Herning Historie

Hedeopdyrkerne i Gjellerup sogn hvis navne er nævnt i Kongenshus Mindelund.


Fra Gjellerup sogns Lokalhistoriske samling

Hedeopdyrkning i Gjellerup sogn .
Startede for alvor i den sidste del af 1800 tallet, og var for de fleste afsluttet omkring 1920

Mads Skov Olesen
Mads Skov Olesen blev født den 30. november 1886 i Krogslund i Gjellerup sogn, og døde den 7. april 1961.Han var gift med Anna Mortensen født den 17. september 1889 og døde den 2. september 1967.

Mads skov Olesen og Anne

Sogneråd har foreslået nedennævnte person optaget i fortegnelsen over de hedeopdyrkere der bør erindres i Kongenshus mindepark.
Mads Skov Olsen overtog gården St. Langelund i Gjellerup sogn den 1. november 1913, blev gift den 16 juni 1914 med Anna Mortensen, datter af skotøjshandler Otto Mortensen Hammerum.
Til gården hørte et jordtilliggende på 154 tdr. land, hvoraf 64 tdr. land henlå i hede og mose, senere er tilkøbt 22 tdr. land som også henlå i hede og mose, samt et mindre engareal. I alt har Skov Olesen opdyrket 70 tdr. land med heste og plov, samt 10 tdr. land, hvortil er anvendt traktor.


I samme tidsrum er der tilplantet 41 tdr. land, hvoraf 1 tdr. land med løvskov, resten med gran og fyr, endvidere en del læbælter, så marken nu er systematisk hegnet mod sandstorm; de lave arealer er gennemdrænet i alt 52 tdr. land. Skov Olesen har selv personlig ledet arbejdet og nedlagt alle rør. At der har været system i dræningen fremgår af at selv de første nedlagte rørledninger endnu virker tilfredsstillende efter de mange års forløb. Efterhånden som opdyrkningen skred frem blev jordarealet for stort til bygningerne på gården. Der blev så udstykket og bygget to gårde på marken, først en på 44 tdr. land, som efter nogle år blev solgt da det blev for besværligt at drive den ved bestyrer, senere en gård på 30 tdr. land, som er overtaget af den ældste søn.
Siden 1936 har Skov Olesen taget fat på den opgave at samle nogle parcel- ler på Hesselbjerg hede i Ikast sogn, som tilhørte forskellige lodsejere, i alt 80 tdr. land, som nu er skænket til Gjellerup kommune, som et areal der til dels beplantes som fredsskov, med de smukkeste hedepartier fredet. Forinden afståelsen havde Skov Olesen tilplantet ti tdr. land.
Foruden at drive gården frem til et mønsterbrug, blev Skov Olesens evner taget stærkt i brug i sognets offentlige liv, heraf skal nævnes 21 år som medlem af Gjellerup sogneråd i perioden fra 1925 til 1946, med i udvalget til oprettelse af Hammerum havebrugsskole, som senere blev omdannet til Landbrugsskolen, samt 8 år som medlem af skolekommissionen m.m.
I 1959 fik Mase og Anne Skov Olesen overrakt Hedeselskabets samt Plantningsforeningens sølvbæger.
Endelig skal særlig fremhæves Skov Olesens store interesse for ophjælpning af vildtbestanden på egnen. Hans kærlighed til alt vedrørende den vestjyske natur er da også blevet påskønnet af Dansk Jagtforening som i 1954 gav ham fortjenestemedaljen i Guld m/diplom for hans store indsats for vildtets pleje, bl.a. ved anlæg og drift af Vildtremisse.

Else Marie og Niels Kjærsgaard

Niels Kjærsgaard

Niels Pedersen Kjærsgaard blev født den 11 oktober 1860 i Dam- holt, Bording sogn, og døde den 19 april 1934 i Hauge.
Han var gift med Else Marie Niel- sen, født den 29 august 1860 i Lundgaard, Gjellerup sogn og døde 19 september 1981.

