Herning Historie

Skarrild KFUM & K`s Idrætsafdeling


30 års historie fra 1943 til 1973
Af Arne Arntsen, Skarrild
Klubhuset i Ulvtoft Jeg vil gerne skildre et tidsbillede af et ungdomsarbejde i årene fra 1943 og ca. 15 år frem.
Dernæst vil jeg gerne give en nogenlunde kronologisk oversigt over foreningens arbejde fra 1943 og til ca. 1973, altså ca. 30 år.

Mit tidsbillede:
Situationen i besættelsesårene og årene derefter var, at alle gårdene havde mindst 1 karl og flere steder var der også ung pige i huset. Familiernes halvstore børn var også ofte hjemme for at hjælpe til efter konfirmationen, og meget få rejste væk for at komme på ungdomsskole eller realskole. Det var nærmest ikke rigtig “ på mode “ dengang.

Der var derfor rigtig mange unge – ikke mindst på landet -, og ikke særlig mange adspredelser at gå til, så derfor kunne der samles rigtig mange børn og unge i Skarrild KFUM & K ́s idrætsafdeling, som var en underafdeling af Skarrild KFUM & K, men med en selvstændig bestyrelse.

Stedet, hvor vi spillede, var i Ulvtoft hos en landmand, der hed Peder Sørensen. Denne placering blev valgt, fordi den var næsten midt i det gamle Skarrild sogn.

Transportmidlet var cykel, og vejene var grus- og jordveje.

5-6 km hver vej, var ikke noget vi regnede for noget, fordi vi var vant til det, og evt. regnvejr kunne ikke stoppe os. Banerne, vi spillede på, var Peder Sørensens græsmark, hvor køerne åd græsset, så vi var fri for at slå det. Dog hændte det af og til, at køerne efterlod et visitkort, så vi måtte muge, før vi kunne spille håndbold.

Det var nu ikke noget, der kunne tage glæden fra spillet, for den lille ulempe kendte vi jo hjemmefra, og sådan var det i alle de små foreninger rundt omkring, der ikke spillede på kommunale anlæg.

Kun kunne det med koklatterne volde lidt problemer, når vi engang imellem fik besøg fra “de større byer”, men det blev nu klaret med godt humør.

Andre praktiske forhold var også lidt primitive. Hvem tænkte feks. på noget så lavpraktisk som et målnet – et net, som afslører, om et skud var indenfor målrammen eller udenfor.

Der gik adskillige år, før vi blev så moderne (rige), at vi fik målnet, og det kunne godt afstedkomme nogen uenighed mellem spillerne – særligt, hvis det var ved at være mørkt.

Hvis det var en kamp af nogen betydning, blev der udpeget 2 måldommere, som skulle stå tæt ved målet, og hvis dommeren ikke stod godt placeret, var det måldommerens skøn, der var afgørende. Jeg husker en situation, hvor måldommeren blev skældt huden fuld af en spiller og fik besked om, “at kigge ordentlig efter næste gang”!

Omklædningsrum – nå ja – vi havde håndboldtøjet på hjemmefra og beholdt det på, til vi var hjemme igen. Alternativt var der et læbælte og en lille skov i nærheden. Bad efter kampen? – det foregik ved landmandens pumpe ude i det fri, og det blev kun til lidt klatvask. Alt i alt meget primitivt efter forholdene, vi kender i dag (2017), men det kunne ikke tage glæden ved samværet fra os, og vi havde mange, mange rige timer sammen i fællesskabet om sporten.

Den sociale vinkel var vigtig for os. Vi var absolut ikke ligeglade med kampens resultat, og vi var ærgerlige over en tabt kamp, men bagefter var vi lige gode venner og drillede hinanden med kampens resultat. I begyndelsen havde vi ingen turnering, men tog på venskabskamp- besøg hos naboforeningerne. En sådan tur foregik i rutebil, og alle hold var med – både børn og voksne. Det blev dog i 1947 afløst af en rigtig turnering, hvor kredsens bedste hold blev kåret.

Nogle gange i sommerens løb blev vi inviteret til sportsfest søndag eftermiddag og fest om aftenen. Det var arrangementer, der var meget populære.

