Truelsen, Søren
Herning
Født: 1826 — Død: 1910
Handelsmand, tekstilfabrikant
Søren Truelsen blev født på gården Vesterholm i Herning. Som søn af handelsmanden Troels Gravesen lærte han tidligt at sælge og handle, efterhånden tjente Gravesen mest på uldtøjet og de strikkede varer, hvorfor han opgav at handle med kolonialvarer.
Søren Truelsen fortsatte i sin fars spor ved at indkøbe bindtøj dvs. strikkede varer hos bønderne for derefter at sælge videre til de store forretninger i København.
Omkring 1870´erne blev nogle af de første strikkemaskiner anskaffet og opstillet på Vesterholm, og en egentlig fabrikation kunne starte. Gården Nørholm blev sat til salg efter at herredsfogeden ikke mere ville bo der, så Søren Truelsen købte denne for at flytte maskiner og varelager nærmere Herning
Det gik dog hurtigt op for ham, at udviklingen fra nu af ville foregå inde i byen, hvor jernbanen netop var anlagt. Han tog derfor konsekvensen og byggede et stort forhus til butikker og beboelse mod Bredgade i nr. 43, og egentlige fabriksbygninger langs med Jyllandsgade – ned mod stationen.
Her virkede han som trikotagefabrikant indtil sin død i 1910, hvor næste generation sønnen, Truels Truelsen, for længst havde overtaget firmaet.
Kommentarer
Min tipoldefar
Henriette Truelsen, nu Andersen., Munklinde
Sjovt at læse om sine forfædre, selvom man kun er 36!
Evenemangskonsult
Conrad Nyboe Laritsen, Göteborg, Sverige
Min tipoldefar också. S Truelsens dotter Marie var min fars bestemor. Hon var gift med Conrad Lundsgaard Nyboe Lauritsen. De flyttade till Kristiania (Oslo).
Andre historier
-
Aftægtkontrakt fra Ørnhøj, 1896.
Aftægtskontrakt var en særlig forsørgelseskontrakt, der blev indgået ved overdragelsen af en landejendom. Den, der overtog ejendommen skulle give den tidligere ejer og hans hustru underholdning så længe de levede. En sådan kontrakt blev sat til værdi og denne værdi ganget med fem var størrelsen på den prioritet, som skulle tinglyses som en første prioritet […]
-
Karstoft Friskole
Hvis vi skruer tiden tilbage omkring 1880, var Karstoft endnu ikke en landsby 1884 samarbejdede man i Karstoft om en skytteforening – og da gårdmændene var grebet af tanken om den frie skole, blev man ved samme lejlighed enige om, at oprette en friskole. 1908 startede så friskolen, som fik til huse i Karstoft […]
-
Besættelsestidens sidste år i Ørnhøj
De sidste år af krigen kneb det for tyskerne at skaffe unge mænd til hæren, fordi Værnemagten havde haft meget store tab i Rusland. Derfor var de soldater vi mødte i 1944-45, enten mænd, der var over 50 år eller 17 års drenge. I 1944 tjente jeg på en gård ved Ørnhøj. En aften i […]