Niels Kjærsgaard købte 1885 gården ”Østerhauge” i Gjellerup sogn. Gårdens areal var på 37 ha, hvoraf kun en lille del var opdyrket. Sælgeren byggede et hus og forbeholdt sig retten til brugen af 6 ha, af den opdyrkede jord så længe han levede, hvorefter det skulle tilhøre gården.
Bygningerne var et såkaldt ”Kroghus”. Stuehuset var lille og i stalden var der kun plads til 2 køer, 1 stud, et par kalve, et par svin og 1 hest. Denne besætning fulgte med i handlen. Der var ikke på det tidspunkt føde til flere dyr. Niels Kjærsgård betalte et sted mellem 8000 og 9000 kr. for ejendommen. Kjærsgaard opdyrkede ca. 25 ha, af den købte ejendom, som lå i hede og yderligere 8 ha, han senere købte til; altså 33ha, ca. 60 td land; af de 8 ha, blev der tilplantet 2½ ha. Merglen blev i første omgang opgravet på går- den. Senere kom den (bedre kvalitet) fra Damholdt mergelleje til Hammerum station.

Østerhauge


Stuehuset blev forlænget i begge ender. I 1893 forlængedes kostalden, så der blev plads til 12 køer + opdræt, 4 heste, 1 føl og nogle svin samt en efter tiden rummelig kornlade med kørelo.
I 1908 blev der bygget hestestald og vognport. Den plads, hvor hestene tidligere stod blev brugt til udvidelse af kvægbesætningen, så der blev plads til 20 køer + opdræt. I 1917 byggedes en svinestald til ca. 60 svin. I 1928 byggedes staklade.
I 1915 brændte den tidligere ejers hus, og nu overtog Niels Kjærsgård jorden.
I 1934 døde Niels Kjærsgård og yngste søn Knud overtog gården for 62000 kr., samt aftægt på stedet til moderen. Da var der 20 køre + 30 stk. opdræt, 2 spand heste, 4 plage og føl, 60 svin og 100 høns.
Niels Kjærsgård og Else Marie fik 9 børn; 7 drenge og 2 piger, hvoraf den ene døde som lille. Kjærsgård gik de første halve snes år om vinteren med uldpakken, fortrinsvis i Vendsyssel.
Gælden i gården ved hans død i 1934 kendes ikke nøjagtig, men den var ikke ret stor, og Niels Kjærsgård havde da hjulpet 6 ”drenge” til en gård. Besætningsstørrelse og byggeri vidner om betydningen af opdyrkning og godt landmandskab.

Ovenstående redegørelse er affattet efter oplysninger af sønnen, tidligere gårdejer Otto Kjærsgård.
L. Stampe Jensen, K. Møller
For det lokale udvalg Sigurd Lindholt

Christen Nielsen Hansen

Christian Nielsen Hansen er født i Fjeldstrup i Sønderjylland den 17 maj 1855 og død i Gjellerup den 22 august 1937.
Blev gift i 1880 med Karen Marie Jensen født den 25 november 1842 i Gjellerup og død den 11 april 1885 i Gjellerup.
Han blev også gift med Else Marie Rasmussen født den 1 januar 1863 i Ikast og død den 6 februar 1947 i Gjellerup.

Chr. N. Hansen og Karen Marie Jensen

Christian N. Hansen overtog gården ”Meldgård i Frølund omkring 1880 og blev samme år gift med Karen Marie Jensen.
Ejendommens areal var ca. 100 tdr, land, deraf var 35 tdr, land dyrket jord og ca. 10 tdr, land eng og kjær, resten var hede. Ejendommens besætning bestod dengang af to heste, 2 plovstude, 4 køer, 6 stk. småkvæg, 1 vædder og 6 får samt en griseso.

Frølundvej 85, Melgård ca. 1929

Opdyrkning af heden er foregået i 2 perioder. 1882 — 93 opdyrket 25 tdr, land og 1911—20 ca. 30 tdr, land. Oplysningerne stammer fra en dagbog som Chr. N. Hansen har ført gennem hele sin manddomstid.
Efterhånden som opdyrkningen skred frem blev jordarealet for stort til gården og der blev da udstykket og bygget en gård på 47 tdr, land som overtoges af en søn. Samtidig blev bygningerne på den gamle gård udvidet og tilbygget, så der ved Chr. N. Hansens død stod en tidssvarende gård som drives videre af en anden søn.
Den udstykkede ejendoms besætning består i dag af 2 heste, 12 køer, 2 kælvekvier samt 10 kvier og kalve, 3 grisesøer, 6 fedesvin og 9 grise. På den gamle gård er der en besætning på 4 heste, 16 køer, 1 tyr, 10 ung- kreaturer, 2 grisesøer, 20 fedesvin, og avlen er mangedoblet.
Foruden Chr. N. Hansens store arbejde for hjemmets fremgang, blev hans evner taget i brug i det offentlige liv. Heraf skal nævnes: medlem af sognerådet to gange, 1895—1900 og 1907—1913, heraf en stor del af tiden som formand, kommunekasserer fra 1911—1913, i mejeribestyrelsen fra 1901 til 1909. tillidsmand for mejeriernes ulykkesforsikring. I bestyrelsen for Gjellerup brugsforening, samt i bestyrelsen for hjælpekassen.

