Starten på Bakken

Man kan godt sige at nu begynder der en spændende tid.
Da værkstedet var godt etableret, med maskiner værktøj og lager, begyndte vi at se på de udendørs
omgivelser. Der var 17 tdl jord og jeg har altid interesseret mig meget for natur, så fra 1965 og
fremad plantede jeg en masse forskellige træer og buske bla. 9 forskellige slags vilde roser, det
kunne jo samtidig mindske støjen fra hovedvejen.
Den yderste del af marken var de første par år lejet ud til parkering i forbindelse med motorløb på
Sinding motorbane. Den blev nedlagt, jeg tror det var i 1965, Derefter lavede vi en lidt kunstfærdig
beplantning, med mange forsk træer i det område. Det kaldte vi reservatet.
Jeg kunne egentlig godt fortælle om mange spændende vejføringer bla gl studeveje ca hvor
motorvejen går men det kan man sikkert læse om andre steder.
Hjemme ved ejendommen, i et hjørne af marken, byggede jeg en ca 20 m lang voliere, hvor jeg
havde, jeg tror mindst 7 forskellige fasanarter og i modsat side nok 4 forskellige arter af ænder.
Jeg havde forresten også en rugemaskine til 3800 æg hvori jeg rugede vildællinger ud til
jagtforeninger m m. Den slags havde min store interesse, så det brugte jeg min fritid på.
Tømrerforretningen var jo det vigtigste. Og på værkstedet i Sinding, havde jeg i flere år, en fast
snedkersvend ansat, vi lavede mange forskellige ting der, bla køkkeninventar, vinduer, døre og
svingtrapper og meget andet, jeg havde næsten altid to lærlinger og for det meste to svende og en
overgang tre.
Som selvstændig former man jo selv sit liv og jeg begyndte at tegne mit eget lille typehus og den
solgte godt i nogle år, indtil husene skulle være større, så gik jeg i gang med at tegne en anden og
større typehus,og dem har jeg bygget mange af i det Midtjydske.
Jeg har også lavet tømrearbejde for et par andre typehusfirmaer. Min store interesse var faktisk
at organisere et nybyggeri, reparationsarbejde er vanskeligere at organisere og sætte tid på. Og jeg
kunne bedst lide at holde hvad jeg lovede.
Det hele gik godt for byggeriet, indtil energikrisen begyndte i 73 . Jeg tror Hernings byggefirmaer
næsten blev halveret i antal, på den tid.
Også vi måtte lægge vores tilværelse noget om. Jeg havde to lærlinge på kontrakt som skulle holdes
i gang. En mulighed var at flytte ud til værkstedet, og så sælge huset i Tjørring
Det gjorde vi, og kunne så bruge de to lærlinger til at hjælpe med at ombygge ejendommen og
bygge nyt til stuehuset.
Vi begyndte i april 1974 og flyttede derud sidst i oktober 1974 og børnene begyndte i Sinding skole.
Sidst i halvfjerdserne kom der lidt gang i det igen,indtil det omkring firs igen blev sløjt på grund af
de høje renter og det gik helt i stå indtil 82 så begyndte det at komme gang i det igen
Min egen søn Benny var i lære og han var den sidste svend jeg havde indtil 1988.
Efter den tid var jeg alene og lavede en del tømrerarbejde bla. Udestuer og tilbygninger sideløbende
med jordbær og juletræer.
Egon Nors
Andre historier
-
Lystanlægget i Aulum
Arbejdet for fremskaffelse af et lystanlæg ved Aulum By, har stået på i mange år. Der har stadig, på H&Bs generalforsamlinger, været gjort skridt til tegning af bidrag, foretaget mange drøftelser i bestyrelsen, og ved sammenkomster af forskellig art. Interessen har stadig været vågen, men der har dog stadig hvilet et dunkelt skær over realisationen […]
-
Valeur, Werner Theodor
Herning Født: 1819 — Død: 1896 Prokurator W. Th. Valeur kom til Herning i året 1852 som sagfører, men havde også et landbrug i Birk hvor han boede. Landsbyen Herning skulle de næste fyrre år gennemgå meget store forandringer, og en del af disse bliver beskrevet i Valeurs lille bog: Herning – fra 1852 – […]
-
Skibbild Friskoles historie
Baggrunden: Der havde i mange år været en stående strid mellem Vestersognet og Østersognet. I den vestlige del, altså Nøvling, havde man den gode jord, de store gårde, Skolen, kirken og møllen. I den østlige del, altså Skibbild, havde man mest kun hedejord og fattige folk. De fleste mennesker boede således i Nøvling, og derfor […]