Brøstfældige kirker i Vestjylland 1731

Som materialet til den nye kirke blev anvendt, hvad der kunne flyttes over fra den gamle. Det gjalt først og fremmes de sten, der dannede ydermuren. Billedet er lidt speciel, for ud over, det viser tårnkonstruktionen, kan man ved forstørrelse af billedet eller med lup se de folk der byggede tårnet.
Vildbjerg kirke 1731
Der var mange grunde til, at kirkerne i forskellige perioder var i dårlig stand. Nævnte grunde er bl. a. tidens fattigdom og kirketiendeejernes ligegyldighed, samt at forskellige krige har ødelagt en del kirker. Af gamle papirer indgået til biskoppen findes også et vedrørende Vildbjerg kirke: I den hellige Trefoldigheds Navn vare vi underskrefne Anno 1731 d. 27. sept. forsamlede ved Vildberg Kircke og toge samme under Siun og besigtelse: Begyndte vi da først inden i Kircken og besaa Alteret, som var gammel og brøstfældig og behøvede reparation som og behøvedes der en ny Alterdug. Karle Stolene saavelsom Qvinde Stolene var hid og did meget brøstfældige og under alle Stolene vare ingen Sten lagde, men Menigheden maatte falde på Knæ i den sorte Muld og Sand. Der fandtes og ingen ret Loft lagt over Kircken, men alleneste nogle gamle løse Fiel, så der stod Kuld ned paa Menigheden, og det mange Steder regnede ned imellem Tagstenene. Prædikestolen behøvede og megen Reparation. Dernæst ginge vi udentil og besaa Tornet, som var ganske brøstfældig og særdeles paa den Nordste side Sprucken og revnet, saavel som og paa alle Sider behøvede stor reparation, hvilket om den icke i tide og med første fick, var det at frygte, at den maatte nedfalde, saa den sucker om hjelp. Dernæst besaa vi Vaabenhuset, hvor over behøvedes en stor deel Tagstene saa og allevegne at skielnes, saasom det der nedregnede. Dette saaledes i all Sandhed at befindes testerer Peder Christensen. Niels Pedersen. Jens Larsen. Niels Berth, Sognepræst N. Brøndum, Provst.

Den gamle kirke blev efterhånden for lille til den stigende befolkning. Med et antal siddepladser på omkring 4oo i den nye, var der tale om en fordobling. Omtalte syn fra 1731 tyder på stor forsømmelse, men efterhånden blev det befolkningen, der selv måtte holde kirkene, hvilket har givet betydelig fremgang
Andre historier
-
Katrinebjerg mølle
Møllen bliver flyttet Møllen, der blev drevet ved vindkraft, flyttedes 1885 til Hammerum af møller P. Jørgen Jensen, der blev en af Hammerums driftige forretningsmænd. Han havde set fordelen ved at få møllen placeret i nærhed af den nyanlagte jernbanestation. Først i 1900 fik han den ide at han kunde producerer elektricitet til byen med […]
-
Andersen, Poul
Født: 1844 — Død: 1925 Bygmester og hotelejer Som lille dreng flyttede Poul Andersen fra Fyn til Snejbjerg, hvor han blev udlært smed. Han var i få år ejer af gården Munkgård i Snejbjerg, hvorefter han byttede hele gården med 14 tdr. land jord i Hernings vestlige del. Han anlagde straks et areal til markedplads […]
-
Christian Østergård
Jeg er født d. 17. august, 1914, i Kirkebæk, en gammel slægtsgård. Min bedstefar ejede gården, dernæst min far, og nu er den min. Slægten stammer fra Østergård i Ørre. Familien har købt navnet. Min far er døbt Lauge Nedergaard Pedersen Østergaard. Min mor hed Agnes Katrine Nielsen. Hun var søster var søster til Nielsen […]
