hjørnet af nuværende Kirkegade og Danmarksgade, hvor der nu i mange år, har været p-plads. Dette forsamlingshus var opført i 1894, nedbrudt i 1924)

Ved dette møde, drøftedes oprettelse af en Borger- og håndværkerforening.

Som man kan se af indbydelsen, var der to byer, idet stationsbyen var opstået ved banens åbning i 1904, medens kirkebyen var en tid foran.

Det vedtoges enstemmigt at oprette foreningen – de fremmødtes antal var 26, hvoraf de 25, straks meldte sig ind. Der foretoges valg af bestyrelse, som skulle bestå af 7 mand.

Valgt blev, manufakturhandler, J. P. Jensen, som valgtes til formand. Murermester, Johan Knudsen, næstformand, skræddermester, N. K. Sørensen, kasserer. Endvidere mølleejer, Jeppe Pedersen, smedemester, K. H. Lund, købmand O. C. Olesen og murermester, Anders Bækgaard.

Som suppleanter valgtes mølleforpagter, N. K. Nielsen, skomager og centralbestyrer, Marinus Pedersen.

Nu havde startskuddet lydt, bestyrelsen var valgt, og man ventede et stort arbejde og mange kugler stødt ud fra dette foretagne. 

De 25 medlemmer som straks indmeldte sig i Håndværker- og borgerforeningen, i den rækkefølge hvori de var blevet opført i medlemsprotokollen, var følgende;

1-smedemester, K. H. Lund

2-skræddermester, N. K. Sørensen

3-sadelmager, L. P. Larsen

4-Skomager, J. M. Pedersen

5-malermester, Hans Pedersen

6-mølleejer, Jeppe Pedersen

7-snedkermester, Chr. Laugesen

8-uhrmager, Chr. Sandgaard

9-smedemester, Johannes Knudsen

10-købmand, O. C. Olesen

11-ølhandler, Niels Tholstrup

12-cykelhandler, Niels Nørkjær

13-murer, Johannes Madsen

14-købmand, N. P. Pedersen

15-isenkræmmer, Johs. Pihl

16-slagter, Jeppe Eriksen

17-manufakturhandler, J. P. Jensen

18-forpagter, Søren Jensen

19-møller, N. K. Nielsen

20-snedkermester, A. Stengaard

21-boghandler, A. Mogensen

22-tømmerhandler, Søren Eriksen

23-købmand, P. Andersen

24-murermester, A. Bækgaard

25-skræddermester, M. j. Tholstrup

Af disse 25 stiftere, er der kun 4 nulevende, hvoraf de 3, stadig er bosiddende i Aulum by, nemlig Niels Nørkjær, Johs. Madsen og Chr. Laugesen, medens Søren Eriksen er bosiddende i Århus.

Nu var foreningen startet, og man så frem til et meget stort og nyttigt arbejde. Det var byens ældre næringsdrivende, som fik tømmen overladt.

Det vedtoges at søge postvæsnet at få postkassen på afholdshotellet tømt kl. 7 om aftenen, i stedet for klokken 12, middag.

Der nedsattes et 2-mands udvalg, til at forelægge de handlende – i både kirke- og stationsby – om lukning af butikker klokken 6, aften, fra juleaften, til Hellig trekonger, samt fra 1. januar, 1913, at lukke butikkerne, klokken ti om aftenen, på lørdage.

Da der i disse tider var meget vagabondering og tiggeri ved dørene, blev der nedsat et 5-mands udvalg til at søge realiseret en ordning, således at disse vagabonder kunne henvises til at få et måltid mad, og logi, som man så kunne betale i fællesskab, for derved at undgå at skulle fylde dem med penge.

Men for at de rejsende svende kunne undgå at rende på dørene, fik man fremstillet et lille, fikst fajanceskilt med påskriften; Medlem af rejseforeningen. Denne blev skruet på døren, for at tilkendegive for de rejsende svende, at de kunne henvende sig her eller der, for at få et måltid mad, og logi.

Ved borgermødet, d. 17. september, 1913, blev der andraget menighedsrådet om at få bygget et ligkapel, og et wc ved kirken. Ved samme borgermøde, blev nedsat et udvalg til at søge en ordning realiseret oprettelsen af en teknisk skole. Valget blev tømrer A. Stengaard, snedker Chr. Laugesen og sadelmager Larsen.

Endvidere blev der nedsat et udvalg til at søge realiseret en ordning, således de unge kunne blive optaget, eller beskæftiget med noget nyttigt.

