DET GRÅ GULD
Mergel på Bredkjær i Nøvling
I Bredkjær findes en skat. Sådan blev der sagt i begyndelsen af sidste århundrede. Og det viste sig at være sandt. Skatten bestod nemlig af forekomsten af mergel og rigtig meget af det.
Peder Bredkjærs bedstefar, af samme navn, havde lavet prøveboringer og fundet mergel på sin jord.
Fra tidligere vidste man, at mager jord kunne forbedres ved at tilføre mergel. Derfor de mange små mergelgrave rundt om ved gårdene. Men her var altså tale om et kæmpefund. Peder Bredkjær var meget optaget af jernbanedriften, og banen var kommet til Skibbild i 1904. Han havde så tænkt sig, at mergelen skulle fragtes op til Skibbild station. Men da han søgte råd ved Hedeselskabet, anbefalede de, at han henvendte sig til en entreprenør, i dette tilfælde tyskeren H. Theut, Viborg.
Det næste der nu skete, var dannelse af et mergelselskab, d. 26. februar 1919, hvor sognene: Snejbjerg, Tjørring, Timring og Vildbjerg- Nøvling fik tilladelse til at optage et lån på 910.000 kr. til driften. Samme år 14. september begyndte man at aftage overjord, og 20. marts næste år var arbejdet i gang.
Derfor inden var der ankommet materiel, og tipvognsspor var blevet udlagt. Samtidig strømmede arbejdskraft til den nybyggede barakby. F.eks. havde polakkerne kone og børn med, som gik i skole i Nøvling. Der kom også svenskere, 12 ad gangen i et sjak. Det var ikke ualmindeligt at de yngste kun var 12 år. Der opstod et helt lille samfund med marketenderi, ”cafeteria”.
Hele området dækkede vel ca. 3 tdr. land, og den store mængde mergel blev via udlagte spor køn viden om på Herning egnen. Af de 96 km spor nåede et til Møltrup hede. Her har en gammel hedebonde, Hjalmer Pedersen, fortalt om betydningen for jorden, hvor han tjente i 5 år. Første år var der ikke græs til dyrene, og det sidste år var der 40 læs hø, en meget stor fremgang takket være mergelen. løbet af tyverne aftog behovet for merglingen og arbejdet stoppede.
Men hvad betød skatten i Bredkjær?
Indtægten fra mergelen var helt sikkert en kærkommen skat for min bedstefar og hans familie. Bredkjær var nemlig, før mergelen blev fundet, det min far kaldte en ”mager gård”, som til trods for sin størrelse ikke gav noget særlig udbytte, grundet at jorden var så sandet, som den var. Med indtægten fra mergelen var der pludselig ting, som blev muligt. Både bedstemor og bedstefar havde været på høj skole (henholdsvis Ry -og Vallekilde høj skole) og været glade for det, så derfor var det en stor glæde, at der nu blev råd til at give alle 8 bøm samme oplevelse. Indtægten fra mergelen gjorde det også muligt at hjælpe børnene lidt på vej ud i voksenlivet. Bedstefar byggede en helt ny gård til den ældste søn og gav ham 50 tdr. land med til at dyrke. Gården fik navnet Ny Bredkjær og ligger stadig den dag i dag som nabogård til Bredkjær. En anden søn fik en købmandsforretning i Skibbild. Desværre var der allerede en købmandsbutik i byen, så det viste sig, at der ikke var basis for en mere, men det er en anden historie. Den blev for øvrigt solgt videre til møllerens søn, og min farbror Viggo fandt et andet arbejde. Bedstefar nåede også at forbedre bygningerne på Bredkjær, før han pludselig døde i en alder af 61 ar.
Bedstemor drev derefter gården videre i nogle år sammen med sønnen Henry. I 1943 solgte hun gården til en spekulant. Han var den første i rækken af flere, som i bund og grund nok var mest optaget af at tjene nogle hurtige penge. Én gravede mosen op, en fældede ti tdr. land skov, og under en andens ejerskab brændte gården under mystiske omstændigheder. Da det var under krigen, blev branden aldrig efterforsket, fordi tyskerne havde taget kommandoen over det danske politi. Bygningerne er i dag udlejede, og jorden drives af familien Sønderby.
Kildematerialet til dette indlæg er fra Peder Bredkjær, Timring og ”Min Nøvlingbog” 1973, skrevet af elever i 4.-5. kl. v. G. Jespersen.
På Skibbild-Nøvling Arkiv findes et omfattende materiale om dette første Mergelselskab. Senere i 50’eme genoptog Mergelselskabet gravningen. Da var sporene for længst fjernet, og mergelen blev kørt ud med lastbiler.
Herom er der ligeledes megen materiale at læse på arkivet.
Andre historier
-
RØHJ – Ringkøbing, Ørnhøj, Holstebro Jernbane.
Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro-Jernbanebane I dag er der ikke mange, der tænker på, at Ørnhøj oprindelig er en stationsby, og dog har banen spillet så stor en rolle, at man kan sige, at uden banen havde der ikke været en by, der hed Ørnhøj. I begyndelsen af dette århundrede blev det danske jernbanenet udbygget. Det skete ved hjælp […]
-
Ørnhøj Cementstøberi
I 1912 byggede Cementstøberi Høgholm i Struer et cement støberi i Ørnhøj. Han havde leveret en del tagsten til de første huse, der blev bygget samtidig med stationen. Cementstøberiet blev bygget, hvor Brugsforeningen eller Museet ligger i dag. Der blev også bygget bolig til cementstøberen. Den lå på hjørnet af de gader, der i dag […]
-
Skibbild Friskoles historie
Baggrunden: Der havde i mange år været en stående strid mellem Vestersognet og Østersognet. I den vestlige del, altså Nøvling, havde man den gode jord, de store gårde, Skolen, kirken og møllen. I den østlige del, altså Skibbild, havde man mest kun hedejord og fattige folk. De fleste mennesker boede således i Nøvling, og derfor […]