Kjærsgård Niels
Østerhauge, Gjellerup sogn
Født: 1860 — Død: 1934
Niels Kjærsgård købte 1885 gården ”Østerhauge” i Gjellerup sogn. Gårdens areal var på 37 ha, hvoraf kun en lille del var opdyrket. Sælgeren byggede et hus og forbeholdt sig retten til brugen af 6 ha, af den opdyrkede jord så længe han levede, hvorefter det skulle tilhøre gården.
Bygningerne var et såkaldt ”Kroghus”. Stuehuset var lille og i stalden var der kun plads til 2 køer, 1 stud, et par kalve, et par svin og 1 hest. Denne besætning fulgte med i handlen. Der var ikke på det tidspunkt føde til flere dyr. Niels Kjærsgård betalte et sted mellem 8000 og 9000 kr for ejendommen.
Kjærsgård opdyrkede ca. 25 ha, af den købte ejendom, som lå i hede og yderligere 8 ha, han senere købte til; altså 33ha, ca. 60 td land; af de 8 ha, blev der tilplantet 2½ ha. Merglen blev i første omgang opgravet på gården. Senere kom den (bedre kvalitet) fra Damholdt mergelleje til Hammerum station.
Stuehuset blev forlænget i begge ender. I 1893 forlængedes kostalden, så der blev plads til 12 køer + opdræt, 4 heste, 1 føl og nogle svin samt en efter tiden rummelig kornlade med kørelo.
I 1908 blev der bygget hestestald og vognport. Den plads, hvor hestene tidligere stod blev brugt til udvidelse af kvægbesætningen, så der blev plads til 20 køer + opdræt. I 1917 byggedes en svinestald til ca, 60 svin. I 1928 byggedes staklade.
I 1915 brændte den tidligere ejers hus, og nu overtog Niels Kjærsgård jorden. I 1934 døde Niels Kjærsgård og yngste søn Knud overtog gården for 62000 kr., samt aftægt på stedet til moderen. Da var der 20 køre + 30 stk. opdræt, 2 spand heste, 4 plage og føl, 60 svin og 100 høns.
Niels Kjærsgård og Else Marie fik 9 børn; 7 drenge og 2 piger, hvoraf den ene døde som lille. Kjærsgård gik de første halve snes år om vinteren med uldpakken, fortrinsvis i Vensyssel. Gælden i gården ved hans død i 1934 kendes ikke nøjagtig, men den var ikke ret stor, og Niels Kjærsgård havde da hjulpet 6 ”drenge” til en gård.
Besætningsstørrelse og byggeri vidner om betydningen af af opdyrkning og godt landmandsskab. Ovenstående redegørelse er affattet efter oplysninger af sønnen, tidligere gårdejer Otto Kjærsgård.
L. Stampe Jensen K. Møller For det lokale udvalg Sigurd Lindholt
Andre historier
- 
			
				Ting og Arretshus.TING og ARRESTHUS (del 1). I vor tid opstår mange Byer, især hvor der kommer Baner og Biler og derved skaber betingelser for en fremtidig by, men sådan er det ikke gået Herning da den blev by, her var hverken Havn, bane eller ordentlig vej. Egnens samlingssted var Lund i Gjellerup, dertil førte forholdsvis gode […] 
- 
			
				Uddrag af Elicius Hansens erindringersom dreng i Nøvling omk. 1910Midt gennem sognet gik landevejen. Som dreng havde jeg den lykke at bo ved landevejen,og rig lejlighed til at iagttage, hvad der rørte sig på den. For før eller senere kom alle i sognet jo forbi. Færdslen fra det store nabosogn, skulle jo den vej, når de skulle til staden.Det ligger nu næsten 70 år […] 
- 
			
				Aulum tidendeAulum tidende kan med rette kaldes hovedorganet i Aulum, særligt ud fra den forudsætning at der ikke findes andre presseorganer i byen, hvor borgerne har ulighed for at give luft for deres ønsker, hvad enten det er lokalt stof eller annoncer angående køb og salg, når man ønsker at nå ind i alle hjem. Dermed […] 