Til udvalget blev valgt, Jeppe Tholstrup, Chr. Laugesen, J. P. Jensen, bager Nielsen og skrædder Tholstrup.

Ved borgermødet d. 2. marts, 1914, blev der blandt andet, nedsat et udvalg til at søge at få en læge til Aulum. Udvalget blev skrædder Tholstrup, Søren Eriksen og J. P. Jensen.

D. 28. april, 1914, bevilgedes et tilskud til den tekniske skole, på 45 kroner.

Ved borgermødet, d. 23. oktober, 1914, vedtoges det at begynde teknisk skole på 2. år, med et tilskud på 40 kroner, til tegnelæreren.

Til bestyrelsen for teknisk skole, valgtes tømrer A. Stengaard, tømrer Jens Pedersen og snedker Chr. Laugesen.

Murer Knudsen blev valgt til tegnelærer, og til at komme på Statens tegnelærerkursus, til uddannelse.

Endeligt vedtoges det, at oprette en aftenskole i forbindelse med teknisk skole, hvor der skulle undervises i dansk, regning og landbrugsbogføring.

Udvalgets arbejde for fremskaffelse af en læge til Aulum var kronet med held, idet læge F. Holm fra Blegdamshospitalet i København, modtog tilbuddet imod at kommunen garanterede ham 3600 kroner, årligt, de første 2 år, og med tiltrædelse d. 1. marts, 1913.

Ved borgermødet d. 18. september, 1916, meddeltes det, at nu var de tre første år gået for teknisk skole, og Knud Knudsen var kommet hjem fra København, hvorfor han skulle overtage tegneundervisningen, og bevilgedes 3 kroner pr. aften. Desuden bevilgedes 65 kroner, til dækning af udgifterne ved kurset.

Til bestyrelsen for teknisk skole, valgtes snedker Chr. Laugesen, tømrer Pedersen og skrædder Tholstrup.

D. 22. januar, 1917, afholdtes generalforsamling, hvor de efter tur, afgåede bestyrelsesmedlemmer, nægtede at modtage genvalg. Herefter valgtes isenkræmmer Johs. Pihl, bager Nielsen, N. K. Nielsen, Jeppe Pedersen og som suppleant; Chr. Laugesen. Johannes Pihl, valgtes til formand.

Ved bestyrelsesmødet, d. 15. august, 1917, var der blandt andet også banesagen, og Skjern-Videbæk-Skive-banen, på dagsordnen. N. K. Nielsen valgtes til medlem af baneudvalget, som sammen med et udvalg fra sognerådet, skulle kaste endnu et lod i vægtskålen, for at få banen til at gå over Aulum.

Dan den ved tidligere omtale så initiativrige, Jeppe Pedersen, flyttede fra Aulum til Holmsland, mistede byen en af sine gode mænd, og bestyrelsesmedlem. Det vedtoges at sende Jeppe Nielsen en hilsen, med tak for hans store arbejde for Aulum by.. Herefter indtrådte suppleant Chr. Laugesen i bestyrelsen, efter Jeppe Pedersen.

Nu er vi kommet til 1919, og stadig står butikkerne lukketider på dagsordnen, men dog i stor bedring frem for i begyndelsen. D. 1. september, 1919, vedtoges det at fastsætte lukketiden til klokken syv, aften, de første fire dage i ugen. Fredag klokken otte, og lørdag klokken ni (aften) dog undtaget markedsdage og større festdage.

I oktober samme år, blev der nedsat et udvalg på 3 medlemmer. Jeppe Pedersen, Chr. Laugesen og skrædder Tholstrup. De skulle forhandle med sognerådet om hvorvidt det var muligt, at få fortovene gjort i stand – særligt i den vestre bydel.

Det bliver kun et lille udpluk af borgerforeningens arbejde, som kan berettes her.

Et stående nummer på dagsordnen, var anlægget. Vi manglede jord, og vi manglede penge. Det eneste vi ikke manglede, var diskussion om, hvordan det, på en eller anden måde, kunne trækkes i land.

I 1924 blev der også udfoldet store bestræbelser for at få en politibetjent, men det glippede. Han kom til Vildbjerg. Efter de motiveringer der lagdes til grund – at Aulum lå i udkanten af Herning jurisdiktion, hvorfor Vildbjerg lå mere passende for arbejdet. Man må vel heller ikke protestere derimod, ret skal jo være ret, selvom det smerter.