Jens Chr. Overgaard

Sundsvej 82, ca. 1900. Chr. Overgård og hustru Ane Kirstin

Jens Chr. Overgård. Født d. 18 august 1854 i Overgård i Gullestrup ved Herning. Død 7 august 1925 i Herning. Han var gift med Anna Kirstine, født Pedersen den 15 marts i Brændgård i Gullestrup ved Herning hun døde 31 december 1929 i Herning.

Da Jens Kr. Overgaard, som er af den kendte Overgårdsslægt fra Gulle- strup v. Herning. I foråret 1880 blev han gift med Anna Kirstine Pedersen fra Brændgaard ved Herning, han købte da en stor forsømt Hedegaard i Vraa, den nordligste del af Gjellerup sogn. Det oplyses at købesummen var ca. 7000 kr. deraf var der en panteobligation på 4000 kr.
Til gården hørte 104 tdr, land; deraf foruden 9 tdr, land. Eng, ca 25 tdr, land, opdyrket, resten hede. Besætningen bestod af 2 heste, 3 af 4 køer og et par ungkreaturer.
Jens Kr. Overgård tog straks fat på at pløje og mergle den bedste del af heden, medens den dårligste blev beplantet. Foruden 1500 m. Læhegn blev der plantet 2 plantage på i alt ca. 7 tdl. fyr og gran. Efterhånden som arealet blev udvidet, og afgrøderne i læ af Granhegnene blev større, vok- sede også besætningen, så da Jens Kr. Overgård i 1919 mente at kunne lægge op, var der 2 gårde som blev afstået til 2 sønner. Den ene fik den gamle gård, der efter en brand i 1887 blev genopbygget, den anden fik en ny gård, bygget på noget af den nyopdyrkede jord øst for den gamle. Til denne var der dog endnu 30 tdrl. Hede
At arbejdet også har været økonomisk forsvarligt fremgår af, at sønnerne hver gav 35000 kr. for gårdene, og at der ved afståelsen kun var i alt 13000 kr. gæld.
Jens Kr. Overgård vilde helst være hjemme og passe sin bedrift, men var dog fra 1895—98 medlem af Gjellerup sogneråd, ligesom han en over- gang måtte ofre tid til at være i Skolekommissionen.

Niels Kristian Kristensen, Hauge.

Født d. 23 okt. 1839 i Skovby, Gjellerup sogn og død i 1913 i Hauge. Gift med Ane Johanne Henriksen, født i sdr. Vejen, Rind sogn den 31. juli 1839 og død i 1879 i Hauge.

