Sygehusmuseet – Fødegangen

FØDESTUE, som den kunne se ud i 50 – 60’erne.

I 70’erne vælger flertallet af kvinder at føde på sygehusene frem for hjemme.

FØDELEJET/FØDESENG kan indstilles til at føde mere bekvemt, både for den fødende men også for jordemoderen. 

FØDEBÆKKEN til opsamling af fostervand.

TRÆSTETOSCOP til at høre fosterets hjertelyd og vurdere om hjertefrekvensen er normal.

DOPTONE til at opfange og forstærke hjertelyden (kan høres fra 20. graviditetsuge).

CTG – apparat til overvågning af barnets hjertelyd og moderens veer. To bælter spændes rundt omkring maven, som hver indeholder en måler til barnets hjertelyd og livmoderens sammentrækning. (CTG = Cardiotocagrafi)

SAKS til episiotomi, et lille klip i mellemkødet, lige inden fødslen, for at øge åbningen.

SUTURSÆT og andre instrumenter til evt. syning af en rift efter fødslen.

BØRNEBORD til undersøgelse af det nyfødte barn. Her kan der kobles både varmelampe, ilt og sug på.

I SKABET:

SUGEKOP (Vacum) placeres på barnets hoved til at hjælpe med at føde barnet hurtigere. Det kan være ved svage veer eller påvirket hjertelyd. Lægen trækker forsigtigt samtidig med den fødende har veer.

FØDETÆNGER til brug ved fødsler, især hvor andre metoder ikke er tilgængelige. (Føde tangen er udviklet skeformet for at skåne barnet og moderen).

Gennem tiden, har udstyret til fødsler ændret sig markant, fra simple redskaber til medicinsk teknologi.

LB 2026

Opdateret