Det var jo også bilruterne, som byen var meget interesseret i at få til at holde en tid, så passagererne kunne få lejlighed til at kigge indenfor, inden bilen forsvandt igen.

I 1927 androg Borgerforeningen, sognerådet om at foranledige opsat forskellige vejskilte i kommunen ved indfaldsvejene til byen. Sognerådet kunne gå med til at opsætte vejtavler, når Borgerforeningen ville betale 1/3 af udgifterne. Dette fandt Borgerforeningen sig ikke i stand til, da man jo ikke havde adgang til borgernes lommer, ligesom sognerådet, og det var jo noget der kom alle til gode.

Fra Husflidtrikotageforeningen, modtog vi i 1931, følgende henstilling;

I anledning af det fremsendte lovforslag til en ny næringslov, tillader undertegnede forening for husflidtrikotage sig herved, at henstille til, at reskriptet 14. februar, 1741 (fjr forordning af 25. august, 1741, og 13. februar, 1775) angående tilvirkning og forhandling af uldvarer, bibeholdes.

I tillid til at Hammerum og Lysgård herreders beboere fra gammel tid, har haft et særligt privilegium, på tilvirkning af, og handel med husflidsvarer, at der på adskillige steder, skabt virksomheder, og bundet ikke så lidt kapital i disse, ligesom mange menneskers, hele eksistens er baseret herpå, at det vil betyde fuldstændig katastrofe for disse mennesker, og at der igennem for vedkommende kommune, om der sker forandringer i grundlaget for deres økonomiske eksistens. Endvidere må vi henpege på, at de varer der fremstilles og forhandles, er dansk arbejde, og derfor således bidrager til at formindske arbejdsløshed og hindre overflødig import.

For Husflidtrikotageforeningen

Jacob Jacobsen

Ikast

Ovenstående henstilling, har vi givet følgende anbefaling;

Aulum Håndværker- og Borgerforening medgiver foranstående henstilling, vor bedste anbefaling, idet vi gentagne gange har konstateret, at dette husflikstrikkeri (også i vore dage) sysselsætter mange småkårsfolk, enligstillede, stræbsomme medborgere og hedeopdyrkere, idet der derved gives sådanne muligheder for at fremskaffe det nødvendige, til livets opholds fornødne midler, hvorfor det vil blive et stort savn om denne, fra fædrene, nedarvede ret, skulle blive dem berøvet.

I henhold til ovenstående, gentager vi vor varmeste anbefaling af forannævnte, høflige henstilling.

Aulum, d. 28. februar, 1931

For Aulum Håndværker- og Borgerforening

Chr. Laugesen

Når jeg har fremhævet denne skrivelse i sin fulde ordlyd, og svaret ligeledes, er det ud fra den forudsætning, at det kan have interesse at se, hvad man mente for 30 år siden – nemlig følgende;

Foruden foranstående henvendelse og svar, har der i marts, 1932, også været en sag, som måske også kan have interesse i at få anført i sin fulde ordlyd;

Forhenværende folketingsmand, Mads Mølgaard Nielsen, Aulum, som i mange år har været en trofast borger i Aulum by, og agtet medlem af denne forening, og trods sine 85 år, stadig viser Aulum Håndværker- og Borgerforening sin udelte interesse, har altid haft, og har stadig, et vågent øje for den sunde økonomi, såvel privat, som i offentlige foretagner, af hvilke Mølgaard Nielsen har været betroet dette betydningsfulde hverv, at repræsentere Holstebro-kredsen i Folketinget, fra 1890-1920 – 30 år. Under denne lange rigsdagsvirksomhed, fik Mølgaard Nielsen lejlighed til at udføre et energisk arbejde på Rigsdagen, til gavn og fremvækst for Aulum by og sogn, med særligt henblik på gennemførelse af statsbanen fra Holstebro til Herning, hvilket i overvejende grad, gav stødet til at Aulum stationsby på nuværende tidspunkt, er nået frem til et indbyggertal på op mellem 13-1400 mennesker.

Forhenværende folketingsmand, Mads Mølgaard Nielsen, hyldes derfor i denne forening, ved at optages som æresmedlem.

