Herning Historie

Møllegade 32, Herning


I min barndom og ungdom boede jeg med min far, mor og lillebror i huset Møllegade 32.
Far og mor købte huset af lærer Worre, og det må have været i 1938.
Da jeg var barn, var der foran huset nogle klippede rønnebærtræer, så derfor hed huset Rønnely. Det stod skrevet øverst oppe på huset, men blev senere malet over og træerne forsvandt også på et tidspunkt.
På højre side af huset var det vi kaldte fortrappen. Den blev kun brugt når der f.eks. kom gæster. Elles gik vi altid om på havesiden, hvor der var trappe op til bagindgangen.
I de første mange år var der stue, soveværelse og køkken i stueplan, og så var der to værelser og et stort pulterrum på 1. sal. Værelserne blev lejet ud og i nogle år boede min mormor i det ene værelse, og det var jo dejligt. På nær den dag, hvor hun med mig på armen, faldt ned ad trappen. Jeg må have været ret stor at bære på, for jeg kan selv huske det. Der skete heldigvis ikke det store med os, men vi har nok fået nogle blå mærker.
Når man gik op ad trapperne og ind ad bagindgangen kom man ind i en lille entre, og gik man lige ud (2-3 skridt), så var døren ind til toilettet der, og døren sad i en trævæg, hvor der øverst var et lille vindue, men det var et mørkt rum, og hvis man var uartig, kunne man sidder der, til man var blevet god igen.
Gik man tv i entreen kunne man gå ned i kælderen eller ind i forgangen, hvor den pæne indgang var og der var trappen op til 1. sal.
I baggangen var der th. en dør ind til køkkenet. Det var pænt stort, så vi kunne spise her til daglig. Tv. når man kom ind, så var gasbordet der. Alle havde vist bygas til madlavningen dengang. Vi havde gasapparater stående på en terazzo-plade, hvor gasovnen var neden under, og strygejernene var også til gas. De var hule, så de kunne sættes ned over gasflammen og blive varme, så mens man strøg med det ene, så stod det andet til opvarmning.
Skulle man krølle hår, så blev krøllejernet også varmet op med en gasflamme.
Der var ikke altid gas til alle i byen, og juleaften kunne det være et problem og så var det dejligt , hvis man havde fået anden stegt hos bageren.
Langs den modsatte væg var køkkenbordet med en stor sort vask, og her vaskede vi os hver dag, men ellers blev den jo brugt, som man ellers bruger en køkkenvask.
På væggen mod haven var der et stort vindue og foran det havde mor sin symaskine, og den blev flittigt brugt, for hun syede for fabrik.
På den væg var der også et stort køkkenskab – helt til loftet.
På væggen modsat var døren ind til soveværelset, samt radiator og et broderet forhæng, hvor viskestykker, forklæder m.v. hang.
I de første mange år var der stue og soveværelse mod gaden. Nogle af møblerne i stuen havde mine forældre købt hos en lokal snedker, og jeg har vist stadigvæk regningen til at ligge. Der var spisebord med stole, en skænk og et anretterskab. Skabene havde låger med intarsia, og anretterskabet står nu i min stue.
Desuden havde vi en lav bogreol med indbygget radio, og når der var radioavis, skulle man være musestille, så far kunne høre den, og så var der af og til et hørespil, der hed Familien Hansen, der var spændende, og som vi samledes om.
Der var også en divan, hvor far kunne få en lur, når han havde spist sin varme middagsmad, som man den gang spise kl. 12.
Fra dagligstuen var der dør ud til forgangen, hvor der stod en lille kommode, og på den ene væg var der knage til gæsters overtøj. Det var jo her de kom ind.
Møblerne i soveværelset var meget pompøse med en stor dobbeltseng, et stort klædeskab og et toiletmøbel med spejl
Engang hvor jeg var syg, og havde fået lov at ligge i far og mors seng om dagen, så kom Henry Uhrskov (der var fadder til mig) på besøg, og han kunne trylle. Han lavede ”et stort nummer” for mig og tryllede en mønt frem, som jeg fik. Det hjalp nok på sygdommen.
Der var kælder under huset, med kulkælder, vaskekælder, et rum mere, hvor der var skilt en del af til badeværelse. Altså kun kar, men der kunne man godt fordrive nogen tid med at sidde og lege i karret.