Omkring 1956-58 flyttede vi over på den anden side af Nr. Karstoftvej, over til Niels Lind Mortensen, hvor vi lejede baner i nogle år. I 1965 forærede Niels os ca. 2 tdrl. længst mod vest og nærmest mod Nr Karstoftvej, hvor vi indrettede os med egne baner.

1967 var det år, hvor vi byggede klubhus som selvbyg. Det blev indrettet med toilet og to omklædningsrum. Bademulighederne var stadigvæk ved en pumpe under åben himmel. Huset var dog en stor forbedring, og banerne var nu uden koklatter.

Foreningens drift fra 1943
Efter dette tidsbillede vil jeg gå kronologisk frem, og støtte mig til protokollen, der de første mange år blev ført omhyggeligt. Det vil jeg gøre, fordi den fortæller om foreningens mange aktiviteter, og giver derigennem et billede af, hvor stor en betydning, den har haft for børn og unge i Skarrild og Karstoft.

Den allerførste bestyrelse, der blev nedsat i 1943 bestod af formand og leder Peder Kristensen (Vestenborg).

Laurids Hedegaard, Heller Sørensen, Otto Stampe, Petra Nielsen, Karen Rahbek og Maja Pedersen. Lovene, der gjaldt, var meget enkle, men beskriver på en god måde foreningens egenart:

Love for Skarrild KFUM og Ks Idrætsafdeling § 1 Navn Navnet, der spilles i er Skarrild KFUM og Ks Idrætsafdeling.

§ 2 Formål
Idrætsafdelingens formål er, at udvikle idrætslivet i KFUM og K`s ånd.

§ 3, stk. 1 Bestyrelsen
Bestyrelsen består af 5 medlemmer. Deraf vælger KFUMs bestyrelse 1 medlem og KFUKs bestyrelse 1 medlem, de øvrige medlemmer vælges på den årlige generalforsamling

§ 3, stk. 2
Bestyrelsesmedlemmerne vælger selv formand og kasserer og ordner iøvrigt alle foreningens problemer.

§3, stk. 3
Betyrelsen sidder kun for 1 år ad gangen og fungerer fra generalforsamling til generalforsamling.

§ 4, stk. 1 Medlemmer
Alle kan blive medlem og deltage i foreningens arrangementer, når de indordner sig efter foreningens love. Ligeledes er al banden forbudt.

§4, stk. 2
Medlemskontingent fastsættes af bestyrelsen og skal betales til den af bestyrelsen fastsatte tid.

§ 5 Det påhviler bestyrelsen, at der bliver sluttet med andagt ved alle foreningens arrangementer

Bestyrelsen
Allerede det første år, 1943, kunne vi stille med 3 hold karle og 2 hold piger. Det første år spillede vi 8 kampe, som var venskabskampe med vores naboer og (formentlig) uden præmier.
3. hold karle og 2. hold piger fik kun hhv. 4 og 5 kampe hen over sommeren.
4. hold karle vandt 4 kampe og tabte 4.

Skarrild`s gennemsnit score pr. kamp var 4,9 mål og modstandernes score i g-snit 5,25.
I dag (2017) bliver der i herrekampe ofte scoret i alt 1 mål pr. minut)

At man allerede fra starten i 1943 havde blik for det sociale, fremgår bl.a. af, at man til afslutningsfesten havde skrevet en lejligheds sang.

I 1944 blev aktiviteten øget betragteligt, idet 1. karlehold fik i alt 14 kampe, men med stærkt svingende resultater, gennemsnit score pr kamp var 3,8 mål .

Alligevel vandt vi 4 kampe, spillede 3 uafgjort og tabte 7 kampe.

I 1947 blev vi tilmeldt Herningkredsens turnering med 5 hold, 3 herrehold
og 2 damehold.
Der blev fortsat spillet nogle kampe udenfor turneringen, og sportsfester
var efterhånden almindelige.
F.eks. arrangerede Skarrild i 1952 – udover turneringskampe og træningskampe – en sportsfest på Karstoft stadion, en cykletur til en spejderhytte i Arnborg, en håndboldafslutningsfest, en kammeratskabsaften og en nytårsfest.