Chr. Laugesen

M. J. Tholstrup

Ejnar Sørensen

Laurids Jensen

D. Danielsen

Der var ligeledes i 1932 en sag, som gennem flere år havde været til stor ubehagelighed for trafikken i Kirkegade, nemlig det såkaldte lange, gamle hus, som lå hvor nuværende, A. Foged, har parkeringsplads. Det stak helt ud på fortovet, næsten til kantstenen. Det har under Borgerforeningens mange møder, i flere år været på dagsordnen, at få det væk, men uden resultat, hvorfor man d. 22. marts, 1932, vedtog følgende;

Den sadelmager Chr. Pedersen, tilhørende gamle ejendom, som ifølge sit mindre pyntelige udseende og høje alder, trænger til en hovedreparation, som i nærmeste tid er forestående, har bestyrelsen vedtaget, at henstille til ejeren, at nedbryde den, på fortovet meget fremspringende, østre ende af ejendommen, som er til stor ulempe for den spadserende færdsel.

Denne henstilling blev modtaget med vejvilje af ejeren, imod at Håndværker- og Borgerforeningen, afholde udgifterne ved nedbrydning og genopbygning af gavlen, således at fortovet fik sin normale bredde, og den øvrige byggelinje, respekteredes.

Det vedtoges at yde det ønskede tilskud som androg 200 kroner, under henvisning til, at ejeren sad i meget små kår, og ikke selv var i stand til at opfylde foreningens ønske.

Selvom det ikke var Borgerforeningens, men mere en kommunens opgave at få gaden reguleret ind på den gamle ejendom, var man alligevel glad for at få fortovet fri.

Endvidere var året 1932, og årene deromkring, meget optaget af forskellige henvendelser og udtalelser om tidens problemer. Således rutebiltrafikken, som på dette tidspunkt var privat, og således havde adgang til at fremkomme med ønsker i anledning af omlægning af køreplanerne. Det var jo særligt Holstebro-Herning-Ørre-Aulum, som stadig var på dagsordnen. Borgerforeningen gav sine erklæringer i forhold til vore ønsker, men det var jo kommunerne og amtet, der havde det store ord at sige. Men vi gjorde det vi kunne, og så må man jo tage tingene som de forelægger (vi bøjede os for demokratiet)

I oktober 1932, androg Håndværker- og Borgerforeningen sognerådet, om tilladelse til at holde butikkerne åbne til klokken 9 (aften) tirsdag d. 1. november. Sognerådet havde intet at indvende herimod.

D. 4. februar 1933, vedtog Rigsdagen en kriselov for håndværkere, som forelagdes medlemmerne på mødet, d. 7. februar, 1933.

Her fra byen, indsendtes 12 andragender om kriseloven.

Yderligere var fremkommet en lov om erhvervelse af Mesterbevis, for hvem som var i besiddelse af lære- eller svendebrev, ligesom der også kunne gives dispensation for ældre håndværkere, som havde virket i en årrække, og hvis læretid lå så lang tid tilbage, at der på daværende tidspunkt, ikke krævedes disse dokumenter.

I henhold til denne lov, var der flere Aulum-håndværkere der benyttede sig af tilladelsen til at erhverve mesterbetegnelsen, indenfor deres fag.

Efterfølgende 16 håndværkere fik Fællesrepræsentationen for Dansk Håndværk og Industris tilladelse, efter indstilling af Aulum Håndværker- og Borgerforening;

Murermester, Anders Bækgaard, Aulum

Bagermester, Ejnar Sørensen, Aulum

Snedkermester, Knud J. Knudsen, Aulum

Snedkermester, Aage Christiansen, Aulum

Snedkermester, Valdemar Lund, Aulum

Snedkermester, Martin Mortensen, Aulum

Murermester, Niels Nielsen, Aulum

Mekaniker, Aksel Foged, Aulum

Mekaniker, Johannes Larsen, Aulum

Tømrermester, Jens Andreas Pedersen, Aulum

Murermester, Johan Knudsen, Aulum

Snedkermester, Christian Laugesen, Aulum

Mekaniker, Peder Christian Nørkjær, Aulum

Tømrermester, Jens Bækgaard, Aulum

Møllermester, Niels Thomsen Mikkelsen, Aulum

Tømrermester, Anders Nielsen, Aulum

At sagen ikke var så ligetil som man skulle tro, fremgår af følgende skrivelse fra politimesteren;

Fra politimesteren i Herning, har Håndværker- og Borgerforening modtaget til erklæring, en af smedemester, Johannes Lund, Aulum, til Handelsministeriet indsendt andragende om, at få mesternavnet påført næringsbrevet af d. 4. august, 1932.

