Katrinebjerg mølle
Møllen bliver flyttet
Møllen, der blev drevet ved vindkraft, flyttedes 1885 til Hammerum af møller P. Jørgen Jensen, der blev en af Hammerums driftige forretningsmænd. Han havde set fordelen ved at få møllen placeret i nærhed af den nyanlagte jernbanestation.
Først i 1900 fik han den ide at han kunde producerer elektricitet til byen med sin vindmølle. Der blev afholdt møde om sagen, hvor beboerne var mest stemt for at de sammen skulle lave et Andels Elværk. Det gav starten til at Hammerum Andels elektricitetsværk blev stiftet. Jørgen Jensen blev samtidig klar over at udgifterne vilde blive for store til at han ene mand kunne klare det. I 1921 blev møllen erstattet med en såkaldt Vindmotor der var bygget af jern.
Senere blev møllen erstattet med elektricitet
På samme plads har der været mølleri indtil 1950. herefter blev bygningen en del af det nye fjernvarmeværk. Mølleboligen lå nøjagtig hvor nu Brugsforeningen ligger.
Lidt møllerhistorie:
Når møllen i ældre tid ”stod i kryds”, d. v. s. at to af vingerne stod fuldstændig lodret, og det ikke var vindstille, så betød det at møllen havde ”udmalet”. Så skulde man skynde sig til mølle for så kunne man ”få malet og få med sig,” d. v. s. at få det malede korn med sig hjem med det samme. At man fik en ”Mølledram”, når man kom med sit korn var en selvfølge, når man kom kørende med hest og vogn. Men ikke når det var en fattig mand der kom med sit korn på en trillebør. Men det var der nogle der fandt råd for. De tog bare en pisk med på børen og tog den med ind til møllekonen der så troede det var en gæst der havde både hest og vogn med.

Det nye elektricitetsværk blev bygget sammen med møllehuset. Der kan ikke være tvivl om, at den forrige udgave af Hammerum mølle var kønnere
Andre historier
-
Ravn, P. Kr. Jensen
Herning Født: 1853 Murermester Da murersvenden P. Kr. Jensen kom gående til Herning fra Mausing med sin trillebør i året 1877, var han klar over at der i denne hurtigt voksende by ville være arbejde nok til ham. I løbet af få år var han med til opførelsen af mange beboelseshuse langs hovedgaden og blev […]
-
Dagligliv i Ørnhøj under besættelsen
I 1943 kom tyske soldater til Ørnhøj. Det begyndte med at Missionshuset og brunkulsarbejdernes Fritidshjem blev beslaglagt, og blev indrettet til belægningsstuer for soldaterne. Senere kom turen til Askov skole. Det gav en mærkelig stemning i byen, for de beslaglagte bygninger var omgivet med piktråd og der gik bevæbnede vagter rundt om bygningerne. Så vidt […]
-
Skarrild Forsamlingshus
Lidt af Skarrild Forsamlingshus historie fortalt ud fra den gl. protokol Dette er tiden, før radioen er blevet opfundet og fjernsynet slet ikke. Først i 1925 begyndte Statsradiofonien at sende i Danmark, og det har vel varet lidt før radioen var allemands eje. I Skarrild sogn har beboerne, som andre steder i landet, brugt den […]