Da Gerdas bog og maleri blev beskudt
Gerda (født 1931 i Herning) boede under 2. verdenskrig hos sine forældre, Astrid og Carl Georg Kirk på adressen Gl. Vejlevej 4,1. 7400 Herning.
På den tid stod der i Danmarksgade et vandtårn, der af tyskerne blev benyttet som observationspost.
På et tidspunkt – Gerda erindrer ikke nøjagtigt hvornår – drev en løsrevet engelsk spærreballon ind over Herning, og de tyske soldater i vandtårnet begyndte at skyde efter den.
Gerda og hendes far opholdt sig da i lejlighedens stue, hvor der lå en biblioteksbog på et bord eller en reol. Bogen var “Gudrun og Simon” af Johs. Bucholtz, med biblioteksnummer: Bu 18-gu.
På væggen hang flere malerier, heriblandt et maleri forestillende bygningerne i en landsby, malet af Gerdas morbror Svend Elkjær.Billedet hænger på Gerdas væg i dag.
To af soldaternes skud gik gennem vinduet og ind i stuen, hvor det ene projektil gik ind i bunden af bogen, hvor det satte sig fast.
Dette projektil er en 15 mm lang og 9 mm bred kugle, formentlig fra et lettere håndvåben (pistol eller maskinpistol).
Det andet projektil gik igennem det nævnte maleri, hvor det ramte ind i gavlen på det midterste hus i vejens højre side. Hullet ses tydeligt, og projektilet blev senere fundet i rammen på bagsiden af maleriet, men projektilet er bortkommet.
Heldigvis blev hverken Gerda eller hendes far ramt, men de matte have en ny rude i vinduet.
Andre historier
-
Brugsen i Timring
Den 6. maj 1866 stifter pastor Hans Chr. Sonne og en kreds af Thisted-borgere Danmarks første levedygtige brugsforening. I brugsforeningen går man sammen for at købe varer til fordelagtige priser uden fordyrende mellemled eller købmænd, som skal have del i overskuddet. Rugbrød er den altdominerende vare og står for 50 % af salget. Brugsforeningen indkøber […]
-
Hammerum Herred, omkring 1650.
HAMMERUM HERRED. I løbet af det 16—århundrede faldt vest egnens skove, alene her omkring Herning finder 3o Stednavne, der hentyder til Oltidens Skovrigdom, endnu står enkelte Egepur og bringer bud om den tid, da Egens mægtige kroner gav skygge, og i Hede og Moser findes stubbe fra den tid. Der flød velstand fra disse skove, […]
-
Landbokvindernes vilkår 1850 – 1950
Fra 1850 til 1950 skete der rigtig mange ting på landet. Fra NATURALØKONOMI, hvor det, man producerede først og fremmest blev brugt i husholdningen, og hvor kost, logi og klæder udgjorde det allermeste af tjenestefolkenes løn, til en tid, hvor man producerede for at sælge. Man fik lært at mergle jorden, og det gav større […]