Herning Historie

En Udvandrer

Christian Jensen

Christian Jensen

På New Zealand findes en gammel dansk slægtsbibel, hvori der er gjort optegnelser om familiebegivenheder som barnefødsler m.v. Den oprindelige ejer af denne bibel hed Christen Jensen og var født i 1824 i Outrup ved Varde. Som tjenestedreng tjente han i Stenderup og Lyhne og ellers gik han hjemme og hjalp med landbruget. Han må have været en dreng med usædvanlige evner, for allerede da han kun var 15 år blev han ansat som lærer ved Vittarp og Debel biskoler.

Da han var 17 år rejste han til Varde for at blive skriver hos kanseliråd Landt. Selv om han havde forladt landbruget lader det til, at det var landbruget, der interesserede ham mest, for efter et par år hos Landt lykkedes det for ham, at blive antaget som lærling under ”Det kongelige danske landhusholdningsselskab”. Herefter opholdt han sig på forskellige godser for at lære nye dyrkningsformer. Først rejste han til Hoffmandsgave på Nordfyn, for at lære nye landbrugsmetoder, og specielt hvordan man kunne forbedre engkulturen ved udgrøftning og afvanding. Derefter var han en tid hos proprietær von Halle på Lillerup, hvor han lærte landmåling og engkultur, Så blev han lærling på Vallø gods syd før Køge.

I januar 1848 rejste han hjem til Vestjylland. Det var nu meningen, at han skulle hjælpe landmændene med at forbedre deres landbrug, og gennem landboforeningen lykkedes det for ham at komme i forbindelse med en del landmænd og hjælpe dem med af forbedre græsningen på deres enge. Men da krigen brød ud standsede hans arbejde og han tog ophold hos den meget fremtrædende landmand, proprietær Nielsen på Hesselholt ved Varde. Der lærte han om kartoffelmelsproduktion og fremstilling af sødmælksost.

Han forsøgte nu at virke som planteavlskonsulent ved at rejse rundt og opmuntre landmændene til at forbedre deres landbrug, både ved nye dyrkningsmetoder og ved brug af bedre redskaber. Måske er han gået for hurtig frem, eller måske har han ikke forstået at snakke med de vestjydske bønder, i hvert fald opnåede han ikke de resultater han kunne ønske.

Imidlertid blev han indkaldt som soldat og derfra vendte han først hjem i maj 1850. Den 30. Maj rejste han til Varde og tog plads hos købmand Palludan, formodentlig for at udføre regnskab og kontorarbejde. Ved samme tid kommer han i forbindelse med proprietær M. Thomsen, Faaberg Mølle ved Varde, som i en del år havde været ejer af Overgaard i Nr. Omme sogn. Det drejede sig om en stor forsømt gård. Jordarealet var på næsten 400 tønder land, men kun 20 – 30 tdl. var opdyrket. Foruden store hedearealer var der en del god jord, som var vandlidende. Der fandtes mergel i marken og der var teglværk ved gården med en ret stor teglovn, hvor tidligere ejere havde ansat en teglbrænder, desuden blev der drevet krohold.

Det var tilsyneladende en gård, der passede til Christen Jensen, her kunne han få lejlighed til at praktisere sin teoretiske viden. Han købte gården for 2600 rigsdaler. Den 10. oktober 1852 skrev han købekontrakt med proprietær Thomsen. Tre uger senere, den 30. oktober blev han gift med pigen Gydine Kirstine Christensdatter, som var datter af en snedker i Varde. Christen Jensen flyttede dog ikke til Overgaard, men lejede sin bror Mads til at bestyre gården, to år efter byttede de, så Mads kom hjem til Outrup og Christen Jensen rejste til Nr.Ommne og overtog driften af sin gård.

