Ejerlav i Vildbjerg sogn

Sognene er igen delt i ejerlav, en opdeling, der er af yngre dato end sogneinddelingen. Ejerlavene er først og fremmest omtalt i forbindelse med den fællesdrift af jorden, der især fandt sted før år. 1800

Merrild

De gamle fællesskaber, hvoraf der i Vildbjerg sogn er 9, fungerer endnu, når der er tale om en opdeling af sognet. Ejerlavet Merrild hørte indtil udskiftningen omkring år 1800 under Sindinggård. Før år 1700 var deri ejerlavet kun én gård, men efter udskiftningen kom der gang i byggeriet. Mange landmænd brændte selv de mursten, der skulle bruges, og da tagene var af tegl, blev der pludselig en ny type gårde, der voksede frem.

Præstegården

Pastor Thomas Jensen byggede i 1680 på Præstegårdens mark 3 huse, Kringelgård, Gammelager og Tranholm. Ejerlavet Præstegården var ikke underlagt et godt, men 1815 bliver ejerlavets går udskiftet af fællesskabet, og omkring 1920 bor der 15 familier på præstegårdens mark.

Ejerlavet Præstegården var ikke underlagt et gods, men de tilhørende gårde blev udskiftet fra præstegården 1815. 1920 bor der 15 familier på præstegården jord. Gården var oprindelig firlænget. Længen ud mod åen er revet ned. Billedet er taget, hvor alle sognets vandstrømme mødes.

Gammelager hører til een af de 21 gamle gårdeder er registreret i 1801 1680 var Gammelager fæstegård under præstegården. Det var pastor Gabriel Kock, der sørgede for, at gammelager blev selvsændig. i 1885. Gabriel Kock blev senere biskop i Ribe. Gammelager hører til ejerlav Præstegården, og på billedet ses Niels og Laura Christensen med børnene.

Lysgård

Lysgård er én af sognets ældste gårde. Det fremgår bl. a. af en stævning fra 1572. 1688 ejes gården af Sindinggård. Gårdene Lerager og Åbjerg er udskilt fra Lysgård.

Lysgaard tilhørte Sindinggård og havde efter udskiftningen et jordtillingende på omkring 350 tdr. land. Kort efter er Lerager og i 1860 Aabjerg udskilt fra Lygaard.

Burgård.

Helt fra før år 1500 har ejerlavet Burgård hørt under Lundenæs slot. Ved udskiftningen omkring 1800-tallet var der 2 gårde, en Over – og en Neder- Burgård. Det meste af Vildbjerg bys gamle bydel ligger på Over Burgårds mark. 1860 blev på Neder Burgaards mark. Gården blev i 1871 solgt til fattiggård.

I 1882 blev Over Burgaards bygninger revet ned. Niels Mourritsen købte den vestlige del af jorden. Dyrlæge Knudsen købte den østlige den og opførte.en ny gård. Den er nu nedlagt, men enkelte rester står på Østergade 23. Over Burgård omfattede det meste af den jord, der ret hurtigt blev bygget på. Der var således 3 personer, der delte Vildbjergs jord, Niels Mouritsen, dyrlæge Knudsen, og Niels Merrild, der tog sig af den nordlige del i 1876.

Fattiggården blev indrettet i 1871 revet ned i 1972, men tidligere tilhørte den en af gårdene i ejerlavet Burgård. En del ældreforsog blev flyttet til det nye plejehjem i 1936

Pugdal

I 1659 overgår Pugdal til Kongemagten og eer dermed underlagt Kronens gods. I 1902 blev Pugdal udskiftet. På Pugdals jord byggede Niels Mouritsen 1 1860 sin første ejendom. Nr. Pugdal har været selvstændig siden udstykningen. En af ejerne omkring 1900 var Jens Grimstrup, en dygtig landmand og en reel handelsmand. Jens Kølbæk overtog gården i 1911 Han byggede ny kostald og svinestald med stentag, ellers er gården stråtækt.