Efter at Niels Kristian Kristiansen havde deltaget i krigen 1864, lånte han i 1868 nogle penge af en købmand i Herning og købte for disse sammen med hans egn sammensparede penge 50 ha. Nøgen hede af Peder Hauge i Hauge.
Efter at han havde købt jorden begyndte han at ælte og brænde sten og opførte et hus, hvis østre ende han indrettede til beboelse. Efter beboelsen fulgte så en lo og så i den vestre ende af huset plads til lidt besætning.
Først og fremmest et par stude og en ko eller to.
Så tog han fat på opdyrkningen, først at få Allen eller en lille del deraf brækket op. Derefter gravede han Mergel og kørte det ud med studene. Lidt efter lidt dyrkede han så mere jord op, ligesom han plantede hegn og en plantage på 2 tønder land.
Omkring 1885 var han kommen så vidt at den ene stud kunde ombyttes med en hest, senere kom der endnu en hest. Det gik nu hurtigere og bedre med opdyrkningen og besætningen forøgedes lidt efter lidt, indtil den omkring 1897 bestod af 3 heste og 8—10 køer.
I mellemtiden havde han bygget en ny kostald og lade, og lavet den gamle længe om til stuehus. I 1897 overtog hans ældste søn, Karl Kristensen ca. halvdelen af jorden der nu var omtrent gældfrit. Han begyndte ligesom sin fader med at bygge et hus
I ægteskabet var der fem børn, tre døtre og to sønner, hvoraf den ene, Henrik Vejen, i en årrække var Herning kredsens folketingsmand.
I 1904 tildeltes Niels Kristian Kristensen det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs store sølvbæger for landboflid.
Han døde som en af Gjellerup sogns mest velhavende Bønder.— Hvor der i 1868 kun fandtes nøgen hede, findes nu to velbyggede og veldrevne går- de med 40—45 køer og en 150 svin tilsammen.
Gårdene ejes af afdødes sønnesøn, Aksel Kristensen, Hauge og Jacob Kjærsgård, Hauge (1956)

Jens Kristian Frølund
Jens Kristian Frølund er født i Gjellerup den 23
februar 1873 og døde den 14 januar 1944. Han var gift med Anne Marie født i Krogslund født den 27 dec. 1878 , og død den 17 juli 1968.

Jens Chr. Frølund

Chr. Frølund overtog i 1899 25 tdr. land af sin fødegaard i Gjellerup, blev gift samme aar med Ane Marie Olesen, født i Krogslund.
Ejendommen bestod af 10 tdr. land dyrket jord og 15 tdr. land hede. Købesummen var 2000 kr.
Gennem årene har Chr. Frølund udvidet gårdens areal, både med agerjord, mose og eng, således at det samlede areal ved hans død var på 52 tdr. land.
Siden 1899 er opdyrket i alt 25 tdr. land, og 20 tdr. land som han købte i 1906 måtte grundforbedres i enhver henseende.
På hele gårdens areal er der udført dræningsarbejde, og der er merglet to gange.
Læbælter — i alt 800 løbende meter — er plantet ved ejendommens nord og vest side, samt om en 2 tdr. land stor fenne lige ved gården.
De første bygninger blev opført på den rå hede; men de er siden tilbygget og fornyet, så der ved Chr. Frølunds død stod en moderne gård, omgiven af en meget smuk have på 1 tdr. land, som hans dygtige hustru skal have æren for.
I begyndelsen måtte Chr. Frølund i flere år tage arbejde hos fremmede, bl.a. Tørvegravning, og han udnyttede sine fritimer og aftner ved arbejde med en strikkemaskine; disse aftner hjalp ham med at klare sine økonomiske forpligtelser.
Foruden indsatsen ved opdyrkning og kultivering skal fremhæves Chr. Frølunds dygtighed i husdyrbruget, han drev i ca. 30 år et meget anset Svineavlscenter, der endnu fortsættes af hans hustru. Han har også delta- get virksomt i kvægavlsarbejdet. På sin gård, hvor der de første aar kun var en besætning på 3 køer og 3 fedesvin, var der ved hans død en besætning på 4 heste, 18 malkekøer, 20 ungkreaturer, 70—100 svin.
Trods Chr. Frølunds store arbejde for hjemmets fremgang blev hans evner taget stærk i Brug i det offentlige liv. Heraf skal nævnes formand for Gjellerup sogneråd i 11 år. Formand for Hammerum Andelsmejeri i 12 , der i de år var landets største smørmejeri, i bestyrelsen for børnehjemmet ”Gamle Minder” i Hammerum, i bestyrelsen for Folkebanken i Herning m. m..

Endelig skal nævnes at Chr. Frølund allerede i sin ungdom var optaget af plantningssagen idet han da sammen med fire andre tilplantede 50 tdr. land hede, som bærer navnet ”De unges Plantage”, ligesom han i sine sid- ste år var virksom for at samle en del parceller på Gudumkjær hede, som tilhørte forskellige lodsejere, til en samlet enhed for Gjellerup kommune til beplantning.
Det kan tilføjes at Chr. Frølund fik tildelt Landhusholdningsselskabets sølvbæger for landboflid

Jens Thygesen Rasmussen Flensborg
Jens Th. Flensborg blev født den 17 marts 1859 i Ikast og døde 5 november 1948 i Gjellerup.
Han blev gift med Karoline Lauritsen der blev født 26 juni 1857 og døde 5 april 1937.

