Herning Historie

Karl Smed i Rødding

I 1930 lå der et lille husmandssted med en smedje imellem det nuværende Feldbjergvej 1 og Feldbjergvej 3. Her boede Karl Laurentius Pedersen kaldet enten Karl Stander eller Karl Smed fra 1900 til 1948 da smedjen brændte.

Karl blev født den 19. september 1861 i Varhede ved Aulum. Han havde 6 søskende og som det dengang var almindeligt på landet måtte han 7 år gammel ud at tjene. Han skulle passe et halvt hundrede får med yngel. Han var i pladsen i 3 år. Manden var ejegod, men konen var skrap.

Han havde et par pladser på landet siden hen, bl. a. 5 år hos en søster gift med manden på Kjærgård i Vinding. Derefter havde han plads som karl et par steder mere. Han ville spare op for at komme i smedelære.

Han kom i lære hos Niels Dideriksen i Vildbjerg. Det var et sted , man kunne lære noget, men hu, ha, hu e’n sled skulle han have sagt til H. P. Hansen. Men når man passede sit arbejde gik det godt, og så sang mester til amboltene klang dagen lang. De var altid 4 – 5 mand, og de arbejdede fra 6 morgen til 9 aften afbrudt af 3 måltider, både sommer og vinter. Om vinteren blev der lavet 40 – 50 jernplove og i hundredvis af harver. Medens Karl var i lære brændte Vildbjerg mølle (1881). Smeden købte det gamle jern for 150 kr. og deraf stod de og lavede 27 plove a’ 25 – 30 kr. så det var en god forretning. Læretiden var 3 år, og i disse år fik Karl ingen løn – kun frit ophold. Men det sidste år sagde mester en dag til Karl. Du må gå hen til skrædderen og få ham til at sy et sæt klæder til dig af det bedste tøj han har.

Karl fortæller senere! A wa glå ve æ tøw, men a wa snår mjest glå ve, te a ku fåsto, te han wa te fres mæ mæ. Efter udstået læretid blev Karl hos Niels Dideriksen vinteren over for en krone om dagen. Han ville så efterfølgende gerne ud at se sig om. Han tog derfor til Sjælland med bindtøj som han skulle forsøge at sælge for en anden mand. Karl havde hovedkvarter i Roskilde og drog så rundt i Nordsjælland for 30 kr. om måneden + frit ophold.. Men a wa så li’er ve o go o et bestel nåt, de past mæ et. Det passede ham heller ikke at ligge i en gæstgivergård den ene nat og i en kro den næste, hvor der altid var så megen sjov og spektakel. Efter at have været i tjenesten var han et halvt år ved en smed i Bording. Her befandt han sig heller ikke godt. Bedre var det hos smeden Anders Johannson i Nr. Felding. Denne var en grumme dygtig og akkurat mand, der lavede i hundredevis af plove, som han solgte vidt omkring.

I 1885 blev Karl gift med Johanne Nielsen fra Vind. De købte et gammelt hus i Rødding. Dette solgte de i 1900 og købte så en plet jord hvor de byggede et hus, og hvor der senere indrettedes et smedeværksted. Der var ikke mere jord til end at der kunne holdes et par køer og et par stude.

Karl havde i 28 år en fast aftale med Knud Lysgaard på St. Lysgaard om at arbejde som smed hos ham hver lørdag eftermiddag for 50 kr. om året. Dette blev suppleret med en gu’e læs hye en gang om året. Far og datter 6 Karl smedede også for dem på Ejsingkjær. Han havde også håndelag, så han kunne reparere alle mulige redskaber og blev af mange kaldt Karl Stander. En gang fik han en dårlig finger. I tre uger gik han og led meget, og da han en dag var henne og arbejde for Knud Lysgaard var han meget medtaget af smerter. Knud overtalte ham til at søge doktor. Læge Fischer skar i fingeren, der så skulle i varmt vand, så kunne Karl komme igen 3 dage efter. Fischer skar atter i fingeren, men denne blev værre og værre, og en dag sagde lægen til ham at på torsdag kommer der en anden læge, han kan hjælpe mig med at sætte fingeren af, jeg kan ikke ene! Dertil svarede Karl:” A rå’er wal sjæl’ få mi fenger!”. Den kommer sig aldrig sagde Fischer. I Fjald boede der en klog kone. Hende gik Karl over til. Men hun turde ikke give råd, da hun som skik var, blev forfulgt af den stedlige læge – hun havde fået bøder for at hjælpe folk. Men Karl blev ved at plage hende, og endelig til sidst sagde hun at Myrrha-essens var godt. Karl fik fat i noget Myrrha, prikkede hul på den rådne finger, hældte midlet på, bandt en klud om og 8 dage efter ringede han igen hjul. Der lå meget arbejde og ventede på ham.

Karl smed og datteren Marie

Karls kone døde i 1916. I ægteskabet var der 4 døtre. Den ene af dem Marie holdt hus for ham, indtil hans død 1949.

Branden i 1948 blev opdaget af nabodrengen Holger, der skyndte sig at få alarmeret sin far Peder Andersen. Denne skyndte sig til brandstedet, hvor Karl sad og slumrede udenfor huset. Han ville have været ind for at hente nogle af sine ejendele, men ilden havde godt fat og Peder hindrede ham i det, og bar ham hjem til sig selv. Smedjen blev ikke genopbygget. Karl boede det sidste år sammen med sin datter i en lejlighed i Søndergade 10. I en del år stod der en ambolt i beton hvor smedjen havde været. Den var lavet af naboen Peder Andersen til minde om Karl Smed


Herning Historie

Herninghistorie.dk er stedet hvor hele Herning Kommunes historie bliver fortalt. Her er der mulighed for at læse de gode beretninger og se skønne gamle billeder.

Indholdet er leveret af alle lokalarkiverne i Herning Kommune, og har man som læser kommentarer, kan de indsendes til det arkiv, som har lagt historien/billedet på.

Har du selv en god lokal historie at fortælle så send den til dit lokale arkiv, så vil arkivet sørge for at den bliver lagt her på herninghistorie.dk.

Følg os på Facebook