Det var også i 1952, at drengene begyndte at spille i turnering, og pigerne kom med lidt senere.

I 1957 kom vi med i Herningkredsens vinterturnering, der blev spillet i Herninghallerne over – vistnok – 2 weekender. Der var dengang ingen haller ude i området.

Den 15. juni 1960 fik idrætsafdelingen skænket en fane fra Danmarkssamfundet. Det var også i 1960, vi startede med at spille bordtennis om vinteren. Det foregik i kælderen hos Markus Vissing.

Det var samme år, vi begyndte at drømme om egen sportsplads, men, som der står i et referat fra et bestyrelsesmøde den 26. jan. 1960: “- viljen var der, men evnen manglede!”

Vi sendte hvert år nogle af vore dygtigste ungdomsspillere på træningslejr på bl.a. Hellebjerg idrætsungdomsskole, og den viden, de kom hjem med, havde vi god brug for i foreningen.

Men vi begyndte også så småt at få lidt trænerhjælp udefra. I 1960 hyrede vi Orla Hansen fra Herning til at træne med os 3 aftener i begyndelsen af sæsonen, i maj og juni måned.

Sportsfesterne var blevet rigtig populære i 1960. F.eks. blev vi inviteret til – og deltog i – ikke mindre end 4 sportsfester i juli måned dette år.

Til kredsmesterstævnet den 7. august blev både herre A og herre junior puljevinder, og senere på dagen blev Herre A også kredsvinder.

En uge senere var det børnenes tur, og drengene vandt en enkelt kamp, men gik ikke videre, hvorimod pigerne vandt 3 kampe og blev kredsmestre.

I 1963 var vi i stand til at kunne stille 8 hold til sommerturneringen- en lille fremgang i forhold til sidste år.
1963 var også året, hvor vi vandt 2 store vandrepokaler for 3. gang og dermed til ejendom. Vores store drøm gik i opfyldelse i 1964 – vi fik jord til vores eget stadion. Niels Lind Mortensen forærede os ca. 2 tdr. land af det yderste af sin mark mod vest, og det var perfekt for os, for det lå tæt på vejen fra Skarrild til Karstoft. Det var agermark vi overtog, så der forestod et stort arbejde med at planere arealet. Det blev naturligvis udført ved frivillig arbejdskraft.

Indvielse af vores nye sportsplads i foråret 1965, var en festlig dag, med festtale af forbundssekretær Bent Overgård fra Holstebro. Der var også mange andre talere og gratulanter, og formanden overrakte et sølvfad med inskription til Niels Lind Mortensen, som tak for de mange år, vi havde spillet på hans mark, og fordi han nu havde skænket os jorden til den nye sportsplads.

Der blev spillet håndbold på 3 baner hele eftermiddagen, og det blev en stor sportslig succes.

I vinteren 1966 startede vi med volleybold i Skarrild skoles gymnastiksal, og lærerinde frk. Kristensen virker som træner for os i begyndelsen.

Kammeratskabsaftener, som vi var startet op med i Skarrild forsamlingshus, havde meget stor tilslutning. F.eks. 22. okt. 1966 hvor der var ca. 215 deltagere. Aftenens taler var Niels Wive fra Ikast. Sammen med en kammerat underholdt Niels også med forskellige optrin, der høstede stort bifald. Efter kaffen var der sanglege, og Egon Lønne sluttede aftenen med andagt. Igen 21. januar 1967 afholdt vi kammeratskabsaften i Skarrild forsamlingshus og igen med ca 215 unge deltagere. Denne aften var det lærer Thomas Mogensen fra Nr. Nissum, der holdt festtalen. Efter kaffe og sanglege sluttede Egon Lønne aftenen af med andagt.

Klubhus
På et bestyrelsesmøde 28. april 1967 blev det besluttet at gå i gang med at bygge et klubhus ved stadion i Ulvtoft som selvbyggere. Hugo Pedersen udarbejder en tegning til et hus på 55 m2, og lørdag den 27. maj 1967 støber vi grunden.

Siderne bliver bygget op lørdag den 22. juli, og den 5. august bliver spærene rejst. Murer Ejgil Nielsen hjalp os med murerarbejdet.

