Erindringer fra Pensionatet i Højgade.

Da jeg læste Musse Jørgensens indslag i marts kom jeg til at mindes tiden fra 1957 og til 1965 hvor jeg spiste ved Stinne og Chr. Bentsen i Højgade.
I 1967 efter endt militærtjeneste kom jeg i arbejde ved Arne Jensen. Der var da et værelse til leje oven på den dengang nybyggede Brugsforening. Jeg havde da hørt at det kunne lade sig gøre at købe middagsmad i Højgade ved Stinne. Men det var jo galt med at få en madpakke, først sagde Stinne nej, men Chr. Bentsen mente nu nok at det kunne lade sig gøre.
Det blev i de følgende år mit andet hjem. Aldrig har jeg mødt så meget venlighed, og så stor tillid til deres medmennesker som de to udviste.
Stinne lavede mad i kælderen på et gammeldags komfur der var blevet stillet op i rummet hvor der i forvejen var en muret gruekedel som var beregnet til at koge tøj når der var storvask. Den blev nu brugt til Høkasse, hvor kartoflerne blev holdt varme indtil de skulle bruges.
Hvor mange der hentede deres middagsmad i en beholder er jeg ikke rigtig klar over men det var mange, måske omkring 30.
Til at begynde med var vi kun nogle få stykker der fik en madpakke med om morgenen, og som spiste resten af dagens måltider ovenpå i køkkenet. Der var Anders Andersen som havde et værelse i kælderen, en ung væver der hed Helge Jørgensen og så undertegnede.
Om aftenen når vi havde spist og ville gå, var Chr. svar altid, ” blyv no sejen let å løs æ avis”, eller, ” dær er furbold i æ fjærnsyn, vel du æt blyv å sir det”. Og så kom Stinne med Æblekage og aftenkaffe.
I begyndelsen gik Chr. post i Birk. Men han havde problemer med et ben, så senere blev han udnævnt til medhjælper i køkkenet.
Det skete et par gange, især om vinteren at Stinne sov over, og hun ville ikke smøre vores mad aftenen før, det skulle ikke være sådan noget gammel smurt mad vi fik med på arbejde, jeg har aldrig hverken før eller siden levet så godt.
Vi skulle have fisk engang om ugen, og da vi senere blev mange som spiste i kælderen, var der nogle som ikke ville have fisk, og da jeg så sagde noget om et det kunne jeg da ikke forstå, var resultatet at jeg fik dobbelt ration stegte Rødspætter.
Når vi fredag aften skulle betale, var der lagt en liste med vores navne og beløbet som man skyldte, så stregede man over og lagde pengene i en kaffekande, og havde man ikke aftalte vekslede man bare i kanden og så var det regnskab gjort op.
Morgen kaffen søndag morgen var noget helt for sig selv, Stinne gjorde alt for at hygge omkring os, jeg havde en aftale med Chr. at jeg skulle tage Jyllands Posten med, så han kunne se de sidste sportsresultater. Mange gange blev det næsten middag før vi forlod bordet
Chr. og Stinne fik senere bygget et lille lysthus, om sommeren når det var godt vejr blev der dækket op derude, og medens vi ventede på at de skulle blive færdig med at udlevere til alle dem der tog maden med hjem, fik vi lov til at underholde Musse og Svend Åges lille datter, Lene, der blev sat på et tæppe midt på græsplænen.
Senere da Svend Åge flyttede sit strikkeri til Jagtvej blev hans lokaler anvendt til kantine.
Det er en tid jeg altid vil se tilbage på med glæde.

Helge Jørgensen springer Buk over Lene en sommerdag i Stinnes have
Svend Eriksen

Opdateret