Sagn og fortællinger
Fra det gamle Gjellerup sogn
![](https://www.herninghistorie.dk/wp-content/uploads/2022/05/Kristensen-Evald-Tang-var-laerer-i-Gjelleruplund-og-Busk-686x1024.jpg)
Om folkesagnene
De mange folkesagn og fortællinger der tidligere blev fortalt fra mand til mand, blev i tiden fra 1870 og til 1915 nedskrevet af folkemindesamler Evald Tang Christensen.
I bogen Jyske folkeminder III samling er der en del der har med vort sogn at gøre. Sognets beboer havde jo ikke hverken radio eller fjernsyn, så der er ingen tvivl om, at en god fortæller der kunne huske eventyr og sagn, havde et godt tag i forsamlingen og fik dem til at gyse for en tur hjem over heden en mørk aften.
Luftfarten
Paa Fastrup Bakke i Gjellerup Sogn ligger en høj. Østen derfor har der ligget en gård, som nu er flyttet ned i Lavningen sønden for og udparcelleret, og højen er udgravet. Ejeren på bakken, Kræ Lin kaldes han, var en gang i København ved juletider. Han havde lagt sin rejseplan således, at ham lige kunde komme hjem til juleaften, men blev forsinket ved ikke at kunne få sine Sager i orden så hurtig, som han havde tænkt, og juleaftensdag var han endnu der ovre, endskønt han over måde gerne vilde have været hjem. Som han nu gik bedrøvet på Københavns gader, kom der ‘en mand til ham i en hvid trøje og sagde “Hvad! går du her? skulde du ikke have været hjemme i aften?” – “Jo, det skulde jeg jo, men det kan jeg forstå er umuligt, jeg må nok blive, hvor jeg er.” – Du kan komme hen til mig, når det begynder at blive mørkt”, sagde så han i den hvide trøje og beskrev ham nøje stedet hvor han skulde træffe ham. Det var nær ved stranden. Manden længtes så meget efter sit hjem, at han ikke betænkte sig på at møde det betegnede sted. Der holdt den fremmede på en hest og bad ham sætte sig op bag ved ham, noget efter gav det et “Klink”. “Hvad var det?” siger han.”. Aa, vi red vel lavt, og så stødte hestens ene sko mod spiret på Aarhus Domkirke.” – En stund efter holdt de ved Mandens Gård. “Så, nu kan du sætte dig af, nu har jeg skaffet dig hjem,” sagde den fremmede. “Ja, tak skal du have, men hvorfor vilde du gøre mig så stor en villighed?” siger manden. “Sådan en tjeneste vilde jeg nok gøre dig, for nu har jeg boet på din mark i så mange år, og du har aldrig forulejliget mig eller gjort min Bopæl den mindste fortræd.”
Bjærgmandens Potter
Lidt vesten for Gjellerup kirke ligger Klokkehøj, hvor der forhen har været meget troldtøj, så grumme få har turdet gå eller køre der forbi ved Midnatstid. Der´ har da også boet en Bjergmand. Han havde en nat sine potter ude til Tørre og havde stilet dem an i en lang Række hen ad Vejen. Så kom Jens Gammelager kørende, som for en del år siden boede i Gjellerup Kirkeby. Da han kom ud for Højen, begyndte det at knase under hjulene, og den knasen og skralden blev ved en tid. Da han skulde se til, hvad det var, lå der en mængde potteskår. Alle bjergmandens Potter var ødelagt. En Tid derefter kom den samme mand kørende den samme vej, og det var også ud på natten. Som han nu kom nær til højen, stod hestene stille og lod, som de ikke kunde trække Vognen af Stedet. Han piskede på dem, men i stedet for at gå frem vilde de dreje fra vejen ind på marken. Nej, det kunde ikke gå an, de fik bedre af svøben, men så stejlede de, og Jens måtte omsider stå af Vognen og spænde Bæsterne fra. Dem tog han med sig hjem, men vognen lod han stå til dagen efter, og da var der ikke noget i vejen for at køre den bort.
De underjordiskes Salve
Så vidt vides var det i Bitzau, Gjellerup Sogn, at der en gang boede en Gjordemoder. Til hende kom en dag en lille mand og bad hende om at følge med til hans kone, som var i barnsnød. Da hun dertil var villig og fulgte med, sank hun ned i Jorden på et vist sted i stuen og var nu nede hvor barselkvinden lå. Det var da en af de underjordiske. Da barnet var født, gav manden den fremmede kvinde en krukke med salve, som han bad hende smøre barnets øjne med, hvilket hun også gjorde, men benyttede lejligheden og sneg sig til at smøre sit ene øje med salven, for hun vilde ikke udsætte sig for en eller anden fare, såsom at miste sit syn, når hun smurte dem begge. Da alting var i orden, førte den lille mand hende op i hendes stue igen, efter at have betalt hende rigelig for Ulejligheden. Men så skete det en tid efter, som konen gik ude på marken, at hun så den samme lille mand gå og græsse sin ko på deres bedste græsmark. Så siger hun: “Hvad! hvem har givet dig lov at gå her med din Ko?” – “Hvad for noget! kan du se mig? hvordan er det gået til?” Ja, hun havde da smurt sig med Salven og kunde se ham med det ene øje. Da den lille hørte det, blev han så vred, at han slog hendes øjne ud, for at hun aldrig mere skulde få de underjordiske at se.
Birk Skov
I Gjellerup Sogn har der forhen været en mægtig skov, der hvor Birk nu ligger. Derfra er de bjælker tagne, som lå under loftet i Gjellerup kirke, før de nuværende blev lagte i deres sted. Niels Vestergårds bedstefader i Gjellerup by er gået vild i Birk skov. Den sidste levning af den har været til i mands minde ned ad mod engen og i strøget mellem Fuglsang og Herningsholm. Man kan endnu jævnlig finde skovnødder i engene, når man graver klyner.
(Gaardmand Niels Vestergaard i Gjellerup By).
Andre historier
-
Ørnhøj Andels-Mejeri.
Allerede i 1890erne havde der været tale om at bygge et mejeri, der skulle ligge i Spaabæk og som skulle dække det meste af Nr. Omme sogn, men det blev ikke til noget. De gårde, hvor der var besætninger, som ikke leverede til et me¬jeri i omegnen, kærnede selv smør og afsatte det til købmænd […]
-
Mads Raunsbjerg
Selv om Mads Raunsbjerg ikke havde taget nogen eksamen som dyrlæge, så havde han en vældig praksis, måske en af landets største, i hvert fald strakte den sig over næsten 10 kirkesogne. Det er tusindvis af husdyr, han har kureret i de godt 60 år han praktiserede. Hans kone Hanne støttede ham på bedste vis, […]
-
Et besøg hos ”Gamle Trine” i Stavlund i 1908.
Min farfar, Søren Kristian Sørensen (f. 7/1 1886 – d. 9/7 1953) begyndte omkring 1933 at nedskrive sine erindringer ”Livet”, og fortsatte med mellemrum frem til sin død. Erindringerne er håndskrevne og ikke udgivne, men vi er nogle af hans efterkommere, der har en fotokopi. Det er personligt vinklede beskrivelser af hans liv og af […]