Jens Th. Flensborg og Karoline Lauritsen

blev gift den 23. november 1880 med Karoline Lauridsen fra Krøjgård i Gjellerup. De fik fra Krøjgård et areal nord for Gjellerup by på ca. 60 tdr. land hede, med lidt eng og kær imellem. Indbefattet i arealet var et opdyrket fæstested på 8—10 tdr. land, som J. Th. Flensborg købte fri for 2000 kr. De boede i Krøjgård om vinteren og begyndte straks på opdyrkning af de ca. 50 tdr. land hede samt gjorde forberedelser til byggeriet.
Der blev i sommeren 1881 bygget et stuehus samt to udhuse. Det blev en travl sommer. J. Th. Flensborg måtte selv sammen med en dreng passe murer op, og der blev begyndt tidlig og holdt sent op. Som eksempel på den tids arbejdsindsats kan nævnes, at murerne en morgen havde muret tre skifter på stuehuset før solen var stået op.
Der blev taget hårdt fat på opdyrkningen, og det krævede en endnu hårde- re indsats med merglingen. Merglen blev gravet om vinteren på selve jorden; men det var en meget dårlig kvalitet, med ringe kalkindhold, som der skulde bruges 3 – 4 gange så meget af som den mergel vi nu får tilført. Til opdyrkning og mergling kom endvidere, at jorden var stærkt vandlidende, så der måtte graves grøfter, endda tit for hver ager.
Selv om der var mere end nok med marken, blev der dog tid til at anlægge en efter den tid ret stor have, og plantet rigelig med læ, ligesom der også langs det vestre skel blev plantet læhegn.
Det var ikke alene hjemme J. Th. Flensborgs arbejdskraft blev taget i brug, han har gjort sin indsats i det offentlige arbejde til fulde, her nævnes medlem af Hammerum mejeris bestyrelse, medlem af Gjellerup sogneråd to gange, 1898—1904 og 1913—1921, deraf en stor del af tiden som formand. I menighedsrådet i 8 år, vurderingsmand til ejendomsskyld, kredstaksationsmand for vest og sønderjyske kreditforening.
Når dertil kommer, at der var 9 børn, forstår man, at de for landbruget vanskelige tider omkring halvfemserne ikke blot gav arbejde, men også bekymringer.
Men arbejdet fik dog sin løn, Jens Th. Flensborg begyndte med en besæt- ning på 1 hest, 2 stude, 4 køer og 4 får, og afstod i 1920 gården til en dat- ter, der var da 4 heste, 14 køer, 16 ungkvæg og 2 svin.
Derefter købte han en lille ejendom, ”V. Lindbjerg”, som han drev til sin
død den 5 november 1948

Peder Lauridsen Krøjgaard

Peder Lauridsen Krøjgaard blev født den 11 april 1868 i Gjellerup, og døde den 27 oktober 1942 i Mariager, han var gift med Kirsten Marie Svendsen, født den 1 april 1869 i Hammerum og død den 21 september 1928 i Herning.

Peder Lauridsen Krøjgaard overtog i 1895 ca. 102 td. Land fra sin fødegård, Krøjgaard i Gjellerup for en pris af 6000 kr.
Jorden bestod af en fæsteejendom på 7 tdr. land Agerjord samt desforuden 17 tdr. Agerjord, 17 tdr. Eng, 7 tdr. Grøn- ne, (Kær), 17 tdr. Med lyng og Porsris og deslige samt 57 td. Land hede.
Der blev straks opført bygninger og opdyrkning og kultiveringen af jorden blev straks påbegyndt.
I 1907 nedbrændte gården hvad der bragte en standsning af opdyrkningen, dog ikke mere end at der i 1912 blev

Peder Krøjgård og Kirsten Marie

tilkøbt 19 tdr. land hede som også blev opdyrket.
I 1922 da Peder Krøjgaard afstod gården til en søn var det en veldyrket og udbygget gård med en stor have og god besætning og de fem køer og to heste var blevet til en besætning på 14 malkekøer16 ungkreaturer, 5 heste og en del svin

Opdateret