Dalgas, Enrico Mylius
Herning
Født: 1828 — Død: 1894
Stifter af Det Danske Hedeselskab
Dalgas var den udfarende kraft ved stiftelsen af Hedeselskabet i 1866. Han blev selskabets første direktør frem til sin død og havde i perioder sit daglige arbejde i Herning. Her blev han bekendt med de forskellige dele af befolkningen i byen og på landet. Han lærte omegnen at kende og forstod her at finde de rigtige mennesker til det arbejde der skulle udføres, hvad enten det var en dygtig kusk eller plantør han havde brug for.
Dalgas’ og Hedeselskabets arbejde fik uden tvivl så stor betydning for Hernings udvikling, fordi heden i løbet af en generation blev forvandlet til et godt opland for byen. Dalgas døde i 1894 efter et travlt og arbejdsomt liv, hvor han ikke havde sparet sig selv og sine kræfter. Det var en selvfølge for Hernings befolkning, at de ønskede at mindes den mand som de havde fået en nær tilknytning til – men hvordan.? Man kunne opstille en buste eller en statue på torvet? Efter en pengeindsamling i hele Hammerum Herred, blev det besluttet at opstille en obelisk i byens Vestre Anlæg. Netop dette anlæg der få år forinden var blevet offentligt, var stedet for Hedeselskabets første aktiviteter på egnen. Her lå nemlig den planteskole, der leverede planter til de første forsøg med læhegn og plantager. Mindesmærket blev afsløret i 1896 og viser et portræt af Dalgas udført i bronze.
Andre historier
-
Tjenestepigen på Lindbjerggård
En Ejer” af Gaarden traf for mange År siden Lambert Christensen, som da boede øst for Kirken. Det har antagelig været mellem 1860-1870. Førstnævnte fortalte da Lambert, at de den foregående Aften havde haft et »farligt Mas«, idet en af. deres Piger skulde føde et Barn. Min Kone vilde ikke have det Smadder inde i […]
-
Brunkulsarbejder og hjemmeslagter Lauritz Jensen
Vi boede i Bording, herfra tog jeg på arbejde ude i Nørlund plantage. I 1941 kunne jeg skove 3 rummeter træ om dagen. Prisen var 1,36 kr. pr meter, (en dagløn på 4,08 kr.). En dag kom jeg til at snakke med min svoger der havde fået arbejde i kullejerne ved Kibæk ved entreprenør Krat. […]
-
Telefoncentralen i Skarrild sogn
I 1905 vedtager sognerådet, at der oprettes en telefonledning fra Kibæk til Skarrild. Telefonen vil blive opsat på mejeriet og bestyres af mejeribestyrer Johannes Christensen.Århus den 1ste august 1917Da der er forlangt telefonforbindelse fra Gårdejer Niels Skærbæk, til Skarrild. Tillader vi os herved at meddele det ærede sogneråd, at vi i henhold til lov af […]