Hansen H.P.
Født: 1879 — Død: 1961
Museumsforstander, æresborger
Hans Peder Hansen, som fra 1915 var museumsforstander i Herning blev en af de mest kendte og produktive forskere og formidlere af dansk kulturhistorie med udgangspunkt i livet på landet.
I over tredive bøger om forskellige emner viser han dele af den bondekultur, han selv havde sin baggrund i. Han forstod at skrive om hyrdernes liv, folkemedicin, pottemageren, kæltringen og den første tekstilindustri. Bøgerne var ofte baseret på forfatterens egne oplevelser og med henvisninger til de kilder han havde brugt.
Beboerne i Herning kendte H.P.Hansen som manden på Herning Museum, der altid sad flittig ved skrivebordet, undtagen når han var ude i hjemmene for at interviewe dagens fødselar til en omtale i avisen. Han forstod værdien af at fotografere de forskellige håndværk, der var på vej til at blive afløst af industriens produkter f.eks reblslageren og træskomageren. Han skildrede de forhold som vore forfædre levede under, og indsamlede de genstande til museet, der var udtryk for netop bondens vilkår på heden.
På grundlag af H.P. Hansens livslange arbejde for egnens museum og dens kulturhistorie blev han i 1958 udnævnt til Hernings første æresborger. Han blev ved samme lejlighed præsenteret for et forslag om at få en vej opkaldt efter sig.
Andre historier
-
Kjærsgård Niels
Østerhauge, Gjellerup sogn Født: 1860 — Død: 1934 Niels Kjærsgård købte 1885 gården ”Østerhauge” i Gjellerup sogn. Gårdens areal var på 37 ha, hvoraf kun en lille del var opdyrket. Sælgeren byggede et hus og forbeholdt sig retten til brugen af 6 ha, af den opdyrkede jord så længe han levede, hvorefter det skulle tilhøre […]
-
Morgengæster ved urkokkenens store spilleplads i Vind
Den gamle måne, rund og fuld, sagde søvnigt farvel til natten den morgen ved Vind Kirke. Og ovre fra sin side af firmamentet havde solen kvaler med at prikke hul i morgendisen.Det var ingen ouverture for fuld udblæsning, denne forårsdag præsterede, mens 20-30 grønne rødder fra alle dele af amtet samledes på kirkens parkeringsplads i […]
-
Fattigforsorg sidst i 1800-tallet
Frivillig fattigkasseI en opbevaret protokol, over De fattiges kasse, fra 1886 og frem, fremgår det at kassens indtægter, særligt kom fra kommunekassen med tilskud på 50, 100, 200 og 300 kroner, eller mere, foruden offeret i kirken, fra nytårsdag, og ved høstprædiken, samt fra kirkens bøsser. Af andre indtægtskilder kan nævnes, at det var blevet […]