Juletræes produktion og salg
I 1980 plantede vi de første rødgran juletræer, som blev salgsklare til vores sølvbryllup i 86 og vi
fortsatte med at plante. Men nu plantede vi mest nordmandsgran.
Det er et pænere og mere populært juletræ, som holder nålene bedre. Eksport var en stor del af
juletræshistorien. Skovdyrkerforeningen sørgede for salg og transport til mange steder i udlandet, vi
skulle bare fælde, nette og pakke træerne. Læsningen foregik med halmtransportør.
Vi plantede, jeg tror 15 forskellige slags pyntegrønt. Det var ikke dem alle der var efterspurgt, men
vi solgte en hel del til Gasa i Holstebro, især zypres i bundter, og nobilis i buketter.
Vi solgte også meget fra vores julestue hvor vi havde mange forskellige ting, bla pyntegrønt, til
dekorationer og afdækning.
Ruth var god til at lave dekorationer, og dem var der god salg i, sammen med gravbuketter m m
Vi solgte også en del i kommission for andre, som det kan ses på vedlagte billeder. Vi havde hvert år
besøg af grupper feks spejdere, gadeforeninger, familiegrupper og sidst men ikke mindst smedenes
fagforening, jern og metal hvor der tit var over 200 med, og de medbragte selv æbleskiver og
julemand. Det var meget festligt.
Vi havde selv gennem alle årene en tradition med hjemmelavet varm hyldebærsaft, som folk kunne
varme sig ved, efter turen til skovs.
En ting er at sælge juletræer, de skal også sås plantes og dyrkes Jeg såede selv vores små planter i
frøbed, som var en hel speciel blanding, som skal være rigtig sammensat. Man køber forspirede frø
ved en anerkendt frøfirma, og de spirer hurtig og står 2 år i frøbed, dernæst bliver de priklet ud og
står i prikkelbed ca 3 år. Det var et arbejde jeg holdt meget af. Derefter skulle de plantes og det
foregik med vores egen maskine, som vi også brugte til jordbærerne.
De skulle jo også holdes rene, og til det lejede vi sprøjtefirmaer gennem skovdyrker foreningen.
Der var også en anden mulighed, for man havde forsøgt med får og det skulle være racen
Shorpshire, der var bedst egnet til det. Det gik også fint i starten, men man skulle holde øje med
dem. Der kunne være en enkelt som åd af træerne og det lærte de andre, så gik det galt
Til sidst blev vi trætte af det fåresjov, og de blev solgt.
Udover renholdelse skulle træerne topreguleres m/m, og gødes to gange årlig.
Det var en utrolig spændende tid med juletræer og pyntegrønt, Vi kom til at kende mange
mennesker i det midtjydske, gennem de 33 år vores juletræsproduktion kom til at vare, og vi nød
dem alle sammen.
Det hele fik en brat ende i 2013 da det hele blev eksproprieret og fjernet.
Egon Nors
Andre historier
-
Storemarked i Herning.
Hen ad den smalle gade mellem de lave huse vandrede jeg med min Fader og vor Gæst, en ung Professerdatter fra København. Hun var over hos os for at lære Husholdning, men i dag skulde hun med ud og opleve det, der for hende var noget ganske nyt: Et jysk Stormarked. Vi vandrede ud Vest […]
-
Gendøberen
Min Barndomsveninde fra den anden side af Gaden kom løbende over til mig. Hun så lidt opbragt ud. – Det hænder let i den Alder, – men til gengæld lukker man i sytten års alderen også lettere op for Dagens Oplevelser og det, der trykker. Hun styrede Huset for sin Fader, siden Moderens nylige Død. […]
-
Aulum By
Når jeg tænker tilbage på Aulum bys udvikling i den tid jeg har kendt den, føler jeg mig bundet til den, med meget stærke bånd. Jeg har kendt byen fra mine første drengeår i ca. 1890. Når jeg, fra mine minder dengang, bruger udtrykket by, er jeg måske ved siden af de virkelige forhold, idet […]
