Om dagligliv i Ørnhøj

Fortalt fra den ene til den anden….

I 1960 var frisøren i Ørnhøj, Ejner Hornshøj, kommet galt afsted med sit ben og knæ.

Marius Oksbjerg sendte et brev til ham i den anledning, mens han var på rekreation. Oksbjerg skrev både festsange og nekrologer og at han var rigtig god til at skrive, ser man tydelig i dette brev, som er en humoristisk skildring af livet i Ørnhøj dengang.

Gode Hornshøj

At du endnu er i live havde jeg set i pressen; man skulle ikke tro det eftersom jeg ser ud (en høstak i en hvirvelvind)

Hvordan går det ellers? Jeg må sige vi savner dig, hvis ikke for at blive klippet, så for hverdagsbilledet i Ørnhøj.

Når jeg skriver til dig er det ikke fordi jeg har noget nyt at skrive om, så derfor fatter jeg mig i korthed.

Jeg sidder og ser ud af vinduet. Marie Köhler kommer rask gående på fortovet overfor Johannes Graversens (jeg synes altid hun minder om en to-taks motor) rask går det i alt fald. Niels Nielsen vasker vinduet (ind til banken), han er sikkert utilfreds med et eller andet. Inga og Lise Lotte er på een og samme cykel havnet på arbejdspladsen.

Viktor ser mørk ud i dag (der er måske gnidninger). Janus Jensen er jo død, forøvrigt meget pludseligt; også ham savner vi, hvis ikke for andet så for billedets skyld, det er ligesom ikke det rette Ørnhøj, når ikke han er med, men Jakob Solvang reddede hele situationen ved at han lod hans Karen Margrethe nedkomme med en lille baby (det er jo stadigvæk sádan, at skal det nye bestă, må det gamle forgá, så var det altsá Janus, det skulle gå ud over). Nu kommer Markus Højmose gående, han svinger op ad stien v/ Alfred Smed, hans gang minder om en gammel Ford (langsomt, men sikkert).

Et øredøvende spektakel får mig til at se ud af det andet vindue. Åh nå, det er bare Wesley Kjeldgård, der starter sin djævel af en traktor, og tror du så ikke at Gudde står og trykker ham i hánden for afrejsen, sikken storhed!

Stadigvæk kommer der rutebiler – aldrig andet end rutebil – minsandten om ikke også Mariane Dideriksen træder ind i en sådan nu i øjeblikket, hun er en af de mennesker, der aldrig går, hvorfor ved jeg ikke; men jeg har altid på fornemmelsen, at hun sejler, du ved, duver ganske sagte.

Agner Madsen farer af sted, nu skal der nok mures et hus. Søren Peter Vendelbo haster af sted (så er det nok galt med en so). Aage Andersen kører med 2 vogne – begge fuldt belastet med folk og andre redskaber. Gud må vide, hvad de raser efter, for vi skal jo allesammen bag efter Janus, og han syntes sikkert ikke der var nogenting der hastede, da der kom bud efter ham…

Nu kommer Bedste, hun skal nok over til Laura, hvor der er en varm kartoffel. Hun går næsten som havde hun ondt i (nå ingen uartigheder).

Skrædderen hinker af sted – skomageren slår m/smæld træbenet mod fortovet. Store Knud fra alderdomshjemmet går stadigvæk på fire ben. Edel Blæsby råber, så man kan høre hende om til frysehuset. Thomasens slips sidder finere i dag end nogensinde før. Jens Højmose ler; så ved vi der er nogen, der ikke har det så rart.

Pludselig lyder salmesangen blødt fra de åbentstående vinduer i Missionshuset og aftenbønnen lyder salvelsesfuldt udi den stille luft alt imens Karan Tipsmark høres bandende og svovlende over de dælens unger – for tro om de vil ind i seng. Hendes banden og aftenbønnen følges ad ud i den stille verden, som ikke er stille.

Jeg skal om at sige godnat til mine kære dyr. Dyr er som de skal være, de spiller ikke komedie som mennesker, derfor er de rigtige venner

Men, hvorom alting er, Hornshøj, vi savner dig – håber du snart kommer hjem, det var vel nok uheldigt med dit brækkede ben eller knælæsion. Man kan ikke sige vi tit har haft dit besøg – men det skal du vide, vi kunne godt li’ når du kom en smut. Nu ønsker vi et snarligt gensyn og hâber for dig, at du må opleve en bunke på din rekreation, der sker jo altid en del, når man har øjnene åbne for den slags, hvad du i sandhed altid har været god til.

Du skriver i ugebladet: om en mànedstid. Vi ønsker dig alt godt Hornshøj og byder dig VELKOMMEN tilbage om en måned.

De bedste hilsner og god bedring

Fanny og Marius

Hornshøj’s frisørsalon og bolig lå på Hovedgaden, i samme bygning som manufakturhandleren

Opdateret