Brøstfældige kirker i Vestjylland 1731

Som materialet til den nye kirke blev anvendt, hvad der kunne flyttes over fra den gamle. Det gjalt først og fremmes de sten, der dannede ydermuren. Billedet er lidt speciel, for ud over, det viser tårnkonstruktionen, kan man ved forstørrelse af billedet eller med lup se de folk der byggede tårnet.
Vildbjerg kirke 1731
Der var mange grunde til, at kirkerne i forskellige perioder var i dårlig stand. Nævnte grunde er bl. a. tidens fattigdom og kirketiendeejernes ligegyldighed, samt at forskellige krige har ødelagt en del kirker. Af gamle papirer indgået til biskoppen findes også et vedrørende Vildbjerg kirke: I den hellige Trefoldigheds Navn vare vi underskrefne Anno 1731 d. 27. sept. forsamlede ved Vildberg Kircke og toge samme under Siun og besigtelse: Begyndte vi da først inden i Kircken og besaa Alteret, som var gammel og brøstfældig og behøvede reparation som og behøvedes der en ny Alterdug. Karle Stolene saavelsom Qvinde Stolene var hid og did meget brøstfældige og under alle Stolene vare ingen Sten lagde, men Menigheden maatte falde på Knæ i den sorte Muld og Sand. Der fandtes og ingen ret Loft lagt over Kircken, men alleneste nogle gamle løse Fiel, så der stod Kuld ned paa Menigheden, og det mange Steder regnede ned imellem Tagstenene. Prædikestolen behøvede og megen Reparation. Dernæst ginge vi udentil og besaa Tornet, som var ganske brøstfældig og særdeles paa den Nordste side Sprucken og revnet, saavel som og paa alle Sider behøvede stor reparation, hvilket om den icke i tide og med første fick, var det at frygte, at den maatte nedfalde, saa den sucker om hjelp. Dernæst besaa vi Vaabenhuset, hvor over behøvedes en stor deel Tagstene saa og allevegne at skielnes, saasom det der nedregnede. Dette saaledes i all Sandhed at befindes testerer Peder Christensen. Niels Pedersen. Jens Larsen. Niels Berth, Sognepræst N. Brøndum, Provst.

Den gamle kirke blev efterhånden for lille til den stigende befolkning. Med et antal siddepladser på omkring 4oo i den nye, var der tale om en fordobling. Omtalte syn fra 1731 tyder på stor forsømmelse, men efterhånden blev det befolkningen, der selv måtte holde kirkene, hvilket har givet betydelig fremgang
Andre historier
-
Studefolden i Stråsø Plantage
Midt inde i Stråsø Plantage ligger i en lille lysning en stor cirkelformet jordvold kaldet ”Studefolden”. Volden er nu ca. 1 meter høj og er opbygget af lyngtørv. Volden har utvivlsomt været højere og med næsten lodrette vægge på den indvendige side, hvilket har betydet, at dyr ikke havde let ved at bryde ud.Alderen på […]
-
Tyfus epidemi
I sommeren 1859 var der et par damer på besøg i Nr. Omme præstegård. Det var pastor Bjerrums svigerinde og hendes veninde. Det var to damer i 40 års alderen, begge af det bedre københavnske borgerskab. Det ser ud til at dette besøg fik et skæbnesvangert forløb. København var i disse år hjemsøgt af en […]
-
Landbokvindernes vilkår 1850 – 1950
Fra 1850 til 1950 skete der rigtig mange ting på landet. Fra NATURALØKONOMI, hvor det, man producerede først og fremmest blev brugt i husholdningen, og hvor kost, logi og klæder udgjorde det allermeste af tjenestefolkenes løn, til en tid, hvor man producerede for at sælge. Man fik lært at mergle jorden, og det gav større […]
