Katrinebjerg mølle
Møllen bliver flyttet
Møllen, der blev drevet ved vindkraft, flyttedes 1885 til Hammerum af møller P. Jørgen Jensen, der blev en af Hammerums driftige forretningsmænd. Han havde set fordelen ved at få møllen placeret i nærhed af den nyanlagte jernbanestation.
Først i 1900 fik han den ide at han kunde producerer elektricitet til byen med sin vindmølle. Der blev afholdt møde om sagen, hvor beboerne var mest stemt for at de sammen skulle lave et Andels Elværk. Det gav starten til at Hammerum Andels elektricitetsværk blev stiftet. Jørgen Jensen blev samtidig klar over at udgifterne vilde blive for store til at han ene mand kunne klare det. I 1921 blev møllen erstattet med en såkaldt Vindmotor der var bygget af jern.
Senere blev møllen erstattet med elektricitet
På samme plads har der været mølleri indtil 1950. herefter blev bygningen en del af det nye fjernvarmeværk. Mølleboligen lå nøjagtig hvor nu Brugsforeningen ligger.
Lidt møllerhistorie:
Når møllen i ældre tid ”stod i kryds”, d. v. s. at to af vingerne stod fuldstændig lodret, og det ikke var vindstille, så betød det at møllen havde ”udmalet”. Så skulde man skynde sig til mølle for så kunne man ”få malet og få med sig,” d. v. s. at få det malede korn med sig hjem med det samme. At man fik en ”Mølledram”, når man kom med sit korn var en selvfølge, når man kom kørende med hest og vogn. Men ikke når det var en fattig mand der kom med sit korn på en trillebør. Men det var der nogle der fandt råd for. De tog bare en pisk med på børen og tog den med ind til møllekonen der så troede det var en gæst der havde både hest og vogn med.

Det nye elektricitetsværk blev bygget sammen med møllehuset. Der kan ikke være tvivl om, at den forrige udgave af Hammerum mølle var kønnere
Andre historier
-
Damgaard, Mads Eg
Født: 1913 — Død: 1999 Fabrikant, æresborger Fabrikant Mads Eg Damgaard blev udnævnt som Hernings anden æresborger ved sin 75 års fødselsdag i året 1988.Han forlod egnen som 17-årig for at arbejde i tekstilindustrien, kom tilbage og startede et bomuldsvæveri. Efter krigen kunne han se mulighederne i at specialisere sig og valgte at fabrikere tæpper. […]
-
Hammerum herred
Herredet dækker et stort areal fra Tvis i nord til Sønder Felding og Skarrild i syd, fra Bording i øst til Vorgod mod vest. Et herred er den inddeling af landet , hvor politi- og retskredse samles. I alt 19 sogne udgjorde herredet, hvor Herning med sin placering i midten var det naturlige valg for […]
-
De gamle vejskiltes historie.
Sognerådet i Gjellerup havde opsat vejskilte rundt i kommunen der var lavet af træ og med malede navne. Efterhånden var malingen ved at være væk på de fleste af dem, og mange var helt rådnet bort. Der kom efterhånden flere klager fra fremmede som ikke kunne finde vej når de havde ærende uden for byerne. […]