Nielsen, Ole Søndergaard – landmand
Skjernvej 11, 6933 Kibæk, Skarrild
Født: 1787-04-26 — Død: 1874-02-08
Allerunderdanigst andragende og indberetning til det høje kongelig Danske landhusholdningsselskab i Kjøbenhavn.
I Anno 1819 tiltrådte jeg min.. rinde gård Store Søndergaard beliggende i Skarrild sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing amt, står for gl. matrikel: Hartkorn 3 tdr 0 Skæpper 1 Fjerdingkar 0 Album.
Ved min tiltrædelse , kunde holde paa gården 4 a 5 fækreatur, 2 heste og 30 faar, da indså jeg, at dette ikke vilde være tilstrækkelig, for mig at ernære en familie, men da der er mergel til min gård og en stor hede mk (hedemark) : begyndte jeg at pløje og dyrke samme, men min arbejdskraft var ringe og heden omtrent 1/4 mil fra mergelen, kunde samme ikke ret blive tit noget i førstningen, men dog med flittig at drive paa Værket , saae jeg med tiden, mit arbejde nogenlunde lønnet. Men da tilbød sig en bedre kilde for min stræben, nemlig en Iille Mølle bech, som jeg optog og ledede vandet gennem grøvter flere 1000de alen, som paa sine steder vare over 3 alen dybe, men trods alt møje, pløjede jeg et stort stykke hede, planerede samme og merglede dette og derpaa lod berisle, hvilket saaledes med aarene, fra et ganske unyttig stykke hedejord, nu frembringer en afgrøde imellem 30 – 40 Iæs godt hø, saa jeg har den sande glæde nu i mit 65 aar, Saaledes at faa mit arbejde lønnet, at være i besiddelse af et Kreaturhold, saaledes 13 a 14 fækreatur , 3 heste og 65 faar.
Da jeg har bragt i erfaring, at det er det høje Kongelige Landhusholdningsselskabs ædle hensigt, at stifte ? og fremme velstand i det enkelte og smaa, som i det almindelige og store , er det derfor jeg vover at henvende mig til allerhøjest. Om ikke ogsaa jeg kunde tilstaaer et Bæger, større eller mindre, efter Selskabets skønnende, hvilket ifor vidt være mig en stor opmuntring og vederkvægelse paa mine gl. dage og saa meget mere, at en af mine mange smaa, maatte have at forevise, efter sin fader, som maatte vidne om, at min gang ikke aldeles var forgjæves, over det stykke Jord, der blev mig anbetroet af Herren.
I det glade Haab om mit Ønskes Opfyldelse, henligger jeg i glad Forventning, i det jeg anbefaler mig underdanigst. St. Søndergaard d. 15 okt. 1852.
Ole Nielsen
Til vitterlighedsvidne Peder Sørensen – Peder Elkjær Sogneforstander
Da jeg i de 14 aar, jeg har været præst, her paa stedet, med glæde har bemærket, at min nabo fornævnte gaardmand Ole Nielsen, har vidst at benytte enhver lejlighed til at forbedre og udvide hans avling og det uden at undgå præsteofferslen og utrættelig arbejde, saa kan jeg med fulde overbevisning anbefale denne driftig mand til det høje kongel. Landhusholdningsselskab gunst og bevaagenhed og idet jeg i et og alt bevidner sandheden af hans andragende tillader jeg min allerærbødigst at forene min bøn med ham om, at det maatte tilstaaes ham et sølv bæger til påskønnelse for ham selv, og til opmuntring for andre.
Skarrild Præstegaard d. 14. Nov. 1852 C. Christiansen, sognepræst for Skarrild og Arnborg menigheder, pro Ringkøbing, Skjernbroe
Andre historier
-
Niels Romvig Nielsen, St. Romvig – Erindringer, 1913
NB: Oversat fra original, håndskrevet beretning med datidens skrivemåde. Ulæselige ord og passager er markeret med ……. Østligst på Romvig Mark har ligget en tre fire Huse som nu er nedrevne. Den ene lå på den nederste Skråning af Raggerbjerg (Nordøstsiden) der boede til i 1880´erne et Par meget gamle Folk Jens Peder med Tilnavn […]
-
Interview med Poula Hansen i 2018
Poula er født i 1927 og er 91 år, og bor på Ribesvej i Sørvad. Jeg havde 6 søskende, de 4 er stadig levende, 3 drenge og Poula.Poula er født i Lillelund, hvor vi boede til jeg var 8 år og derefter boede vi på Møllevangen. Far var alt mulig mand, kunne både mure og […]
-
Ørnhøj kirke
Nørre Omme sogn er et stort og udstrakt areal med 7527 ha og ca. 10km nord til syd og ligeledes fra øst til vest. Ca. 2,5 km fra sognets sydgrænse ligger Nr. Omme kirke. Udviklingen førte mere beboelse til og behovet for endnu en kirke opstod. 11. juni 1906 indbød menighedsrådet for Nr. Omme sogn […]