Ejsingkær

Omkring år 1900 blev Ejsingkær regnet for den største og bedste gård i sognet. I den sidste fjerdedel af 1800-tallet er det 80 alen lange stuehus bygget. Laden med port i midten på 110 alen er bygget ca. 40 år tidligere. Laden er høj og af svært tømmer. Fløjhusene er hver 95 alen lange. Udhusene har stråtag. Stuehuset er tækket med sten. Møddingen er i gården, og man mente på den tid, at det så godt udmed en mødding midt i den store gårdsplads. Oprindeligt havde Ejsingkær 1000 tdr. land, men ved slutningen af 1800 tallet, hvor der kom betydeligt flere naboer, var der 200 tdr. land, hvorpå der blev holdt100 kreaturer.

Ejsingkær havde før udskiftningen i 1801 godt 800 tdr. land jord til gården. Gårdene Stentoft og Overkjær er skilt fra. Stuehuset er bygget i 1800-tallet. I år 1900 er anføt 1000 tdr. Før 1900 blev en stor mose delvis opdyrket. Det blev til 20 hjem.Ejerlav Ejsingkær).

Blandt de 20 nye hjem var bl. a. gården Gyldenlund (Ejsingkærvej 15). Den store mose gik stort set ud mod den nuværende Auum-Videbæk vej

Helleskov

hørte i 1688 under Lundenæs . Ved udskiftningen godt 100 år senere delte den pågældende ejer gården mellem sine børn, en datter og 3 sønner. Da han skilte gården var der 6 ringe køer og et par helmisser. Omkring 1920 var der over hundrede kreaturer foruden heste i de 4 gårde.

Rødding

De 3 større gårde, Vestergaard, Meldgård og Østergård tegner tilsammen et større område af Rødding by. Fra pantebogen 1791 – 1792 ses det, at såvel Vestergård som Østergård bestod hver bestod af 2 gårde. Omkring 1850 var der kun de tre gårde. Meldgård var i handelen i mange år, men blev i 1916 købt af Karl Damgård. Fre Meldgård er udskilt 4 gårde med hver 40 tdr. land. Den ene af de to tætliggende gårde, begge med navnet Vestergård blev flyttet langt mod nordvest, og på den anden, som ligger på nuværende plads blev Niels Mouritsen født i 1836, En af de senere ejere var Ferdinand Dichmann. Han har sat nye staldbygninger op. Den anden Vestergård er en periode ejet af Chr. Dichmann.

Røddinglund

De to gårde, Nederbjerre og Overbjerre ligger ikke ret langt fra hinanden i det kuperede bakkeparti.Sinon Bjerre og hustru har boet i Nederbjerre omkring 1900, og Jens Bjerre og hustru i Overbjerre. Foruden Røddinglund regnes Bjerregårdene, Thusing, Odsbjerg m.v.Ved Røddinglund deler Bjerrevejen sig i 3 grene. Til Vognstrup og Holstebro. Kleinstrup, Vinding samt en 3. i sydlig retning.

Opdateret 7. maj 2015

Andre historier

• Studefolden i Stråsø Plantage

  

  Midt inde i Stråsø Plantage ligger i en lille lysning en stor cirkelformet jordvold kaldet ”Studefolden”. Volden er nu ca. 1 meter høj og er opbygget af lyngtørv. Volden har utvivlsomt været højere og med næsten lodrette vægge på den indvendige side, hvilket har betydet, at dyr ikke havde let ved at bryde ud.Alderen på […]

• Dele af Døvling skoles historie

  I 1814 gennemførtes en skolereform der indførte undervisningspligt og inddelte landet i Skoledistrikter. Trods de ugunstige tider, efter statsbankerotten i 1813, lykkedes det at gennemføre skolereformen af 1814, der lovgav, at alle børn skulle lære at læse og skrive, men den slunkne pengekasse betød, at der ikke var råd til tilstrækkelige lærerlønninger, og for at […]

• Fattigforsorg sidst i 1800-tallet

  Frivillig fattigkasseI en opbevaret protokol, over De fattiges kasse, fra 1886 og frem, fremgår det at kassens indtægter, særligt kom fra kommunekassen med tilskud på 50, 100, 200 og 300 kroner, eller mere, foruden offeret i kirken, fra nytårsdag, og ved høstprædiken, samt fra kirkens bøsser. Af andre indtægtskilder kan nævnes, at det var blevet […]