Truelsen, Søren

Søren Truelsen

Herning

Født: 1826 — Død: 1910

Handelsmand, tekstilfabrikant

Søren Truelsen blev født på gården Vesterholm i Herning. Som søn af handelsmanden Troels Gravesen lærte han tidligt at sælge og handle, efterhånden tjente Gravesen mest på uldtøjet og de strikkede varer, hvorfor han opgav at handle med kolonialvarer.

Søren Truelsen fortsatte i sin fars spor ved at indkøbe bindtøj dvs. strikkede varer hos bønderne for derefter at sælge videre til de store forretninger i København.

Omkring 1870´erne blev nogle af de første strikkemaskiner anskaffet og opstillet på Vesterholm, og en egentlig fabrikation kunne starte. Gården Nørholm blev sat til salg efter at herredsfogeden ikke mere ville bo der, så Søren Truelsen købte denne for at flytte maskiner og varelager nærmere Herning

Det gik dog hurtigt op for ham, at udviklingen fra nu af ville foregå inde i byen, hvor jernbanen netop var anlagt. Han tog derfor konsekvensen og byggede et stort forhus til butikker og beboelse mod Bredgade i nr. 43, og egentlige fabriksbygninger langs med Jyllandsgade – ned mod stationen.

Her virkede han som trikotagefabrikant indtil sin død i 1910, hvor næste generation sønnen, Truels Truelsen, for længst havde overtaget firmaet.

Kommentarer
Min tipoldefar
Henriette Truelsen, nu Andersen., Munklinde
Sjovt at læse om sine forfædre, selvom man kun er 36!

Evenemangskonsult
Conrad Nyboe Laritsen, Göteborg, Sverige
Min tipoldefar också. S Truelsens dotter Marie var min fars bestemor. Hon var gift med Conrad Lundsgaard Nyboe Lauritsen. De flyttade till Kristiania (Oslo).

Opdateret 4. maj 2015

Andre historier

• Brunkulsgravning i Langelund, Gjellerup sogn

  Brunkulsbrydning i Gjellerup sogn under krigen begyndte i 1941 og sluttede i 1947. Så vidt jeg ved blev der begyndt på to gårde beliggende ved Haugevej, den ene ejedes af Møller Larsen, (nu Haugevej nr.), den anden ejedes af Carlo Lauridsen, (nu Haugevej nr.), men det blev vist ikke det helt store eventyr, for da […]

• Sygehusmuseet – Narkoseapparat, sygeplejerske og kommode

  Sådan kunne et narkoseapparat og en anæstesisygeplejerske og en anæstesikommode se ud i 60érne og i 70érne. Der kunne kobles forskelligt udstyr på apparatet, til at sikre patienten under bedøvelse. Det var sjældent at der var en EKG monitor, altså hjertekardiogram (standard i dag). Vi havde kun to på afdelingen, så de var forbeholdt patienter […]

• Lystanlægget i Aulum

  Arbejdet for fremskaffelse af et lystanlæg ved Aulum By, har stået på i mange år. Der har stadig, på H&Bs generalforsamlinger, været gjort skridt til tegning af bidrag, foretaget mange drøftelser i bestyrelsen, og ved sammenkomster af forskellig art. Interessen har stadig været vågen, men der har dog stadig hvilet et dunkelt skær over realisationen […]