Vildbjerg mistede et vartegn
”Det gamle træ, o, lad det stå, indtil det dør af ælde.”, skrev H.C. Andersen i ”Peters vise” i 1851. Sangen var en del af Phantasiespillet ”Hyldemoer”, der havde premiere på Casino teatret i København d.1. december 1851og nåede at blive spillet 60 gange i H.C. Andersens levetid.
Teksten kan være en god overgang til historien om et af Vildbjerg vartegn. Træet på kirkepladsen, der blev plantet 17 år før eventyrdigteren skrev sangen. For i 1834 plantede tre sønner af den daværende degn (lærer) Damgaard ved Vildbjerg skole hver et asketræ foran diget ind til Vildbjerg Kirke.
Kun et træ voksede
Pladsen foran diget var skolens legeplads og blev om sommeren også brugt til gymnastik for skolens elever, eftersom skolen lå på den anden side af Bredgade, hvor Meny ligger i dag. Her lå skolen fra 1840 til 1908, hvor den ”nye” skole – Den gule Bygning, blev taget i brug. Derefter blev bygningen anvendt til telefoncentral og fik på et tidspunkt en etage bygget på.
Desværre var det kun det træ, som den dengang 10-årige Ludvig plantede, der slog rødder og voksede, fortalte han i 1920 som 96-årig til Konrad Understrup, der var ved at skrive bogen ”Vildbjerg Sogn”. Den udkom i 1921.
Drengenes ”klatrestativ”
Efterhånden som træet voksede, begyndte byens drenge at bruge det som ”klatrestativ”, hvilket åbenlyst ikke helt passede byens voksne befolkning. Derfor blev der sat et jernstativ med pigge øverst op omkring træet, hvilket både skulle ses som en sikkerhed for at drengene ikke faldt ned og kom til skade eller at træet led overlast.
Jernstakit eller ej. Drengene ville stadig ”lege” med træet, hvilket denne artikels forfatter, der er fra 1938, kan snakke med om. For mens vi var helt små, kunne vi klemme os ind mellem stakittets tremmer og lege omkring træet, men med tiden voksede vi dog så meget, at vi ikke kunne det.
Alligevel forsvandt vores fascination for træet ikke. Nu kravlede vi i stedet op på kirkediget, og herfra kunne vi lige nøjagtig nå stakittet, kravle over på det og videre over i træet. Og mig bekendt er der aldrig nogen, der er kommet til skade under deres leg ved og i træet. På et tidspunkt var der dog nogle forældre, der tænkte på vores sikkerhed. For piggene på stativet ind mod kirkediget blev savet af, så vi ikke kom til at hænge på dem, og de pigge mangler stadig på stakittet.
Med i Julebelysning
Med årene voksede træet så meget og blev så markant, at det efterhånden antog karakter af at være et vartegn for Vildbjerg, og da byen i begyndelsen af år 2000-tallet for alvor begyndte at udbygge byens smukke julebelysning fremkom Frank Guldager, der var en del af ledelsen i ”De Aktive 60’ere”, Vildbjerg, med en idé om, at det store træ burde være en del af julebelysningen. Forslaget faldt i god jord hos den øvrige ledelse, hvorefter foreningen besluttede at give 10.000 kr. til lyskæder til træet.
Den nye belysning af træet tog sig sammen med den øvrige julebelysning utrolig smukt ud, men desværre viste det hurtigt, at lyskæderne i træet var særdeles ustabile. For ved den mindste smule fugt i luften kortsluttede samlingerne mellem de enkelte kæder, så lyset gik ud – og trods en årelang ”kamp” lykkedes det aldrig at komme problemet til livs.
Hullet i træet
Derfor havde Vildbjerg Handelsforening i foråret 2021 besluttet at udskifte de gamle lyskæder med nye led-kæder, og der var indhentet tilbud på kæderne. Forinden havde man dog spurgt kommunen, som havde været ved at snakke om, at træet efterhånden nok var ved at være tjenlig til fældning, til råds. Her mente man, at det sagtens kunne holde nogle år endnu.
Men – lørdag d. 10. juli var bykoordinator Birthe Luckmann forbi træet og konstaterede, at der pludselig var opstået et stort hul i den sydligste af træets største grene. Sammen med Henning Andersen, IH Mode, fik hun hurtigt sat en afspærring op omkring stedet og fik sat et skilt op med en advarsel om, at træet var farligt at komme i nærheden af.
Træets endeligt
Mandag d. 12. juli blev kommunen orienteret om situationen, og her handlede man hurtigt, da man fastsatte dagen til at skære træet ned til onsdag d. 14 juli. Og det blev et tilløbsstykke, efter at Handelsforeningen havde orienteret om det på facebook og meldt ud, at der var kaffe og ”træstammer” til tilskuerne.
Mellem 70 og 80 overværede den første del af nedskæringen af det 186 år gamle træ, der dog ikke forløb helt uden problemer, da den lift kommunen havde lejet som platform til træfælderne, strejkede hele tre gange, hvilket forsinkede arbejdet en del. Men ned kom træet til stakittet, og det viste, at såvel selve stammen som de to hovedgrene var hule inden i. Den sidste del af arbejde med at fjerne selve stammen skete efter sommerferien, fordi stakittet skulle fjernes, inden det kunne ske.
Brugskunst
I øvrigt er de store gene og selve stammen ikke gået til ”spilde”, eftersom Thor Design, der er kendt for solide møbler lavet af gamle havnemoler, vil omdanne det til brugskunst, der skal sælges til fordel for et forhåbentligt nyt stort træ, der med tiden kan blive et nyt vartegn for byen.
Et ønske der blev fremsat af flere af de tilstedeværende. Senere er der dog på facebook kommet bl.a. et forslag om, at man skal lade en kunstner udforme den tilbageværende del af træet som det gamle træ, hvilket må siges at være et forslag med en begrænset levetid.
Af Knud Bunde
Andre historier
-
Fra da reklamer var mere tekst end billeder.
-
Mads Raunsbjerg
Selv om Mads Raunsbjerg ikke havde taget nogen eksamen som dyrlæge, så havde han en vældig praksis, måske en af landets største, i hvert fald strakte den sig over næsten 10 kirkesogne. Det er tusindvis af husdyr, han har kureret i de godt 60 år han praktiserede. Hans kone Hanne støttede ham på bedste vis, […]
-
Krigen i Ørre og Sinding
Egnens modstandsfolk modtog nedkastede våben og gemte dem på Steensbjerg Der er mange spændingsfyldte og drabelige beretninger fra Anden Verdenskrig, men de fylder nu ikke ret meget i de lokalhistoriske skildringer fra Ørre og Sinding. Ja – længe troede vi i Ørre-Sinding Sognearkiv nærmest, at der ikke skete noget som helst, der havde med krigen […]