En lille historie fra Karstoft Brunkulsleje.
1940 solgte Niels Møller på Nr. Karstoft, en lille del af sin ejendom mod nord/øst, til Hans
Korshøj, Sønder Karstoft – Købmand Kjeld Hvegholm, Karstoft og Gårdmand Peder
Krogstrup Jørgensen, Ronnum – som herefter oprettede et brunkulsleje i Karstoft, Skarrild
sogn.

Niels Møller udlejede, desuden den østlige ende af sin gamle stald mod syd, til hestestald.
Hestene blev brugt til at trække kulvognene fra Karstoft kulleje, angiveligt til jernbanesporet
i Gejbjerg Brunkulsleje, hvorfra brunkullene blev transporteret videre til Brande Station. Der
var 10 -15 heste, som blev passet og fordret af Peder Haugbjerg. I Karstoft by, var der et
pensionat, hvor arbejderne fra Kullejet spiste og sov.
Korshøj var entreprenøren og havde maskineriet, der blev benyttet til at grave kul med.
Peder Krogstrup Jørgensen, var den der stod for ansættelser af mandskab og Købmand
Kjeld Hvegholm stod for udbetaling af løn.

på togvognene og transporteret videre mod Brande.
Ved krigens slutning, fik de ved et tilfælde kendskab til en stor dreng på 17 år, som de lod
bo i brunkulslejet. De spurgte ikke om så meget, deres indtryk var at den unge dreng ikke
kunne tale, og havde brug for hjælp.
Brunkulslejet, var et rimeligt sted at skjule sin identitet, her kom så mange forskellige
mennesker, for at arbejde, alle steder fra, og det var vist ikke helt ukendt for lejet at hjælpe
folk i nød.
Han var blevet samlet op, af en af de lastbiler der kørte kul til og fra brunkulslejet. Om natten
blev han gemt i deres garage, man ville så forsøge at få ham videre til Sverige via Århus.
Krigen sluttede dog inden det skete.
Og nu begyndte den unge mand at tale, han fortalte at hans far og 4 brødre, alle var faldet
som soldater i den Tyske hær, på østfronten. Han selv, var også taget som SS soldat med
tatoveret nr. og det hele, og sendt til østfronten som 16 årig.
Han flygtede fra hæren, da de var på tilbagetrækning fra den Russiske hær. Han var krøbet
ind under en jernbanevogn, hvor han havde ligget i 3 døgn, indtil han kunne høre, der blev
talt et andet sprog, så lod han sig falde ned på skinnerne.
Han var da kommet til Padborg. Han kontaktede en lastbilchauffør og med fagter og tegn
viste han, at han gerne ville med. Chaufføren der forbarmede sig over ham, og tog ham med
, var en svoger til Peder Krogstrup Jørgensen.
Han var fra Dresden, hvor han havde mor og søstre. Efter hørte man ikke mere til ham, han
begyndte at gå hjem, da krigen var slut, godt hjulpet på vej af mændene i brunkulslejet. Da
vi jo ved at Dresden blev sønderbombet under krigen, er det ikke godt at vide hvad han kom
hjem til.
Fortalt af Susanne Vestergaard, ud fra Niels Møllers erindringsbog og Anne Birthe Krogstrups indlevering til arkivet.
Arkivet modtager gerne flere gode historier/fotos m.m. fra brunkulslejerne, med henblik på
en udstilling i museet
Andre historier
-
Mads Raunsbjerg
Selv om Mads Raunsbjerg ikke havde taget nogen eksamen som dyrlæge, så havde han en vældig praksis, måske en af landets største, i hvert fald strakte den sig over næsten 10 kirkesogne. Det er tusindvis af husdyr, han har kureret i de godt 60 år han praktiserede. Hans kone Hanne støttede ham på bedste vis, […]
-
Hedebrand i Askov 1818
Det var meget almindelig med hedebrande i de tider, der fandtes store sammenhængende hedeflader, så en begyndende brand var næsten umulig at standse. Da en sådan brand næsten altid opstod i en tørkeperiode, opstod der samtidig fare for, at blæsten skulle rive hul i den afbrændte hedeflade så der kunne opstå sandflugt. Når man har […]
-
Tørvegravning i Døvling
Da gården ”Mølager” i Døvling, blev udstykket i 1920erne, fra gården ”Vestergaard”, fik man et lille areal med, der gik ind til den store Døvling mose og så var der mose i ”øster engen”. Ca. en uge om året brugte famlien på ”Mølager”, på at grave de ca. 30.000 tørv, man brugte om året. Bestyreren […]
