Ejendommen på Brådjord bakke

Jeg vil begynde med årsagen til købet af ejendommen på Brådjord bakke,
Jeg blev udlært som tømrer i 1956 og efter endt soldatertjeneste i Varde tog jeg på håndværkerskole
i Hadsten, hvor jeg gik i mesterklasse og tog eksamen i 1960, allerede dengang havde jeg planer om
at blive selvstændig, men arbejdede stadig som svend en kort tid.
I 1961 byggede vi parselhus i Tjørring og blev gift samme år, Ruth begyndte som selvstændig
frisør i 1963, og jeg som tømrermester i 1964.
Maskinværkstedet var i husets kælder, og samleværkstedet på græsplænen.
Det var for lidt plads, så jeg ville købe en industrigrund i Tjørring. Det viste sig at være vanskeligt,
og så var det jeg fik ideen til at købe et lille landbrug.
Kl 10 en formiddag så jeg i avisen en ejendom 8 km nord for Tjørring som var til salg, og jeg
ringede til min far og min bror om de ville tage med ud at se på det. Kl halv tolv kom jeg hjem til
Ruth og fortalte om købet og skrev slutseddel samme dag kl 13.
Dengang var det ikke problemfrit at etablere værksted på landet. Jeg fik dog en skriftlig tilladelse af
daværende Sinding sogneråd, til at bruge stald og lade til tømrerværksted, og det papir skulle
senere vise sig at være klogt og meget værd, da vi kom under Herning kommune.
Jeg fik gravet ud og lagt trægulv og lovmæssig lofthøjde. Købt de nødvendige maskiner, og kom
godt i gang.
Byggede hovedsageligt parselhuse i hovedentreprise efter egne tegninger, og havde flere år to
lælinger og tre svende som var ansat hele året. Det gik faktisk rigtig godt indtil energikrise og høje
renter, gjorde at byggebrancen ikke havde det for godt.
Vi besluttede at lægge vores liv lidt om,
Så det blev med bopæl på ejendommen – enmandsbetjent tømrer firma – landbrug – jordbær – harer
–
juletræer – frisør – malerier – alt i alt et spændende og aktivt liv – indtil motorvejen og
vejdirektoratens entreprenører fjernede det hele igen.
EGON NORS
Andre historier
-
Fællesmejeriet i Sdr. Felding
Smørkærning Smørkærningen var i gamle dage husmoderens sag, og den kunne volde store vanskeligheder. Mælkemængden var dengang ringe, især på visse tider af året. Vinterfoderet var knapt og magert. Roer og kraftfoder fandtes ikke. På de store gårde, hvor man kunne kærne én gang om ugen, selv om vinteren, kunne det gå an; men på […]
-
Minder fra Frølundvej
På hjørnet af Frølundvej og Højgade ligger et dobbelthus, nu Frølundvej nr. 9 Her boede fra 1937 og til 1942 Strikker Anker Eriksen. Han havde givet en stor pris for huset, (10.000 kr.).Kælderen blev lejet ud til et par unge mænd, for at få lidt hjælp til huslejen. Det var Jørgen Nybo og hans bror […]
-
Skibbild Friskoles historie
Baggrunden: Der havde i mange år været en stående strid mellem Vestersognet og Østersognet. I den vestlige del, altså Nøvling, havde man den gode jord, de store gårde, Skolen, kirken og møllen. I den østlige del, altså Skibbild, havde man mest kun hedejord og fattige folk. De fleste mennesker boede således i Nøvling, og derfor […]