Nielsen, Thomas – Højskolelærer, Dagbladsredaktør, m. m.
Hammerum og Herning
Født: 1838 — Død: 27. marts 1895
Th. Nielsen blev født i Sdr. Lem ved Ringkøbing. 19 år gammel kom han på Jelling seminarium hvor forstanderen var ivrig tilhænger af Grundtvigs tanker og det levende ord. Det kom til at præge Th. Nielsen resten af livet.
Efter færdig uddannelse blev hen ansat i Øster Bording ved Silkeborg, og i 1862 blev han redaktør på Silkeborg avis, og samme år blev han forflyttet til Birk skole i Gjellerup sogn. Her havde han truffet Magrethe Pedersen som var datter af Peder Pallesen Fløe.
En kort tid var han i Vejle og var med til opstart af Vejle dagblad, men det kunde ikke akcepteres,enten skulde han passe sin stilling som lærer ved Birk skole, eller også blev han sagt op.
Han var blevet så grebet af Grundtvigs højskoletanker, at han i februar 1867 åbnede en højskole i Hammerum, og nogle måneder senere knyttede Th. Nielsen en seminarieafdeling til højskolen.
Sin anden store skoleplan gennemførte den unge lærer i 1877, da han oprettede en privat realskole i Herning, han var selv bestyrer af skolen i 7 år, indtil 1884 da han afstod skolen.
I 1869 blev han medejer og medudgiver af Vejle Amts Folkeblad, og samme år begyndte han at udgive Herning Folkeblad. Begge aviser havde mange abonnenter, og han tjente så mange penge, at han kunde overtage begge disse dagblade. Men ikke nok med det. Han så sig omkring, der måtte være plads til flere aviser på denne del af halvøen. Nogle år senere blev han også medudgiver af Fredericia Dagblad og Esbjerg Avis, senere kaldt Vestkysten. Men så var grænsen også nået, hans kræfter strakte ikke længere på dette område.
I 1869 blev Th. Nielsen valgt ind i folketinget hvor han sad i 18 år og blev derefter valgt ind i landstinget hvor han virkede til sin død i 1895.
Andre historier
-
Spas på Kjærs vej, Ørnhøj 1985
-
Fru Lise Munk og fredningsnævnet
Holstebro Dagblad bragte den 9. september 1966 under overskriften ”Fru Lise Munk og fredningsnævnet” følgende leder:”Digterpræsten Kaj Munks hustru, fru Lise Munk, har på ny taget ophold i den gamle præstegård i Vedersø. I en række år har fru Munk boet i en Hellerup-villa. Den er nu solgt, og det egentlige hjem er atter i […]
-
Asta Nykjær
Asta Nykjær var født i Nøvling sogn år 1910. Hun har fortalt sine erindringer, da hun var omkring 70 år. Hendes beretning er for få år siden kommet på Timring sogns Lokalarkiv, og det må siges at være en ret fyldig beskrivelse af det daglige liv på landet for omkring 100 år siden. – Asta […]

