Hartvig Skamsvej
Hartvig Skamsvej er en sidevej til Vardevej i Sdr. Felding. Vejen er opkaldt efter adelsmanden Hartvig Skram, som i midten af 1500 tallet ejede Fruergård i Sdr. Felding, som på det tidspunkt var en herregård.
Hartvig Skrams familie stammede fra Sønderjylland, hvor slægten var kendt fra ca. år 1300. Hans far Cristiern Skram ejede hovedgården Dejbjerglund i Dejbjerg sogn, som Hartvig arvede ved moderen Anne Juels død i 1537. Hvornår Hartvig Skram er født, eller hvornår han overtager Fruergård, er ikke kendt.
Hartvig Skram var fætter til ”Danmarks vovehals” Peder Skram og dermed også i familie med Peder Wessel, som nok er bedre kendt ved sit adelsnavn – Tordenskjold.
Hvor meget Hartvig Skram har opholdt sig i Sdr. Felding, kan man ikke vide, men at han har interesseret sig for sognets ve og vel kan ses af hans interesse for kirken og dens indretning, hvor prædikestolen, som er et interessant stykke snedkerarbejde i sengotik med foldeværk i retkantede felter er opsat i 1538 af Hartvig Skram og hans hustru Kirsten Skovgaard.
Hartvig Skram efterlader sig ikke mange spor i danmarkshistorien, men i dokumenter fra kongens retterting nævnes flere retssager, som han har været involveret i – for det meste er det stridigheder om bøndergods Da Hartvig Skram dør ca. 1565 overtager sønnen Anders Skram Fruergård. Han og hans hustru Mettes navne står sammen med årstallet 1614 på endestykkerne af de gamle herskabsstole i kirken. Anders Skram døde i 1628, og da man i 1890’erne fik opsat kakkelovn i kirken, opdagede man ved en tilfældighed, at der stod to ligkister under gulvet i koret. Det var netop Hartvig Skram og Else Skovgaards søn og svigerdatter.
Andre historier
-
Følfoden
Der er oplevelser i ens Liv, som man altid husker, De behøver ikke for andre at se at være betydningsfulde. Men husker man dem – det til Trods – er det vel fordi de i ens Liv har haft en levende Betydning. En sådan ganske hverdagsagtig Oplevelse fra min elleve års Alder står klart i […]
-
Herning Banegård
Herning Banegård 1877-1906 Hernings første jernbanestation blev taget i brug den 28 august 1877 som endestation for strækningen Skanderborg – Herning. Statsbanernes ledende arkitekt N.P. Holsøe tegnede bygningerne med to lave sidefløje samlet om et højere indgangs- og midterparti. En plan der også ses på strækningens forskellige andre stationer. I den ene fløj indrettedes posthuset, […]
-
Nybo Teglværk
I Nybo (Nøvlingholmvej 1) boede der fra 1866 en mand ved navn Jens Pedersen – i daglig tale Jens “flué”, vel nok fordi han kom fra nabogården Holflod. Kort tid efter blev der på ejendommen påvist store mængder af godt ler og mergel, og det var da nærliggende at starte et teglværk. Jens Pedersen havde […]
