Krigen i Ørre og Sinding
Egnens modstandsfolk modtog nedkastede våben og gemte dem på Steensbjerg
Der er mange spændingsfyldte og drabelige beretninger fra Anden Verdenskrig, men de fylder nu ikke ret meget i de lokalhistoriske skildringer fra Ørre og Sinding. Ja – længe troede vi i Ørre-Sinding Sognearkiv nærmest, at der ikke skete noget som helst, der havde med krigen at gøre her i de to gamle sogne.
Men det passer nu slet ikke – men dels var det jo som regel ikke noget, som deltagerne snakkede om – dels er det et spørgsmål, om der overhovedet er nogen tilbage af dem, der var med i modstandskampen. Men vi har nu efterhånden fået skabt et rimeligt oversigtsbillede af krigens gang og begivenheder her på vores egn.
Beslaglagde nyt forsamlingshus
Der var tyske soldater i begge forsamlingshusene i Ørre og Sinding. Huset i Ørre er jo helt fra 1889, og under Anden Verdenskrig gik drømmen om et forsamlingshus endelig i opfyldelse for Sinding-boerne.
Men drømmen blev ret hurtigt til et mareridt for de mange beboere, der havde slidt og slæbt for det, for efter indvielsen i 1943 rykkede tyskerne ind og beslagde huset. De blev der krigen ud, og det bar huset tydeligt præg af, da freden endelig kom til Danmark i 1945. Der skulle både lægges nyt gulv og udbedres andre skader efter de ubudne gæster!
I perioder var der nedkastninger af våben fra britiske fly både oppe i Aktie Plantagen – den I véd, der ligger inde til højre oppe på bakken, når man kører fra Nybro og af sted mod Aulum – samt ude på Kiers Hede, som man kaldte det – Ovstrup Hede øst for Ørre.
Der er en del, der kan huske de tyske soldater i forsamlingshusene, men om der var 50 eller måske omkring 100 tyskere er uvist. Nogle af dem passede vist nok en radiostation i et tårn eller noget i den retning. Tyskerne holdt af og til øvelser i området, og så kunne beboerne høre dem skyde løs med deres våben. Stinne fra Jens Gartners har set 16-årige øve ved kosteskafter. De øverst kommanderende var indkvarteret flere steder – blandt andet på Vejrmøllegården i Ørre.
Nedkastning gik helt galt
Der var modstandsfolk fra Sinding, Ørre og Simmelkær, som samlede våben, der blev nedkastet over Ovstrup Hede, og det gik godt i den første nedkastning fra britiske fly. Her blev våbnene samlet sammen og kørte over til Sinding. En af modstandsfolkene her var Aksel Dam, og han tjente den gang på Steensbjerg, hvor våbnene blev gemt nede i en kartoffelkælder.
Men det gik helt galt ved den anden nedkastning på Ovstrup Hede. Da kom modstandsfolkene til at signalere til et fly, der viste sig at være en tysk maskine. Den kastede lysbomber ned, og modstandsfolkene fik travlt med at flygte. Det gik blandt andet ud over Peter Hald her fra Ørre – han sneg sig frem langs med både vandløb og nogle læbælter for at komme væk. Sønnen Olav Hald fortæller, at hans far blandt andet har fortalt, at der en gang var en faldskærm, der ikke foldede sig ud, så våbnene dumpede ned og blev ødelagt. Den container blev liggende der ude. Og formentlig ligger den der endnu!
Ellers kom de over til kartoffelkælderen på Steensbjerg, hvor fionol – det klæbrige fedtstof, der beskyttede våbnene, blev skoldet af.
Nåede at gemme lygter for tysk patrulje
En gang blev modstandsfolkene stoppet i Ørre af tyskerne på vej hjem med nogle sække, hvori der var lommelygter med røde og hvide lys, som blev brugt til at signalere til piloterne ved en nedkastning. Men lygterne havde de heldigvis smidt et sted undervejs hjem, så der skete ingenting.
Det skete, at de blev advaret om, at de efter en nedkastning ikke måtte gå lige hjem. Peter Hald var således ude for, at han tog helt til Aulum, og der fra gik han så senere i nattens mulm og mørke hjem og fodrede sine dyr på gården ved Ørre. Våbnene, der blev kastet ned på Ovstrup Hede blev samlet ind og opbevaret på Steensbjerg, men en del af dem blev også fordelt mellem nogle af modtagerne, som så havde dem liggende ude i stalden eller laden – gemt under hø og halm. Men ellers blev våbnene fra Steensbjerg generelt afhentet af grupper, der skulle modtage dem i forbindelse med forskellige aktioner på Herning-egnen.
Andre historier
-
Herningsholm.
Herningsholm Den jord hvorpå Herningsholm blev bygget, hed oprindelig Vig, det ses af papirerne at der oprindelig havde hørt 10 Gårde hertil omkring år 1406. Herningsholm har en meget lang historie og nævnes helt tilbage til 1549, men så langt oppe i tiden som 1887 blev den overtaget af Werlauff. der fik den ved aktion […]
-
Jens Chr. Dideriksen om sin barndom og ungdom i Abildå.
Jeg er født i 1936, som den ældste af en søskendeflok på fire. Min far var Lars Dideriksen, han havde et ualmindeligt godt håndelag. Han byggede en del huse. Han lavede både murer og tømrerarbejde så godt som nogen håndværker, selv om han aldrig havde lært noget håndværk. Desuden kørte han rundt på gårdene med […]
-
Minkfarme i Vind
Vind Lokalarkiv har bedt sognets tidligere minkavlere om at fortælle om deres tid i erhvervet. Del 1: Toftvej 10, matr. Skovgård 6 c Fortalt af Jenny Nygård til Vind Arkiv: I 1949 købte Edvard Vingtoft et stykke jord fra sit fødehjem ” St. Vingtoft ”, af sin mor Else Marie Vingtoft. Han byggede her et […]