Kulkælderen – eller nogle år – tørvekælderen . Her fik vi somme tider et læs tørv, som blev smidt ind i kælderen gennem kældervinduet. Engang var der et firben med. Der blev somme tider klaget over, at det ikke var god kvalitet – nærmest det rene jord.
Senere fik vi brunkul, der kom i store sække, båret af en mand, der havde sækkene på ryggen. Han var altid helt sort af støv.
I vaskekælderen var der udgang til haven – der var vel en 5 – 6 trin op, og så var det jo nemt at gå op og hænge det nyvaskede tøj til tørre.
Da jeg var barn, var der jo ikke vaskemaskiner, så i vaskekælderen var der en stor indmuret gruekeddel i det ene hjørne. En gruekeddel kan nærmest forklares som en meget stor gryde med låg, der var muret ind i cement og havde et ildsted ved gulvet, så man kunne fyre op der, og varme det vand man hældte i ”gryden”,
Når vandet var varmt blev det hentet over i et stort kar af træ, der stod på ben, og her i kom så sæbe og det tøj, der skulle vaskes.
Der var et låg, og på undersiden sad ligesom 4 ben, og når låget var lukket ned over karret, kunne man med et håndsving dreje benene rundt, så tøjet blev vasket.
På karret sad også en vridemaskine, altså to lange rør hvor tøjet blev ført ind imellem. Så når man skønnede at tøjet var rent, blev det hevet over i et kar med rent vand og skyllet, og derefter kørt igennem vridemaskinen, så alt vand blev vredet af. Så var tøjet klar til at blive hængt op i haven.
Der var tørresnore hele vejen rundt om græsplænen, og når tøjet var hængt op, blev der anbragt nogle lange træstænger til at holde snoren så højt oppe, at tøjet ikke slæbte på jorden. Sikken dejlig duft tøjet havde når det var tørt
I kælderen var også en lang gang med adgang til viktualierummet, hvor mor opbevarede maden og alt det hun syltede. Dengang var der jo ikke noget der hed køleskab. Det er ikke helt få gange mor har løbet op og ned ad trappen med madvarer.
Under krigen blev denne gang benyttet til beskyttelsesrum, så her stod en seng, som jeg kunne sove i, og hver gang vi var der, fik jeg en sirupsmad, fra en dåse sirup, der stod dernede. Jeg kan huske dåsen, og jeg tror det var engelsk sirup, så den må have været fra før krigen.
Min lillebror blev født efter krigen, og da var jeg 10 år, og da holdt mine forældre op med at leje værelserne ud, så der blev lavet soveværelse på 1. sal og jeg fik eget værelse.
I stueplan fik vi så både spisestue og dagligstue.
Jeg må også lige omtale det pulterrum der var på 1. sal, for det var et herligt sted, med mange spændende ting og de store ting af mit legetøj, så som dukkehus, dukkesenge og -skabe m.v., hentede jeg også frem herfra.
På repo’en deroppe stod et stort skab, og her blev vores vintertøj/sommertøj opbevaret, og når vintertøjet skulle frem, var det spændende, om der havde været møl i noget af tøjet. Det havde der tit.
Det var et dejligt hus, med en dejlig have. Når man gik ud ad bagindgangen kom man først til et bredt stykke belagt med grus. Her måtte vi grave ned til kineserne, og lave smadderkager. Man kunne også spille bold op ad muren (jeg tror de to boldspil vi brugte hed kinesisk og amerikansk)
Så voksede der næstefter to store træer, og der var hængt en gynge op mellem dem.
Derefter kom græsplænen med en grussti hele vejen rundt om, og uden for stien var der blomsterbede.
Når man var kommet tværs over græsplænen, så kom først flagstangen, så køkkenhaven, hvor der også var buske med ribs, solbær og stikkelsbær.
Bag buskene var der et hegn ind mod et område hvor fodboldbanen havde redskaber.
Og på sommerdage hvor der var fodbold på banen, var der somme tider nogen der listede gennem vores have og over stakittet, for at komme til gratis fodbold.
For øvrigt, så var der jo også en garage til huset. Vi havde ikke bil, og under krigen var mange med bil nødt til at klodse den op, for der var ingen benzin, så i vores garage stod en næst-nabos bil klodset op. Han kom engang imellem og kiggede til den, og den kom først ud igen efter krigen.

Birgit Larsen

Opdateret