Søndag den 3. sept. var en mærkedag, for da blev klubhuset indviet ved en stor sportsfest på stadion.
Uddrag fra Herning Folkeblad mandag den 4. sept. 1967:
Skarrild KFUM og K`s Idrætsafdeling holdt i går et stort håndboldstævne med 27 kampe på 3 baner i anledning af indvielsen af det nye klubhus i Ulvtoft ved Skarrild. Trods regnen aflagde mange tilskuere stævnet et besøg. Om eftermiddagen foretoges selve indvielsen af klubhuset, og Egon Lønne, Skarrild bød velkommen.
Byggeriet er udført som selvbyggeri, og da de samlede matrialeudgifter kun andrager 7000 kr er det kun en begrænset gæld, der påhvilerafdelingen. Formanden for forbundets håndboldudvalg Chr. Vestergård, Holstebro, holdt indvielsestalen og bragte en hilsen fra forbundet. Derefter var ordet frit, og flere benyttede lejligheden til at lykønske afdelingen, bl.a. formanden for herningkredsen Richard Thomsen, Fjelstervang, Formanden for Skarrild KFUM Hans Holmgård, Døvling og Kristian Arntsen, Lustrup. Om aftenen holdtes en fest i Skarrild forsamlingshus med 130 deltagere.
Åge Pedersen, Herning, holdt festtalen, og der var pokaloverrækkelse til vinderne af dagens håndboldturnering.

Jubilæum
I 1968 var det 25 år siden, at idrætsafdelingen startede. Det blev fejret med en stor fest i Karstoft missionshus den 1. maj 1968.

Det var en stor mærkedag, og der blev sendt en række indbydelser ud.

Aftenens festtaler var forstander Thomas Mogensen, Nr. Nissum, der talte over emnet: Idrætten er ikke målet, men midlet på vejen til Kristus. Da ordet blev givet frit, havde mange lokale og fra naboforeningerne ordet, og lykønskede med jubilæet.

Medlem af afdelingens første bestyrelse, gdr. Heller Sørensen, havde også ordet, og kunne berige samværet med en række gode minder fra afdelingens start og de første spændende år.

Der var desuden blomster, telegrammer og gaver fra lokale, naboforeninger og fra kredsen, der skænkede en dirigentklokke.

Den vellykkede festaften blev afsluttet med andagt af sognepræst Jens Laustsen,
Skarrild. Aftenens menu bestod af smørrebrød, kringle og småkager, hvortil der blev serveret sodavand og kaffe.

Den 18. sept. 1968 prøver vi for første gang at træne indendørs, og vi benyttede Brandehallen til formålet. Der var god tilslutning til træningen, idet 15 damer og 17 herrer deltog.

I sommeren 1969 havde ikke mindst de yngste spillere stor succes – nemlig pigepuslinger. De blev først puljevinder i Herningkredsen, senere herredsmestre og distriktsmestre. Men til storkredsmesterskabet i Voel mødte de deres overmænd, men et flot resultat alligevel.

I vintersæsonen 1969/70 blev der, foruden deltagelse i vinterturneringen, afviklet 3 kammeratskabsaftener med god deltagelse.

I foråret 1972 var der for få voksne til, at der kunne stilles voksenhold, men børneholdene kører videre.

Voksenholdene havde ikke tilslutning nok, hvorfor man indgik i en fusion med Sdr. Felding og Troldhede kaldet STF (Skarrild, Troldhede, Sdr. Felding.)

Efter nogle år overtog Skarrild KFUM og K klubhus og stadion, som det var bestemt i vedtægterne for Skarrild KFUM og K`s idræt, og holdt stedet vedlige, indtil det blev solgt til Jes Olsen den 15/12 2010.

Arealet kom altså tilbage til den ejendom, hvorfra det i sin tid var udstykket. Pengene fra salget og arealets drift i de forløbne år blev overført til KFUM og K i Danmark 17/11 2011.

Skarrild i august 2017
NB – fotos vedr. artiklen kan ses på arkiv.dk – under Skarrild-Karstoft Museum og lokalarkiv – F86

Opdateret