Fra Handelsministeriet er sagen gået til amtmanden over Ringkøbing amt, fra amtmanden til politiet i Herning, fra politimesteren til politibetjent Hansen, Kibæk, til rapport hos andrageren, derfra til politikontoret i Herning, fra politikontoret til Aulum Håndværker- og Borgerforening til erklæring, sammen med de, i sagen påførte erklæringer. Fra Håndværker-og Borgerforeningen tilstilet politimesteren i Herning, osv.

Fra politimesteren i Herning modtaget til erklæring af tømrermester Jens Christen Kilde, til Handelsministeriet, indsendt andragende om mesterbevis. Dette andragende gik samme vej rundt, som Johannes Lunds.

For begge andragenders vedkommende, har Aulum Håndværker- og Borgerforening, udtalt sin anerkendelse om andragernes fagmæssige uddannelse, og færdigheder i fagets udøvelse, og nærer ingen tvivl om, de af andrageren givne oplysningers rigtighed, og anbefaler dem til mesternavnet.

D. 26. september, 1933, kunne Håndværker- og Borgerforeningen med en vis stolthed, på byens og vore håndværkeres vegne, uddele de – fra Handelsministeriet, gennem Håndværkernes fællesrepræsentation – tildelte, smukt diplomagtige fremstillede Mesterbeviser, til de nævnte håndværksmestre i Aulum.

Aulum Håndværker- og Borgerforening har også, i 1933, beskæftiget sig med så fornem en opgave, som forberedelsen til dannelsen af en skøjtebane til sognet og byens ungdom.

I 1934, da der på kommunens foranstaltning blev indført hundeskat for hundeejere i byen, androg Håndværker- og Borgerforeningen sognerådet om, at pengene som hundeskatten androg, måtte overgå til byens forskønnelse, hvad sognerådet også bevilgede. Det bidrog til at man blev mere vågen for at pynte forskellige steder med roser og blomsterpartier, samt plantning af vejtræer.

Som en stående sag i Håndværker- og Borgerforeningens dagsorden, var der efter forgæves anmodninger til sognerådet om at få vejskilte sat op i kommunen, samt gadenavne og husnumre, opsat i byen, som med tiden også førte til resultat.

D. 6. marts, 1935, nedsattes et udvalg på 4 medlemmer, til at arbejde for anlægssagen, som også i flere år, havde stået på dagsordnen, i mange år.

Juleudsmykning

Byens første juleudsmykning foranstaltedes til julen, 1934, med at der skulle anbringes 30 kæder, med 15 lys i hver. Kæderne blev hængt op, tværs over gaden, med passende mellemrum. Det blev overladt til elinstallatør, Sigfred Hansen, at udføre de elektriske installationer, med tillæg af materiale, samt nedtagning efter juledagene, for en pris af 1.100 kroner.

Ved mødet blev der til formålet, tegnet og indbetalt 340 kroner, medens Borgerforeningen skulle låne det resterende beløb, og afdrage over 5 år.

Ophængning og nedtagning i kommende år, tilbød installatør Hansen at udføre for 150 kroner, årligt, dog uden tillæg af materiale. Fra elektricitetsværket lå der tilsagn om gratis strøm til belysningen.

Da sognerådet havde vedtaget at opkræve hundeskat af byens hundeejere, tillod H&B sig at andrage kommunen om, at denne hundeskats indtægter, måtte bruges til byens forskønnelse, hvilket sognerådet velvilligt bevilgede.

Det blev ikke til så store beløb, men man foretog nogle småplantninger, og det blev vedtaget at plante àlletræer fra præstegården i nord, til bækken. Ved senere omplantninger, er en del gået tabt.

Disse penge strakte ikke langt, men desuagtet vedtog H&B at plante àlletræer langs Holstebrovej (nuværende Vestergade) Ved en generalforsamling, blev det vedtaget at plante 15 træer, som 13 af det fremmødte medlemmer, straks tilbød at betale, skadesløs for H&B.

Nu er man kommen til 1940, og dermed de dystre, grønne sydfra, som vi ikke byder velkommen, men tvunget af situationen, nødvendigvis må tåle, påvirker det arbejdet for H&B. Der bliver tidligt mørklagt, der kan ikke foretages mange ting, udover de almindelige, administrative nødvendigheder. En meget vanskelig periode, var det.

