Ørnhøj Andels-Mejeri.
Allerede i 1890erne havde der været tale om at bygge et mejeri, der skulle ligge i Spaabæk og som skulle dække det meste af Nr. Omme sogn, men det blev ikke til noget. De gårde, hvor der var besætninger, som ikke leverede til et me¬jeri i omegnen, kærnede selv smør og afsatte det til købmænd i Holstebro.
Efterhånden blev det vanskeligt at afsætte det hjemmelavede smør bl.a. fordi det ikke var så ensartet som det, der var fremstillet på et mejeri. I vinteren 1910-11 blev der nedsat udvalg, der skulle tage initiativet til at få oprettet et mejeri i den nordre del af Nr. Omme.
Den 12. februar 1911 blev der afholdt stiftende generalforsamling i Spaabæk forsamlingshus. Den nyvalgte bestyrelse fik til opgave at forhandle med de omliggende mejerier om udmeldelse af de leverandører, der ønskede at levere til det nye mejeri. Desuden skulle bestyrelsen købe en grund, der skulle bygges på og finde en beboelse til mejeribestyreren.
Anlæggelsen af banen fra Ringkøbing var så langt fremme at stationen var bygget og det var bestemt, at den skulle hedde Ørnhøj, det blev derfor vedtaget, at mejeriet skulle hedde andelsmejeriet ”Ørnhøj” og bygges i nærheden af stationen. Forud var havde der været en voldsom diskussion om mejeriets placering. Landmændene fra Spaabæk og Nørhede ville have det læn¬gere mod vest. De mærkeligste argumenter blev taget i brug bl.a. var der en, der mente, at det ville være forkert at bygge øst for banen, for eftersom vi har mest vestenvind så ville røgen fra lokomotiverne sværte smørret sort.
Den 17. november 1911 købte bestyrelsen en grund og byggeriet kunne gå i gang. Der blev også afholdt licitation over kørsel af mælk til mejeriet. Det blev til følgende otte ruter:
- Spaabæk,
- Skrostrup
- Galtmose,
- Nørhede,
- Vind,
- Halkjær,
- Askov,
- Overgaard.
De otte mælkekuske skulle have tilsammen 4.980 kr. for at køre mælk til mejeriet.
Som mejeribestyrer blev ansat mejerist Sønderbæk for en årsløn af 1.600 kr. samt mælk og fløde til husholdningen,
Mejeribestyrer Sønderbæk blev her kun i to år. Pladsen som bestyrer blev opslået ledig og bestyrelsen valgte mejerist N. P. Jeppesen. Da mejeriet startede var der 95 andelshavere, men allerede i 1914 var der kommet flere til og mejeriet havde over 130 andelshavere, der leverede over 2 millioner kg. Mælk om året.
I 1936 blev maskineriet for en stor del udskiftet. Samme år blev der bygget en lille butik, hvor husmødrene kunne købe mælk og smør til husholdningen.
I 30erne var der dårlige tider for landbruget. Selv om den økonomiske krise i 30erne ikke opfordrede til festlighed, så fjerede man dog i 1936 mejeriets 25 års jubilæum på behørig vis.
I 1946 gik man over til elektrisk drift af maskinerne. Samme år blev der installeret oliefyr. Det var en stor lettelse for mejeriets folk, der hidtil havde måttet fyre med tørv.
I 1954 trak mejeribestyrer N.P. Jeppesen sig tilbage, han havde da været mejeribestyrer på mejeriet i over 40 år.
Som ny bestyrer blev antaget N.P. Jeppesens søn Ove Jeppesen, der i flere år havde været ansat på mejeriet.
Den 14. oktober 1961 fejrede man mejeriets 50 års jubilæum ved en festlig sammenkomst på Ørnhøj hotel.
Ved 25 års jubilæet kørte alle mælkekuskene med heste, nu 25 år senere kørte alle med traktor, – en udvikling der også gjorde sig gældende i det praktiske landbrug. Inde i mejeriet var der også sket store forandringer, – elektrisk drift, oliefyring og rustfri stål over det hele.
For at følge med udviklingen købte Ørnhøj mejeri i 1969 to tankvogne. Der var endnu 86, der leverede mælk til mejeriet. Men nu begyndte de små besætninger at forsvinde, mange mindre landbrug blev nedlagt eller lagt sammen. I 1970 var der ikke mere end omkring 370 mejerier tilbage i Danmark.
Selv om Ørnhøj mejeri var velfungerende og med en sund økonomi, så var den alligevel for lille til at kunne fortsætte. Bestyrelsen indkaldte derfor til en afsluttende generalforsamling, som blev afholdt på hotellet den 27 september 1971. På denne generalforsamling blev det vedtaget at sælge mejeriet til „Plumrose”. Dermed var Ørnhøj mejeri ophørt efter at have tjent egnens landmænd gennem næsten 60 år.
Andre historier
-
Industrisamfundet
af Frida Skov Olesen Kristian og jeg blev gift i juni 1937 i Åle kirke. Lige efter vielsen blev vores lille pige døbt, hun var fire uger gammel. Den dag stod for os som en dejlig dag at tænke tilbage på. Vejret var så godt som tænkes kan. Festen blev holdt hjemme på Brejnholm. Jeg […]
-
Sagn og fortællinger
Fra det gamle Gjellerup sogn Om folkesagnene De mange folkesagn og fortællinger der tidligere blev fortalt fra mand til mand, blev i tiden fra 1870 og til 1915 nedskrevet af folkemindesamler Evald Tang Christensen. I bogen Jyske folkeminder III samling er der en del der har med vort sogn at gøre. Sognets beboer havde jo […]
-
Sagaen om: Jens Christensen Stensberg og Maren Skree
Ved at fortælle om nutiden, kan fremtiden læse om fortiden! Anekdoter om mine bedsteforældre i Lille Stensbjerg, Sofievej 16, Sinding. Jeg er maskinmester Jens Ove Stensberg f. 1943 i Bjødstrup v. Hammerum. På en ejendom bygget af mine bedsteforældre Jens og Maren i 1922. Sagaen skriver jeg i Esbjerg 2017. Jeg er tredje barn af […]