Herning Banegård
Herning Banegård 1877-1906
Hernings første jernbanestation blev taget i brug den 28 august 1877 som endestation for strækningen Skanderborg – Herning.
Statsbanernes ledende arkitekt N.P. Holsøe tegnede bygningerne med to lave sidefløje samlet om et højere indgangs- og midterparti. En plan der også ses på strækningens forskellige andre stationer. I den ene fløj indrettedes posthuset, der blev flyttet hertil fra postmesterens gård på hjørnet af Torvet og Østergade. I lighed med så mange andre af landsbyen Hernings huse var stationens tag tækket med træspåner et brandfarligt materiale i en by, der end ikke havde en brandsprøjte!
Herning Banegård 1906-1979
Typisk for Hernings udvikling blev den første stationsbygning allerede efter få år for lille, selvom Postvæsenet flyttede fra stationen til et nyopført posthus i 1892.
Jernbanelinjen blev forlænget til Skjern i året 1881 og med linjen til Holstebro i 1904 opstod der store pladsproblemer i forbindelse med både passager- og godstransport. I 1906 byggede man ovenpå den første stations fundamenter en ny bygning efter tegninger af arkitekt H. Wenck, der også stod for planerne til mange andre vestjyske stationer.
Bygningen i Herning var inspireret af den engelske stil med små kviste samt to store centrale kviste der rejste sig over taget. Murenes hvidkalkede blændinger, skifertag og de høje slanke skorstene er også engelske elementer. Banegårdens indgangsparti bestod af en lang forhal med en række granitsøjler, herfra var der adgang til perron og billetsalg samt restauranter. Godstransporten fik sin egen bygning i tilknytning til banegården mod øst. I samme retning placeredes remiseområdet.
Herning Banegård 1979
Hernings anden banegård fungerede i mere end 70 år indtil den trafikmæssige udvikling krævede en omfartsvej for at aflaste bymidten for biltrafikken.
DSB, Postvæsenet og Herning Kommune ønskede at samle hele den offentlige trafik på et sted – kaldet Herning Banegårdscenter. En ny pakkepostbygning på Godsbanevej blev taget i brug i 1975 som byggeriets første etape. Efter mere end to års byggeri var Banegårdcentret klar til indvielse 28. april 1979. I en og samme bygning var der nu station, posthus, rutebilstation og rejsebureau. Adgangsforholdene skiller den gående og kørende trafik på en stor central plads foran bygningen, hvor der er plads til parkering af biler og cykler for en længere eller kortere periode. Banegårdscentret blev placeret foran og ved siden af den tidligere banegård, hvorefter Jernbanegade blev sløjfet. Senere på året, 30. november, blev så den længe ventede aflastningsgade Dronningens Boulevard taget i brug.
Andre historier
-
Om Rasmus Pedersen Vindfeldt – kaldet Stauning.
Rasmus blev født 15. juli 1875 i Skydebjerg ved Odense. Hans far hed Johannes H. Vindfeldt, var forpagter og kvæghandler, og moderen hed Elise, født Rasmussen.Rasmus voksede op blandt tre brødre, alle yngre end ham: Hans Peter født i 1877, Marius, født i 1878, og Peter født i 1883. Rasmus blev konfirmeret 29. september 1889 […]
-
Nielsen, Palle Fløe
København Født: 1839 — Død: 1905 Palle Fløesvej. Vejen er opkaldt efter en hosekræmmer, der som ganske ung drog ud fra Gjellerup sogn. Efter at have handlet med sine varer rundt omkring i hele landet, tog han ophold i København. Her fik han efterhånden oparbejdet en betydelig virksomhed som grosserer. Han opnåede at få borg […]
-
Familien Lauridsen fortæller om Velling og Donsiggård
De fleste bedsteforældre er blevet opfordret af børn og børnebørn til at fortælle om deres barndom, hvor det var meget anderledes at være barn og at gå i skole. Det pirrer især nysgerrigheden, hvis ”de gamle” kan fortælle om en barndom ude på landet – og måske endda i Jylland.Her følger fortællingen om familien Lauridsen. […]
