Birck Laurits Vilhelm
København
Født: 1871 — Død: 1933
L.V. Bircksvej er navngivet efter:
Laurits Vilhelm Birck blev født i København som søn af en trikotagefabrikant fra Hammerum. Forældrene var meget forskellige, idet moderen var en livlig og selskabelig københavner og faderen ud af en dybsindig vestjysk slægt.
Som dreng havde han svært ved at tilpasse sig kravene fra skole og hjem. Efter studentereksamen ville han gerne studere nationaløkonomi, men valgte jura for at tækkes faderen. Han valgte om og blev i 1893 cand. polit.
Efter en rejse til USA, Frankrig og England og efter forskelligt kortvarigt arbejde var han klar til at skrive den afhandling om værditeori, som i 1902 gav ham doktorgraden i statsvidenskab. Han fortsatte med at skrive værker om statsvidenskab og var i forskellige perioder ansat som professor på Københavns Universitet. Som underviser var han meget afholdt af sine elever, idet han formåede at inddrage dem i diskussion og dialog om stoffet.
I perioden 1903-1910 sad Birck i folketinget valgt af Højre og igen fra 1918-1920 valgt i Aalborg for de konservative.
Lige fra sin barndom havde han hver sommer jævnligt besøgt familien i Hammerum. Det blev han ved med også som voksen, derfor har man ønsket at beholde mindet om ham i byen.
Andre historier
-
Kunst i Ørnhøj
VestenvindenVestenvinden er en jernskulptur, som er lavet af Flemming Siefert, Hestlund ved Ikast. Den blev i efteråret 1969 skænket til Trehøje Kommune af en snæver kreds af kunstinteresserede i Ørnhøj. Flemming Siefert arbejder med skulptur i både metal og keramik og har udstillet både i Danmark og udlandet. Det var Sigfred Munk, der tog initiativet […]
-
Fortælling om Tiphede af Peder BredkjærConrad Understrup skriver i 1929 om Tiphede: Et mægtigt jordstykkevest for Skovbjerg Åsen.Oprindeligt har der vist hørt flere tusinde tønder land til, senere nævnes 2400 tdr. land. Her pådenne mægtige flade lå kun en gård, den nuværende Nørgård. Der var 2 mil til nærmeste nabobåde i syd og nord, altså […]
-
En nabostrid
Før udskiftningen, medens en del af jorden endnu lå under fællesskabet, kunne der let blive anledning til stridigheder, det findes der flere eksempler på. Markerne lå spredte på de mest dyrkningsegnede steder, og det mellemliggende hede og overdrev lå under fællesskabet og her kunne enhver græsse sine kreaturer og får. Det er klart, at det […]