Hus og have
Vi flyttede til det nye hus i efteråret 1974, så indflytterfest og kobberbryllup blev slået sammen, nu
havde vi plads nok, 250 m” Det hele opvarmet med oliefyr, der dog senere i 1983 blev udskiftet
med halmfyr og endnu senere 1999 med flis.
Det var gode alternativer til olien, især fordi vi selv havde det hele på ejendommen.
I 1975 skulle så haven lægges an, og med masser af plads, kunne den næsten ikke blive stor nok.
Det blev en drøj start for 75 0g 76 var usædvanlig tørre – så ukrudtet klarede sig bedst.
Vi var meget glade for vores have, men i de år hvor jordbærrene fyldte alt i sommermånederne kneb
det med at få den passet. Vi fant da på at kalde det en skovhave,hvor der kun skulle slås græs.
Det hjalp vældigt på samvittigheden, nu skulle kun det nærmest huset holdes i orden.
Da så jordbærrene stoppede og vi kun havde juletræer, som jo ikke krævede så meget om
sommeren, kunne vi igen glæde os over at holde haven pæn.
Selve haven var nok mest min afdeling, men så havde Egon resten af de 17 tdr land
Der blev plantet vilde roser , sået viltagre, drysset gyvelfrø, slået stier overalt, tømret bænke som
blev spredt ud over det hele så man overalt kunne sidde og nyde naturen.
Da vi købte stedet var der næsten ingen træer, kun gamle læbælter.
Og da vi blev nødt til at flytte os, på grund af motorvejen, boede vi midt i en dejlig skovhave.
Da først frustrationen, over at blive tvunget væk fra det vi i årene havde bygget op, havde lagt sig
kunne vi koncentrere os om at bygge en ny have op på Sinding Kirkevej 1.
Det blev fortrinsvis gjort med planter fra den gamle have, så de forskellige planters historier flyttede
med, hvilket var en stor trøst.
Heldig vis har vi hundredvis af billeder og videoer fra tiden på bakken, som kan understøtte
minderne.
RUTH NORS
Andre historier
-
Erindringer fra brunkulslejerne i Gejlbjerg
Af Jens Arne Jensen – redigeret af Susanne Vestergaard, StakrogeI 1957 blev de sidste brunkul gravet i Gejlbjerg. De sidste år var der ikke mange folk tilbage, ca. 4 (2 gravemestre og 2 smøremænd) – (en slags altmulig mænd, de passede også pumpene, der skulle holde vandet væk fra kulgraven).Pumperne passede vi børn om aftenen, […]
-
Palle Fløes Vej
Vejen er opkaldt efter en hosekræmmer, der som ganske ung drog ud fra Gjellerup sogn. Efter at have handlet med sine varer rundt omkring i hele landet, tog han ophold i København. Her fik han efterhånden oparbejdet en betydelig virksomhed som grosserer. Han opnåede at få borgerskab i hovedstaden, men glemte aldrig sit fødesogn. Han […]
-
Fortælling om min skoletid
af Karen MosekjærJeg er født den 17 marts 1930, midt mellen Nøvling og Vildbjerg – 3 km. Til begge sider.Jeg vil gerne fortælle lidt om tiden før, jeg begyndte at gå i skole. Jeg havde pligter. F.eks. skulle jeg hente Herning Avis, oppe ved landevejen hver dag. Den kom med rutebilen. Og så skulle jeg […]