L.V. Bircks Vej
Laurits Vilhelm Birck blev født i København som søn af en trikotagefabrikant fra Hammerum. Forældrene var meget forskellige, idet moderen var en livlig og selskabelig københavner og faderen ud af en dybsindig vestjysk slægt.
Som dreng havde han svært ved at tilpasse sig kravene fra skole og hjem. Efter studenter¬eksamen ville han gerne studere nationaløkonomi, men valgte jura for at tækkes faderen. Han valgte om og blev i 1893 cand. polit. Efter en rejse til USA, Frankrig og England og efter forskelligt kortvarigt arbejde var han klar til at skrive den afhandling om værditeori, som i 1902 gav ham doktorgraden i statsvidenskab.
Han fortsatte med at skrive værker om statsvidenskab og var i forskellige perioder ansat som professor på Københavns Universitet. Som underviser var han meget afholdt af sine elever, idet han formåede at inddrage dem i diskussion og dialog om stoffet.
I perioden 1903-1910 sad Birck i folketinget valgt af Højre og igen fra 1918-1920 valgt i Aalborg for de konservative.
Lige fra sin barndom havde han hver sommer jævnligt besøgt familien i Hammerum. Det blev han ved med også som voksen, derfor har man ønsket at beholde mindet om ham i byen.
Andre historier
-
Lille Thinus, En usædvanlig mand
MARTINUS DUSINUS NIELSEN, I DAGLIG TALE KALDET LILLE THINUS ELLER BARE THINUS, VAR EN MAND, SOM RIGTIG MANGE HAR KENDT ELLER HØRT OM.Lille Tinus er født i 1918 på Skjernvej 205 i Vind sogn, som var ejet af kommunen. Som mellemnavnet fortæller, var han nr. 12 af børneflokken. Hans forældre var Ane Johanna og Mathias […]
-
Om Snejbjerg Gæstgiveri og Kro.
Snejbjerg Gæstgiveri blev bygget i 1890-erne hvor landevejene mellem Ringkøbing – Århus og Holstebro – Vejle krydsede hinanden. På den tid gik de store drifter fra Nordjylland til Tyskland.Om natten lå studene ude på marken og fik foder, medens svinene kom ind på gårdspladsen sammen med gæssene, så de var bedre beskyttet.Til de rejsende, der […]
-
Aksel Sørensen, Aulum
Jeg er født d. 3/7 1919 Taulborgvej 7, Lindholdt, Aulum, hvor jeg tilhørte 3. generation. Jeg overtog Lindholdt d. 1/9 1945. Min far døde d. 16/3 1945. Jeg kom ud at tjene da jeg var 17 år, til Lind ved Herning, men der var jeg kun 1 måned. Dernæst kom jeg til Lergrav, hvor jeg […]