Der er ingen tvivl om, at Christen Jensen havde store planer med den ret store og forsømte gård Der skulle være gode muligheder for en ung, initiativrig mand, men det ser ikke ud til, at han får udnyttet disse muligheder. Teglbrændingen kommer ikke i gang selv om der i jorden var både udmærket ler og store mængder brændsel i form af tørvejord. Det eneste, der sker, er at han åbner en mergelgrav, men får kun merglet nogle få tønder land. Mergelgraven ligger i skellet til nabogården Nygaard, og der opstår stor uenighed med naboen. I flere år fører de retssag mod hinanden om denne mergelgrav. Det ender med at Jens Jepsen i Nygaard vinder retssagen.

I det hele taget lader det til, at de økonomiske vanskeligheder stadig vokser og der bliver optaget flere lån i ejendommen. I 1857 fik han tilladelse til at udstykke gården og året efter solgte han gårdens bygninger med ca. 100 tønder land. Samtidig begyndte han at bygge en ny gård på den øvrige del af jorden. I august 1858 flyttede familien ind i den nybyggede gård, som han kaldte ”Ny Overgaard”, den bestod kun af en bygning med stald og lade i den ene ende og beboelse i den anden ende. Der blev igen solgt jord fra og i året 1865 solgte han Ny Overgaard og købte stedet Brunsgaard, som også ligger i Nr. Omme sogn. Besætningen bestod af en hest og to køer. Her boede familien til 1868. Der var stadig store økonomiske vanskeligheder. I 1868 forlod familien Nr.Omme og flyttede til stedet Slotshus i nabosognet Hover. Omkring 1870 flyttede familien til ”Store Sudergaard” i Bølling ved Skjern. I efteråret 1873 blev St. Sudergaard solgt på tvangsauktion. Vi ved ikke hvad der skete efter tvangsauktionen, men familien beslutter tilsyneladende at udvandre til New Zealand, og på papirerne står, at familiens sidste opholdssted er Holstebro.

Rejsen til New Zealand

Gydine og Christen Jensen fik 9 børn, hvoraf 8 levede, men de kom ikke alle med til New Zealand, og nogle rejste senere derover. Den 25. november 1874, gik de ombord på skibet ”Fritz Reuter” i Hamborg og satte sejl med 470 passagerer, hvoraf de fleste var danske. Alt gik godt indtil de mødte en stærk storm i Nordsøen. Formasten knækkede og de måtte tage tilbage til Cuxhafen for at reparere. Kaptajnen og første Styrmanden var så stærk medtaget, at de måtte udskiftes. Den 16. december forlod de Cuxhafen for at sejle direkte til Napier i New Zealand via ”Cap det gode Haab”. Der var 440 personer om bord, deraf 371 voksne.

Man havde god vind til Cap det gode Haab, og rejsen foregik forholdsvis hurtig. Man var kommet så langt mod syd, at der var risiko for isbjerge. Kaptajnens beregninger må have været gode, for de nåede New Zealands kyst i løbet af 11 uger, og det var record for sejlskibe på den tid.

Det tog yderligere to uger at nå Napier, for kaptajnen turde ikke sejle igennem Cookstrædet, men sejlede højre om Sydøen og ankom til Napier den 16. marts 1875. Der var 13 dødsfald på rejsen, deraf 3 voksne og 10 børn. Der blev født 4 børn ombord. Fra Napier fortsatte de rejsen til Paki Paki, som var ”vejs ende” på den tid. Derfra kørte de med hestekøretøjer til Waipawa og kom til Takapau. Det var første gang, at de så den store ”bush”, der strakte sig over hundrede kilometer, næsten uafbrudt til det sted hvor Masterton ligger i dag. De blev i Takapau i seks måneder indtil opmåling og kortlægning var i orden og de fik tildelt deres jordstykke, som de fandt frem til i den tætte Bush.

De startede med at bygge et blokhus. Derefter fik arbejde ved anlæggelse af en jernbane, hvor der bl.a. skulle bygges en viadukt af træ. Således startede deres nye tilværelse.

