Herning Historie

Oprettelse af vagtværn i Gjellerup sogn.

Den 19. september 1944 blev det danske politi taget af den tyske værnemagt og interneret. En stor del blev efterhånden sendt til tyske koncentrationslejre. Da politiet var borte, medførte det, at Lyssky elementer blev mere dristige, og mange steder førte det til voldshandlinger og røverier, der næppe ville have fundet sted under almindelige forhold. Således også her i Gjellerup.
Den 26. september gik det som en løbeild gennem sognet, at samtlige ejendomme langs vejen fra Hammerum til Trølund begyndende ved Emanuel Østergaard i nattens løb havde været hjemsøgt af røvere, der knuste ruder og forlangte penge. Et sted stod far og søn med ladte jagtgeværer, men da røverne talte gebrokkent tysk, turde de ikke skyde, da de regnede med, at det var tyskere. En af de hjemsøgte ringede næste morgen til forstander møller, landbrugsskolen, hvor tyskerne havde til huse og sagde, at nu skulle vi have tyskerne til at hjælpe os. Det var møller ikke meget for, men da han var klar over, at der skulle foretages noget, tilkaldte han samtlige hjemsøgte sammen med sognefogeden og repræsentanter for sognerådet til forhandling på hans kontor samme formiddag.
Alle afgav samstemmende forklaring om rudeknusning, trusler og pengeafpresning. Et sted slog de en mand ned og forskrækkede en blind pige. Laurids Hjørnholm, en af sognets kraftige og stoute bønder, sagde: “Det er formlig æt nem, når en stor indenfor æ vindu i stump skjorte og har sådan et par fyre te o sto og larm udenfor. De forlangte 500 kr. A soe te dem: “I ka vel nyves me 50.” Fru Hjørnholm havde imidlertid fået alarmeret et par af karlene, og da de viste sig, forsvandt røverne. Resultatet af formiddagsmødet blev, at sognerådet lod budstikke gå fra hjem til hjem om at lade sig repræsentere ved et møde i landbrugsskolens kartoffelhus samme eftermiddag. Folk mødte talrigt op, og da sognerådsformanden havde aflagt beretning om det skete, var stemningen temmelig ophidset. Flere havde ordet, og der var enighed om, at der skulle foretages noget for at forhindre, at noget lignende kunne gentage sig. Viggo Larsen, københavner og gårdejer i Frølund, havde ord for at være en hård nitte. Han rejste sig og sagde: “Det er mit livs sorg, at ugerningsmændene ikke nåede frem til mig. Jeg har en svingel (hammelsvingel) stående véd min seng, og den skulle have været brugt. Præsten, Andreas Buus, bemærkede at så kunne synderne måske have havnet på sygehuset, hvortil Viggo Larsen svarede; ”Nej,” og så bandede han slemt, “ikke på sygehuset, men på kirkegården hr. pastor, undskyld jeg bander.” resultatet af forhandlingen blev, at alle gik ind for, at der oprettedes et frivilligt, kommunalt vagtværn. Sognerådet sørgede for bevæbning samt inddeling af sognet i distrikter. Allerede dagen efter, d. 27. sept., trådte vagterne i funktion med følgende pligter:

  1. Man medfører legitimationskort, kommunalt vagtbevis og bevæbning.
  2. Opdager man en eller flere fordægtige personer, der sniger sig omkring ejendomme, alarmerer den ene vagt vagtholdet i Hammerum ved nærmeste telefon samt naboerne, medens den anden vagt overvåger forbryderne.
  3. Begge vagter hjælper ved indfangning af røverne, når hjælp er tilkaldt.
  4. Alle ukendte personer, der træffes i vagttiden, bilkørende indbefattet, skal afkræves legitimationskort og mundtlig forklaring om lovligt ærinde. Vægrer de sig, bruges magt og de overleveres til vagten i Hammerum.
  5. En af de fungerende vagter afleverer al bevæbning til første navn på listen til næste vagthold.
  6. Når man kalder naboer op til hjælp, må man nævne sit navn og lovligt ærinde. Vagttiden gælder fra kl. 23—5 morgen. Hvis yderligere assistance end vagtholdet i Hammerum er nødvendigt, kan kommandocentralen i Herning tilkaldes ved telf.nr. 10-44-45-39. Når omgangen er sluttet, begyndes forfra i samme orden.
    Der gik to vagter sammen og vagtholdet i Lund udførte tjeneste som følger:

    • Onsdag d. 27. september; Medom Madsen og Ejnar Frølund.
    • Torsdag d. 28. september: Ansgar Maul og Laurids Krøjgaard.
    • Fredag d. 29. september: Viggo Østergaard og Laurids Stampe
    • Lørdag d. 30. september: Peder Lambæk og Karl Jensen
    • Søndag d. 1. oktober: Søren Hansen og Kristian Knudsen
    • Mandag d. 2. oktober; Peder Riise og Alfred Romlund
    • Tirsdag d. 3. oktober; Lærer Blom og Marinus Dinesen
    • Onsdag d. 4. oktober; Ejnar Vestergaard og Peder Hagner
    • Torsdag d. 5. oktober; Svend Knudsen og Ole Jensen
    • Fredag d. 6. oktober; Marinus Pedersen og Kr. Jacobsen
    • Lørdag d. 7. oktober; Andreas Poulsen og Laurids Berthelsen
    • Søndag d. 8. oktober; Kristian Siig og Axel Schousbo
    • Mandag d. 9. oktober; Richard Skræddergaard og Andreas Christensen
    • Tirsdag d. 10. oktober Mads Dinesen og Peder Dinesen
    • Onsdag d. 11. oktober; Thorsøe Nielsen og Dines Dinesen

    Det kan oplyses, at bevæbningen bestod af 2 gummiknipler, som altså skulle afleveres til næste vagthold, og desuden fik hver enkelt vagt en fløjte, som dog ikke gik på omgang.


    Da den første ophidselse efter det natlige optrin havde lagt sig og begivenhederne lidt på afstand kunne gennemdrøftes, pegede alt mod den kendsgerning, at ophavsmændene ikke var tyskere, men danske, lokalkendte personer, der i ly af politiets fraværelse mente at kunne tillade sig en opførsel, som de under normale forhold aldrig kunne have fundet på.
    L. St. J.

Opdateret