Katrinebjerg mølle
Møllen bliver flyttet
Møllen, der blev drevet ved vindkraft, flyttedes 1885 til Hammerum af møller P. Jørgen Jensen, der blev en af Hammerums driftige forretningsmænd. Han havde set fordelen ved at få møllen placeret i nærhed af den nyanlagte jernbanestation.
Først i 1900 fik han den ide at han kunde producerer elektricitet til byen med sin vindmølle. Der blev afholdt møde om sagen, hvor beboerne var mest stemt for at de sammen skulle lave et Andels Elværk. Det gav starten til at Hammerum Andels elektricitetsværk blev stiftet. Jørgen Jensen blev samtidig klar over at udgifterne vilde blive for store til at han ene mand kunne klare det. I 1921 blev møllen erstattet med en såkaldt Vindmotor der var bygget af jern.
Senere blev møllen erstattet med elektricitet
På samme plads har der været mølleri indtil 1950. herefter blev bygningen en del af det nye fjernvarmeværk. Mølleboligen lå nøjagtig hvor nu Brugsforeningen ligger.
Lidt møllerhistorie:
Når møllen i ældre tid ”stod i kryds”, d. v. s. at to af vingerne stod fuldstændig lodret, og det ikke var vindstille, så betød det at møllen havde ”udmalet”. Så skulde man skynde sig til mølle for så kunne man ”få malet og få med sig,” d. v. s. at få det malede korn med sig hjem med det samme. At man fik en ”Mølledram”, når man kom med sit korn var en selvfølge, når man kom kørende med hest og vogn. Men ikke når det var en fattig mand der kom med sit korn på en trillebør. Men det var der nogle der fandt råd for. De tog bare en pisk med på børen og tog den med ind til møllekonen der så troede det var en gæst der havde både hest og vogn med.
![Det nye elektricitetsværk blev bygget sammen med møllehuset. Der kan ikke være tvivl om, at den forrige udgave af Hammerum mølle var kønnere](https://www.herninghistorie.dk/wp-content/uploads/2015/05/Hammerum_Moelle__efter_1919.jpg)
Det nye elektricitetsværk blev bygget sammen med møllehuset. Der kan ikke være tvivl om, at den forrige udgave af Hammerum mølle var kønnere
Andre historier
-
Brandstifteren fra Gjelleruplund
Ansøgning om benaadning for tugthusfange Anders Christensen Meldgaard 71 Aar: Justitsministeriets 1. Departements Forestillinger 1866. Ved den Viborgske Lands – Overrets Dom af 15de Juni 1857 er han for Brandstiftelse i Medfør af Frdn. af 26de Marts 1841 § 4 anseet med 12 Aars Tugthusarbeide. Domfældte, der var meget forfalden til Drik kom den 10 […]
-
Ebba Johanne Agnete Schack, født Gøtzsche.
Da Ebba så dagens lys den 12. oktober 1899 i Michaelis præstegård i Fredericia, blev hendes far, Johannes Gøtzsche, udnævnt til sognepræst i Herning. Ebba kostede sin mor, Ebba Emilie Godtfredine, livet. Moderen blev begravet samme dag, som Ebba blev døbt. Ebba var nr. 5 i rækken, og hendes ældste broder var 7 år. Hendes […]
-
Kogekone Erna Hansen
Historien om vores allesammens kogekone i Timring.Vi har læst om en landhusmors opvækst og liv, vi har også fået fortællinger fra en, der har haft en del af sin tid hos familie på Møltrup. Den næste, som vi sikkert også alle kan huske, er nu afdøde husmoder og kogekone Erna Hansen.Erna blev født af ugift […]