Når man beskæftiger sig med Chr. Jensens levnedsløb kan man ikke lade være med at spekulere på, hvad det var, der gik galt for ham. Det kan selvfølgelig kun blive gætterier, men der er visse begivenheder, der fortæller en del. Der er ingen tvivl om, at han har været en usædvanlig begavet mand, ellers var han ikke blevet skolelærer som 15 årig og blevet skriver hos kanseliråden. Der er noget, der tyder på, at han har følt sig bedre end andre bønder. I en skrivelse til Landhusholdningsselskabet skriver han om bøndernes uvidenhed og dårlige landbrug, hvilket kunne tyde på en vis selvfølelse, der kunne gøre det vanskeligt for ham, at komme i kontakt med egnens bønder.

Som regel kan man udlede en del af, hvem, der har været faddere ved barnedåb. Da Gydine og Chr. Jensen fik deres bøen døbt i Varde, kan man se, at de havde omgang med det bedre borgerskab. I Nr. Omme ved vi at familien kom sammen med sognepræsten og besøgte ham privat, og det er påfaldende, at Gydine i kirkebogen, bliver betegnet Madame”, en betegnelse, der ikke bliver brugt om andre bønderkoner på den tid.

Flere gange har man i Overgaard haft besøg at familiens efterkommere fra New Zealand. Første gang i 1957, af en ung mand, der hed Temple. Det var i hans familie de havde den gamle slægtsbibel. Han fortalte, at hans oldefar, Chr. Jensen, havde ernæret sig som noget i retning af sagfører, og han havde sagt, at han udvandrede fordi han ikke fandt nogen fremtid i Danmark. Der går tilsyneladende stadig historier om den meget store gård, Overgaard som familien havde i Danmark. Derfor bliver de lidt skuffede når de opdager, at Overgaard som en ejendom på 40 tønder land. En oldebørnene var nu ikke nem at imponere, for hun var gift med en farmer, og de havde 1500 stk. kvæg og flere tusinde får.

I 1993 blev Overgaard nedlagt som landbrug og jorden solgt til naboen i Nygaard. Chr. Jensens familie er tilsyneladende spredt over hele New Zealand. Her har været efterkommere, på besøg, fra både Nordøen og Sydøen. I dag går der sikkert stadig nogen rundt og fortæller om deres tipoldefar, der havde en meget stor gård i Danmark. De fortæller sikkert ikke noget om Brunsgaard, Slotshus eller tvangsauktionen i Bølling.

Lokalarkivet i Ørnhøj januar 2010

Kommentarer

Magnus W. Møller, 6100 Haderslev

Meget spændende artikel. Jeg har en oldefar, Anton Jespersen (nr. 265 på den håndskrevne immigrantliste), der var med på sejladsen med “Fritz Reuter” i 1874 og 1875 fra Hamburg (Cuxhaven) til Napier. Han var 26 år gammel og rejste som singel. Det er endnu ikke rigtigt lykkes for mig at finde ud, hvad kan lavede i New Zealand, men jeg tror, at han var beskæftiget med vej- og jernbanebyggeri i “Seventy Miles Bush”. Det eneste, jeg sådan set ved, er, at han kom hjem til Nr. Bork efter 13 til 14 år (han er sandynligvis rejst via Venezuela) og havde penge på lommen til at købe en gård og blive gift.
Han døde i mart 1929, min mor er født i oktober 1929 og hendes (Antons søn) døde i 1939. Det er derfor meget begrænset, hvad jeg på nuværende tidspunkt kan støve i “familiearkiverne”. Alle, der kender detaljerne, er døde – så jeg er kommet 20 til 30 år for sent i gang. Det er derfor spændende at læse en beretning om en familie der tog turen til New Zealand sammen med min oldefar.

mvh
Magnus


Herning Historie

Herninghistorie.dk er stedet hvor hele Herning Kommunes historie bliver fortalt. Her er der mulighed for at læse de gode beretninger og se skønne gamle billeder.

Indholdet er leveret af alle lokalarkiverne i Herning Kommune, og har man som læser kommentarer, kan de indsendes til det arkiv, som har lagt historien/billedet på.

Har du selv en god lokal historie at fortælle så send den til dit lokale arkiv, så vil arkivet sørge for at den bliver lagt her på herninghistorie.dk.

Følg os på Facebook