Samkvem med den øvrige verden blev lammet, bilerne klodset op, samlingssalene optaget af de fremmede, mørklægning om aftenen, og forsigtighed i alle givne forhold, lagde en dæmper på alle initiativ. Men vi levede i håbet om lyse tider, og at de grønne måtte indstille sig på at vandre hjem, for at erfare hvor stort et lille land kan føles, når man skal gå hjem.

Efter at de fremmede var gået, kunne man igen begynde at ånde lettet op, og i 1945 kunne man holde den første grundlovsfest, efter befrielsen. Den var besøgt af ca. 2000 mennesker, og fik et festligt forløb, i frihedens tegn. Nærmere herom under afsnittet om  Anlægget.

I 1942 fremsattes et forslag om oprettelse af en luftværnsforening, hvilket også ved politiets foranstaltning blev oprettet. Vi havde jo Karup flyveplads på så nært hold, og havde selv et tysk panserkompagni, fastliggende her i byen, hvorved vi lå i et noget varm område.

Luftværnsforeningen havde til opgave at foranstalte øvelser for medlemmerne, særligt håndværkere, om hvorledes man under bombardement, skulle forholde sig med hensyn til beskyttelse for eventuelle bomber.

Til at lede dette arrangement, nedsattes en bestyrelse, eller udvalg, som bestod af;

Christian Laugesen – formand

Jørgen Hvam – læge

Fru pastor Zeuthen – formand for D.K.B.

H. Madsen – mejeribestyrer

Halkjær – købmand

Butikkernes åbningstider, var altid et stående emne, men i 1943 blev det vedtaget at lukke butikkerne klokken 16.00, mellem jul og nytår.

Da en stor del af H&Bs arbejde i den i den kommende tid, drejede sig om anlægget under opvækst, indvielse, brugen af området, osv. Dette kommer vi nærmere ind på, under afsnittet herom.

Håndværker- og Borgerforeningen, med dens initiativrige bestyrelse, har altid haft et vågent øje, for Aulum by og sogn.

Foruden den daglige administration, er der blevet støbt mange kugler, for at følge med tiden. Således har næsten alt som opstod, kunnet tjene en by som Aulums størrelse til gavn, næsten altid opstået i H&Bs møder og sammenkomster, selvom det ikke er direkte er H&B, som har foretaget udførelsen, men mangen en spire, er vokset op i H&B.

Formænd i Aulum Håndværker- og Borgerforening (H&B) i de forløbne 50 år;

Manufakturhandler, J. P. Jensen – 1912-1917

Isenkræmmer, Johannes Pihl – 1917-1919

Isenkræmmer, N. K. Nielsen – 1919-1923

Manufakturhandler, J. P. Jensen – 1923-1926

Tømmerhandler, Chr. Laugesen – 1926-1934

Tømrermester, J. A. Pedersen – 1934-1938

Købmand, Chr. Halkjær – 1938-1940

Tømmerhandler, Chr. Laugesen – 1940-1945

Gartner, Laurids Kiillerich – 1945-1946

Isenkræmmer, Jens Brødbæk Nielsen – 1946-1955

Sadelmager, Peder Madsen, 1955-1957

Trikotagefabrikant, Aksel Karlsmose – 1957-1960

Gartner, Aksel Kiillerich – 1960-

Håndværker- og Borgerforeningen har også haft et åbent øje for de ældre medborgere, som pga alder, trækker sig tilbage, for at nyde alderens mere stille og ro. Som tidligere omtalt, blev følgende således optaget som æresmedlemmer;

Fhv. folketingsmand, Mads Mølgaard Nielsen (1932)

Sognefoged, Eskild P. Jensen (1934)

Fhv. folketingsmand, Morten Grønbæk (1942)

Murermester, Johan Knudsen (1946)

Tømmerhandler, Chr. Laugesen (1956)

– og flere følger sikkert efter…

Som en kortfattet fortegnelse kan blandt andet anføres af H&Bs initiativ, direkte eller indirekte;

1912 – Håndværker- og Borgerforening

1913 – Teknisk skole

1915 – Elektricitetsværket

1919 – Aulum bank

1923 – Aulum Tidende

1930 – Aulum vandværk

1937 – Aulum lystanlæg

1952 – Aulum fjernvarmeanlæg

Medens den første spire af samfundsopgaver (før Aulum Håndværker- og Borgerforening) til gavn for sogn og omegn, må blandt andet nævnes;

1881 – Aulum Sparekasse

1884 – Aulum Landboforening, med alle dens forgreninger

1884 – Aulum husmandsforening