Hansen N. O.

N. O. Hansen

Herning

Født: 1928 — Død: 2000

Major, borgmester

Nils Ove Hansen bosatte sig i Ilskov i året 1962. Han var blevet ansat ved flyvevåbnet i Karup og begyndte snart at interessere sig for lokalpolitik. Ved kommunalreformen i 1970 blev han fra at være sognerådsformand valgt ind i Herning byråd som repræsentant for partiet Venstre. Fem år senere blev han Hernings fjerde borgmester, hvor han overtog en by hvis ydre stod over for betydelige forandringer. Aflastningsgade, banegårdscenter, Sjællandsgades gennembrud og gågade skulle løse trafikproblemerne.

På det kulturelle område var N.O., som han altid kaldtes, involveret i Kunstmuseerne i Birk samt Kongrescentrets nybygning. Han blev kendt ud over Europa og resten af landet, da de danske gymnastikorganisationer i juli 1987 i afholdt ”Gymnaestrada” i Herning for 24.000 aktive gymnaster fra hele verden. ”Initiativrig og selvbevidst” var gæsternes ord om byen – og dens borgmester.

Ved siden af det politiske arbejde i Herning var han medlem af amtsrådet fra 1978 til sin død. Efter kommunevalget i 1989 måtte N.O. trække sig tilbage fraborgmesterposten for at blive afløst af den socialdemokratiske Hilmar Sølund. Han forsatte med at virke som formand i bestyrelsen for Karup Lufthavn og oplevede at få en vej opkaldt efter sig på lufthavnens areal.

Opdateret 6. januar 2015

Andre historier

• Trøstrup, Jens Andersen

  Herning Født: 1830 — Død: 1915 Museumsforstander Jens Andersen Trøstrup er personen bag oprettelsen af Herning Museum. Efter sin afsked som degn i Torsted flyttede han østpå til den voksende stationsby Herning. I flere år forinden havde han formået at få egnens toneangivende mænd til at støtte sine tanker om et museum for hedeegnen og […]

• Dagligliv i Ørnhøj under besættelsen

  I 1943 kom tyske soldater til Ørnhøj. Det begyndte med at Missionshuset og brunkulsarbejdernes Fritidshjem blev beslaglagt, og blev indrettet til belægningsstuer for soldaterne. Senere kom turen til Askov skole. Det gav en mærkelig stemning i byen, for de beslaglagte bygninger var omgivet med piktråd og der gik bevæbnede vagter rundt om bygningerne. Så vidt […]

• Busk skole

  Ordret efter Busk skoles forhandlingsprotokol hvor Tønning skriver om sin tid som lærer i Busk skole i Gjellerup sogn. Den første september 1876 blev Busk skole, der forhen havde været biskole til kirkesangerembedet i Lund, et selvstændig enhed med bolig for en ugift lærer og 550 kr. i fast pengeløn foruden skolepenge (1 kr. pr. […]